Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Demenssygeplejerske til område Øst

I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores kerneopgave at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter fire strategier: Velfærdsinnovation, rehabilitering, samskabelse og handlekraftig organisation. Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på og vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgerne.

Vi kan tilbyde:
  • En god arbejdsplads, som er præget af høj faglighed, gode kollegaer og socialt engagement
  • Frihed under ansvar
  • Engagerende kollegaer
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af dagligdagen
  • Kurser og diplomuddannelse
Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
Videnscenter for Demens er en enhed i Ældre og Sundhed. Vi har 17 demenssygeplejersker ansat i hele Aalborg Kommune fordelt på 3 geografiske områder. Herudover har vi den daglige drift af 9 daghjem, et opgangsfællesskab, klubber og en lille afdeling på Voksenskolen for Uddannelse og Kommunikation.

Endvidere står vi for udvikling på demensområdet i tæt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere.

Der opslås en ledig stilling som demenssygeplejerske i område øst.

Stillingen er på 30 timer ugentligt til besættelse den 1. april 2019
Ansættelsessamtaler afholdes den 26. februar 2019

Dine primære opgaver vil være:
  • Demenssygeplejerskernes arbejde tager udgangspunkt i Aalborg Kommunes demensstrategi samt den nationale demenshandleplan.
  • Demensudredning i samarbejde med egen læge ud fra den samordnede demensudredningsmodel (Sundhedsaftale mellem læge, region og kommune)
  • Iværksætte og evaluere behandling i samarbejde med egen læge, speciallæge.
  • Forløbskoordinator omkring den demente borger i udredningsfasen samt i sygdomsforløbet.
  • Råd og vejledning til borgere og pårørende.
  • Refleksiv og anerkendende tilgang i sygeplejen til personer med demens i samarbejdet med borger og pårørende med udgangspunkt i Tom Kitwoods menneskesyn
  • Indtage et helhedssyn der inddrager borger, pårørende, teknologi, økonomi, samt kommunens organisering.
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. plejehjem, hjemmepleje og hjemmesygepleje
Faglige kompetencer:
  • Uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring fra demensområdet
  • Interesse for undervisning og formidling på flere niveauer
Personlige kompetencer:
  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde tværfagligt
  • Er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og relations skabende
  • Kan have hjertet med i dit arbejde
  • Er fleksibel og kan lide udfordringer
  • Har kendskab til IT som dokumentationsredskab
Arbejdsstedets adresse:
Smedegårdsvej 58, 9220 Aalborg Øst

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Thea Buus Lynggaard på tlf. 9982 3505 for yderligere oplysninger.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Videnscenter for demens

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
vision2020.aalborg.dk
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Social og sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    21-02-2019