Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Skolepædagoger Tylstrup Skole

Stillingskategori:
Undervisning/dus

Arbejdstid:
1* 32,5/37 timers stilling 1/8 2019
1* 35/37 timers stilling 13/8 2019


Afdeling:
Tylstrup Skole

Ansøgningsfrist:
27 maj 2019

Tylstrup Skole søger to skolepædagoger til faste stilling på henholdsvis 32,5 timer pr. 1. august 2019 og 35 timer pr. 13/8 2019.

Vi søger uddannede pædagoger, der skal være en del af vores indskolingsteam. Som pædagog skal du kunne indgå i både skole- og DUS-aktiviteter. Du skal kunne arbejde selvstændigt og med planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteter. Som skolepædagog vil du i flere situationer være alene i undervisningssituationer, hvor du har ansvaret for både aktivitet og klasserumsledelse. Ligeledes skal du kunne arbejde målrettet med pædagogiske indsatser for grupper af børn – eller i nogle tilfælde enkelte børn. Ydermere skal du være i tæt samarbejde med forældrene, så vi sammen understøtter børnene bedst muligt.

Vi søger profiler, der skal være primus motor for blandt andet musiske aktiviteter. Det betyder i praksis, du skal have en særlig interesse for sang og musik. Vi søger også en Idrætsprofil som kan booste vores fysiske aktiviteter.

Som pædagog på Tylstrup Skole indgår man i et forpligtende samarbejde, og det forventes derfor, at de aktiviteter og indsatser, der igangsættes for børnene sker i tæt samarbejde med de lærere og pædagoger, der er i teamet omkring børnene.

Om skolen:
Tylstrup Skole er beliggende ca. 15 km nord for Aalborg.

Skolen er en kommunal folkeskole, der ud over en "traditionel" skoledel for børn i børnehaveklasse – 6. klasse også omfatter en landsbyordning, som består af Skolefritidsordninger for børn i hhv. børnehaveklasse – 3. kl. og 4. – 5. kl. (DUS 1 og DUS 2) samt børnehaven Duslingen.
Alle 4 dele udgør en helhed, og der samarbejdes bredt i landsbyordningen
Tylstrup skolen og landsbyordning har fælles pædagogisk platform i PALS

Børnetallet på skolen er i indeværende skoleår ca. 150 fordelt på 7 klasser + børnehaven. I børnehaven (som er én af byens to børnehaver) er der 25-26 pladser. Det samlede personale udgør ca. 30 medarbejdere.

Vi tilbyder:
  • en ambitiøs og spændende arbejdsplads med højt til loftet og et godt arbejdsmiljø
  • 25 engagerede og kompetente kollegaer
  • et udfordrende og ansvarsfuldt job
  • udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt – og med muligheder for at sætte sit eget præg
  • en skole hvor samarbejde omkring elevernes læring og trivsel er højt prioriteret

Vi søger pædagoger der:
  • Vil arbejde med PALS, som er skolens pædagogiske platform.
  • møder alle børn med anerkendelse og i øjenhøjde
  • arbejder målrettet og struktureret med trivselsindsatser i børnefællesskaberne
  • sætter aktiviteter i gang i såvel undervisnings – som fritidsdel
  • er fagligt velfunderet i forhold til den understøttende undervisnings planlægning, gennemførelse og evaluering
  • praktiserer en nærværende, anerkendende og tydelig klasseledelse
  • indgår i forpligtende fællesskaber med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, men samtidig også kan arbejde selvstændigt

Yderligere oplysninger:
For yderligere information kan DUS-fællesleder Signe Agerbæk Elgaard kontaktes på tlf. 99824052 eller Skoleleder Ulla Loft på tlf. 99824051

Arbejdsstedets adresse:
Pogevej 3-5,9382 Tylstrup

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist og samtale:
Ansøgningsfrist er mandag den 27. maj 2019.

Ansættelsessamtaler afholdes 3 juni kl. .9,00-14,00.




Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    27-05-2019