Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Administrativ medarbejder til Center for Dag- og døgntilbud

Er du interesseret i et administrativt job med bredt opgaveindhold, så kig videre her.

Vi søger en ny kollega til fast stilling på 30 timer i Center for Dag- og Døgntilbud pr. 1. maj 2019.

Center for Dag- og Døgntilbud er et udfører center organiseret i Socialafdelingen i Familie & Beskæftigelsesforvaltningen. Centeret består af et bredt spektre af enheder der yder specialiseret råd og vejledning, udredning og behandling i dag- og døgnregi for børn, unge og voksne. Center for Dag- og Døgntilbud servicerer ca. 250 medarbejdere og ledere i disse enheder.

Administrationen i Center for Dag- og Døgntilbud varetager en bred vifte af administrative og udviklingsmæssige opgaver på tværs af organisationen, som understøtter enhedernes almindelige drift. Dine opgaver vil derfor variere alt efter behov, men vil primært være at finde inden for disse områder:
  • Planlægning og afholdelse af diverse møder (eks. ledermøder, MED møder).
  • Udvikling, planlægning og afholdelse af større eller mindre arrangementer (eks. temadage, konferencer, fyraftensmøder)
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale til brug internt og eksternt i organisationen (eks. nyhedsbreve).
  • Diverse økonomi- og administrationsopgaver
Det er en fordel, at du har brugererfaring med økonomisystemet Prisme, Silkeborg Data personalehåndtering, e-Doc og i øvrigt har interesse for IT-området.

Faglige kompetencer:
  • Du er uddannet assistent inden for kontor og administration
  • Evner at sætte dig hurtigt ind i nye systemer og arbejdsgange
  • Du har flair for opsætning, design og korrekturlæsning
  • Du er iderig og ønsker at bidrage til initiering, udvikling og afholdelse af arrangementer og begivenheder på arbejdspladsen.
  • Du motiveres af at samarbejde med dine kolleger om at udvikle, løfte og gennemføre opgaver.
  • Du kan prioritere dine opgaver, er struktureret omkring dem og er god til at koordinere
  • Du opfanger hurtigt opgaver og deltager aktivt i udvikling af opgaverne på arbejdspladsen
  • Du er serviceminded og kan vurdere, hvad god service er i den konkrete situation
  • Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt med kollegaer og samarbejdspartnere
Personlige kompetencer:
  • Du er en holdspiller og ved, at andre er afhængige af dig
  • Du trives med at arbejde på tværs af arbejdsområder.
  • Du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø med energi og positivitet
  • Du kan lide at servicere inden for dit kompetencefelt
  • Du har fokus på at spille andre gode og at samarbejde med mange forskellige aktører
  • Ingen opgaver er for små eller store til dig.
Arbejdsstedets adresse:
Center for Dag- og Døgntilbud, Bisgårdsvej 12, 9200 Aalborg SV.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Centerleder Mariann Boje Jones på tlf. 9931 9270 eller administrativ medarbejder Helle Vinther Pedersen på tlf. 9931 9292.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffeattest inden endelig ansættelse.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. marts 2019.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    01-03-2019