Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Kostfaglig eneansvarlig/køkkenassistent til Dagtilbud Svenstrup

Dagtilbud Svenstrup, Børnehuset Himmelblå søger mad- og børneglad kostfaglig eneansvarlig / køkkenassistent
18 timer om ugen pr. 1-3-2019 eller snarest derefter.

Brænder du for, at lave ernæringsrigtig kost til børn? Udarbejder du spændende madplaner med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger? Er du åben og opsøgende overfor nye ernæringsmæssige anbefalinger?

Børnehuset Himmelblå i Dagtilbud Svenstrup søger en ansvarsbevidst, selvkørende og kompetent kostfaglig eneansvarlig/ køkkenassistent, der skal varetage madordningen for vores 10 herlige vuggestuebørn.
Stillingen kan evt. suppleres med vikartimer i børnegruppen.

Vores køkken er centralt placeret i institutionen, og du skal derfor nyde at være i kontakt med både børn, forældre og personale. Stillingen er på 18 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1.3.2019 eller snarest derefter. Foruden de 10 vuggestuebørn er der 40 børnehavebørn i Børnehuset Himmelblå.

Vigtig og værdsat funktion
Som kostfaglig eneansvarlig / køkkenassistent i Børnehuset Himmelblå er det din opgave at indkøbe/bestille varer, bage og tilberede mellemmåltider og frokost. Du har også ansvar for egenkontrol og rengøring af køkkenet. Vi har sølvmærke i økologi, og du skal dele vores ambition om at vedligeholde dette.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med gode og samarbejdsvillige kolleger i en livlig hverdag. Der er mulighed for medbestemmelse og udvikling og fornyelse af kostplanen.


Stillingen som kostfaglig eneansvarlig / køkkenassistent i Børnehuset Himmelblå kræver, at du:
  • Har erfaring med og/eller interesse for at lave mad til vuggestuebørn
  • Er faglig bevidst
  • Kan udarbejde madplan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • Arbejder effektivt og positivt med børn omkring dig
  • Med dit overblik kan strukturere og planlægge hele kostprocessen
  • Kan stå for bestilling og indkøb af råvarer inden for den økonomiske ramme
  • Tager ansvar for at tilberede ernæringsrigtig kost til børn, samt tager individuelle hensyn
  • Er åben og opsøgende i forhold til nye ernæringsmæssige anbefalinger
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med de .pædagogiske leder og det øvrige personale

    Har opslaget vakt din appetit, kan yderligere oplysninger fås hos til Pædagogisk leder Hanne Egede Nielsen på tlf. 99 82 47 90
    Stillingen er omfattet af lokal løn. Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdsstedets adresse: Børnehuset Himmelblå, GL. Viborgvej 82, 9230 Svenstrup J.



Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Køkken og rengøring

  • Arbejdstid

    Deltid under 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    18-02-2019