Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til tidsbegrænset stilling i Børnehuset Tvedholm (By- gruppen) - Dagtilbud Østerådalen

Børnehuset Tvedholm, Dagtilbud Østerådalen søger en pædagog til tidsbegrænset stilling på 37 timer om ugen fra 1/8 til 31/12 2019

Børnehuset Tvedholm har en by-gruppe og en skov-gruppe, og er normeret til 30 børnehavebørn i hver gruppe.
By-gruppen har sin base på Beatesmindevej 177, hvor den pædagogiske leder har sit hovedkontor. Skovgruppen er kommunedækkende, og har base på Gultentorpvej 39 ved Poulstrup sø, med opsamling på
Beatesmindevej i Gug. De to grupper opholder sig sammen på Beatesmindevej i ydertimerne, og har fælles tiltag, samkøring og arrangementer i løbet af året.

Børnehuset Tvedholm vægter plads til forskellighed og fællesskab. Et centralt pædagogisk fokus er at understøtte og udvikle barnets sunde, inspirerende og lærende relationer.
Vores pædagogiske tilgang er ICDP, hvor vi møder barnet på dets hensigt frem for handlinger.
"Fri for mobberi" er en pædagogiske metode som Dagtilbud Østerådalen i fælleskab har modtaget uddannelse i, og arbejder med at implementerer i den pædagogiske praksis.

Dagtilbud Østerådalen:
Børnehuset Tvedholm er en del af Dagtilbud Østerådalen, som består af 14 institutioner.
Du vil møde en bred vifte af kollegaer og ledere, der alle arbejder ud fra værdien at spille hinanden gode og skabe de bedste betingelser for trivsel og udvikling for børn og personale.

Om stillingen:
Som pædagog har du viden om og erfaring med at arbejde med børn i alderen 3-6 år. Du er en god rollemodel i den pædagogiske praksis, og har et solidt kendskab til samarbejde og inddragelse af forældre. Du er tydelig og har en anerkendende tilgang i relationen til børnene, ligesom du har øje for børnenes trivsel, udvikling og læring.
Som pædagog bidrager du endvidere til det gode samarbejde med kollegaerne, samtidig med at du vægter sammenhæng og helhed i hele Børnehuset Tvedholm.

Vi søger en pædagog der:
  • har erfaring og har lyst til at arbejde med udviklingen af den pædagogiske praksis og de pædagogiske læringsmiljøer.
  • har en pædagogisk uddannelse, er faglig nysgerrig og er optaget af, hvad der virker bedst.
  • inddrager forældre i et tæt samarbejde om deres barn.
  • har flair for at organisere, tilrettelægge og har et godt overblik for både det konkrete og helheden.
  • kommunikerer præcist og troværdig samt er god til at skabe relationer.
  • er god til at se muligheder, er fleksibel og kan håndterer forandringer.
  • har kendskab til ICDP, eller er indstillet på at lære og tilegne dig viden herom.
Vi tilbyder dig:
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling.
  • en dejlig børneflok, som har gode indbyrdes relationer.
  • et godt forældresamarbejde.
  • et fagligt arbejdsmiljø, hvor vi vægter at udvikle og lære sammen og af hinanden.
  • en arbejdsplads med et positivt grundsyn, hvor vi ser muligheder.
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder på at være anerkendende i vores relationer.

Du er velkommen til at tage kontakt til konstitueret pædagogisk leder Jan Frellsen for at høre mere om stedet og opgaven. Tlf. 99 82 45 66.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 11. juni kl. 13 - 16.


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    27-05-2019