Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Fritidscentret Højvang, søger en pædagog til Specialgruppen

Fritidscentret Højvang, søger en pædagog til en midlertidig stilling på 30,5 timer om ugen med tiltrædelse d. 1. august 2019 og frem til 30.06.2020.
Stillingen er med primær funktion i vores Specialgruppe med 26 børn og unge med vedvarende funktionsnedsættelser.
Fritidscentret Højvang består af en fritidsklub for aldersgruppen 10-14 år, med ca. 130 medlemmer, samt en Specialgruppe med 25 børn/unge med varige funktionsnedsættelser. Vores ungdomsklub for de 14-18 årige har ca. 100 medlemmer.
Fritidscentret Højvang er placeret i en ombygget gård og rummer et kreativt og dynamisk inde miljø samt et aktivt og unikt udemiljø, med såvel heste som smådyrshold.

Sammen skaber vi nutidens og fremtidens fællesskaber
Vi arbejder inddragende, inkluderende og vi bringer ressourcer og potentiale i spil. Det gør vi ved at have fokus på børnenes kompetencer, ressourcer og præmisser.
Personalet bliver løbende uddannet i neuropædagogik, som bruges aktivt i forståelsen af det enkelte barns udfordringer og kvalificerer valget af indsats og aktiviteter, der støtter den gode udvikling.

Vi kan tilbyde
  • En levende og alsidig arbejdsplads, hvor muligheden for at du kan sætte netop dit præg er til stede.
  • Et miljø, der vægter faglighed, begejstring, engagement og humor.
  • Et miljø, der understøtter og bygger videre på de gode historier.
  • Et anerkendende udviklingsmiljø, hvor mulighederne er flere end begrænsningerne.

Vi søger en ny kollega, der med sin faglighed og aktive væsen kan
  • Være den synlige og aktive medarbejder i Specialgruppen.
  • Anvende idræt, udeliv, leg og bevægelse i pædagogiskpraksis
  • Skabe bæredygtige relationer til børn og unge.
  • Understøtte og udfordre pædagogikken såvel som det kollegiale samarbejde i teamet.
  • Bidrage med kompetencer til det skriftlige arbejde i form af udarbejdelse af handleplaner.
  • Have fokus på forældresamarbejdet.
  • Være initiativtager og skabe forudsigelighed.
  • Være den naturlige rollemodel for børn og unge.
  • Arbejde kommunikativt og i praksis med den anerkendende tilgang.

Vi forventer, at du
  • Er pædagogisk uddannet
  • Har personlige og faglige ressourcer og kompetencer, der matcher kravene til arbejdet med børnene i Specialgruppen.
  • Evner at samarbejde såvel internt som eksternt og loyalt ud fra udstukne rammer.
  • Er tydelig, respektfuld, anerkendende og nærværende i din praksis.
  • Indgår engageret i personaleteamet.
  • Kan arbejde selvstændigt.

Yderligere oplysninger fås hos souschef Frank A. Nielsen eller centerleder Pedja P. Jovetic på tlf. 9982 3470

Stillingerne er omfattet af lokal løn. Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL /FOA.

Sidste ansøgningsfrist: søndag d. 2. juni
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 11. juni

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    02-06-2019