Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Aalborg Kulturskole søger lærer til balletafdelingen

Har du lyst til at være med til at uddanne den næste generation af kongelige balletdansere?

Aalborg Kulturskole er talentcenter for Det Kongelige Teaters Balletskole, og søger en balletlærer fra 1. august 2019 til
  • Balletundervisning af talenthold i samarbejde med Det Kongelige Teater
  • Koordinatoropgaver ift. talentcenteret
  • Balletundervisning af breddehold
Som balletlærer på Aalborg Kulturskole vil du have primær ansvar for den daglige undervisning af både bredde- og talentelever, der består af knap 100 børn i skolealderen. Du vil i samarbejde med nærmeste leder varetage den daglige kontakt med elever og forældre samt koordinere opvisninger, ture, årsprøver, eksaminer etc. Du vil ca. en gang om ugen have en professionel pianist tilknyttet undervisningen.
Da vi har et tæt samarbejde med Det Kongelige Teater, tager undervisningen udgangspunkt i balletskolens (DKT) pensum og følger balletskolens læringsprocesser.

Aalborg Kulturskole er Danmarks største Kulturskole med ca. 5500 elever. Aalborg Kulturskoles balletafdeling er talentcenter under Det Kongelige Teater, hvilket betyder, at vi driver vores talenthold i tæt samarbejde og supervision fra Teaterets balletskole.

Undervisningen foregår centralt i egne lokaler i Nordkraft, hvor der netop er etableret stor dansesal med gulve fra Harlequin, Yamaha flygel, omklædningsfaciliteter etc. Kulturskolens administration og ledelse er også placeret i Nordkraft. Vi samarbejder med mange andre aktører, skoler og kulturinstitutioner både lokalt, regionalt og nationalt – herunder bl.a. de mange institutioner i og omkring Nordkraft og Musikkens Hus.

Kulturskolens organisation er bygget op med 10 faggrupper, hvor du samarbejder dels med ledelse og dine fagkolleger inden for scenekunst. Derudover vil der være et tæt samarbejde med Det Kongelige Teater og de andre talentcentre/satellit skoler.

Vi har følgende forventninger til dine formelle kompetencer og erfaringsbaggrund:
  • Høje balletfaglige kompetencer med rødder i det professionelle klassiske balletmiljø.
  • Erfaring i eller interesse for at lære at undervise i Bournonville-traditionen
  • Undervisningskompetencer på såvel begynder-, mellem- og videregående niveau.
  • Evne og lyst til at indgå i samarbejde med dine kolleger om udviklingen af dit fag på Aalborg Kulturskole.
I tilknytning til samtalen, vil der skulle demonstreres en undervisningssituation af talentelever under observering af konsulent fra Det Kongelige Teater. Den praktiske prøve vil som udgangspunkt ligge på Det Kongelige Teater (København) i uge 38 eller snarest herefter.

Du kan læse mere om kulturskolen og Det Kongelige Teaters balletskole på www.aalborgkulturskole.dk og https://kglteater.dk/om-os/det-kongelige-teaters-balletskole/om-balletskolen/ eller om vores mange aktiviteter på Kulturskolens facebooksider.
https://www.facebook.com/AalborgKulturskole/

Stillingen er en fuldtidsstilling indeholdende undervisning, forberedelse af undervisningen og øvrige opgaver iht. stillingsopslaget.

Den faste ugentlige undervisning foregår i skoleårets 36 undervisningsuger. De øvrige opgaver kan tilrettelægges fleksibelt efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger som udgangspunkt vilkårene i musikskoleoverenskomsten (KL/FMM), dvs. fx med fast månedsløn, pension og fuld løn i ferier. Alternativt kan ansættelse ske på individuel kontrakt.

Der afholdes auditions og samtaler til stillingen efter aftale. Ansøgninger behandles løbende og ansættelse kan derfor ske inden ansøgningsfristens udløb. Ansøgningsfristen er 31/5-2019

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Møller på 25204143. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    31-05-2019