Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Aalborg Forsyning søger ny økonomichef

Har du lyst til personaleledelse, har du en solid økonomisk indsigt samt stærke strategiske og analytiske kompetencer? Og kan du se dig selv stå i spidsen for økonomistyringen i en af landet største multiforsyninger?

Aalborg Forsyning søger ny økonomichef og leder af økonomifunktionen. Økonomifunktionen har en stærk faglighed på både forsyningsområdet og det kommunaløkonomiske område. Det vi har brug for, er en økonomichef som er en kompetent personaleleder med generel økonomisk indsigt.

Som økonomichef har du, i samarbejde med teamlederne, ansvaret for den daglige ledelse af økonomifunktionen, som består af 17 kompetente medarbejdere fordelt på tre teams. Økonomifunktionen varetager økonomiske opgaver for selskaberne i Aalborg Forsyning samt de skattefinansierede områder og brugerfinansierede virksomheder i Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen.

Vi søger en leder der sætter personaleledelse øverst på dagsordenen og som trives godt i den rolle og med de udfordringer, der ligger i det.
Som økonomichef er dine primære ansvars- og arbejdsopgaver sammen med ledergruppen i økonomifunktionen, at:
  • lede, udvikle og motivere medarbejderne
  • sikre alle opgaver udføres rettidigt og i høj kvalitet
  • implementere nye procedurer og arbejdsmetoder
  • medvirke til at opstille mål og indsatsområder inden for økonomiområdet i samarbejde med øvrige afdelingsledere og ledelse
  • vedligeholde og udbygge gode relationer mellem medarbejdere, kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.
Du vil som økonomichef få en direkte og tæt relation til bank, revisor, jurister samt chefgrupperne og de økonomiansvarlige i Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltning.
Dine hovedopgaver er, udover personaleledelse, at have overblik over og koordinere strategi (økonomidelen), budget og regnskaberne i Aalborg Forsyning, samt udvikling i strukturen heraf.
Som økonomichef refererer du til vicedirektøren for Aalborg Service A/S, indgår som medlem af chefgruppen i Aalborg Service A/S og i det lokale MED-udvalg (samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg).

Din profil
I Aalborg Forsyning udtrykker vi vores værdier med nøgleordene: Tillid, Respekt, Faglighed, Samarbejde og Udvikling. Vi forventer, at du har samme værdigrundlag og udlever det i dine relationer.
Din arbejdsform er proaktiv, du er en struktureret og kvalitetsbevidst person med gode analytiske evner og nysgerrighed i forhold til både eksisterende og nye opgaver. Du har et godt overblik, høj arbejdskapacitet og integritet, og er vant til at overkomme mange komplekse opgaver i din hverdag, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du er tydelig i din ledelse og adfærd, er udadvendt og i besiddelse af gode kommunikationsevner. Du har en økonomisk baggrund på akademisk niveau og flere års erfaring med personaleledelse fra en lignende stilling.

Da vi arbejder på tværs i Aalborg Forsyning er det vigtigt, at du er god til at skabe relationer og at samarbejde med alle fagligheder.
Du har stærke styringsmæssige, analytiske og strategiske kompetencer. Du har erfaring med gennemførelse af effektiviserings- og forandringsprocesser og har et strategisk og helhedsorienteret overblik. Derudover forventer vi, at du bidrager konstruktivt til den fortsatte udvikling af ledelses- og organisationskulturen i Aalborg Forsyning. Et stærkt ledelsessamspil vægtes højt, og der er en forventning om, at cheferne går forrest i at sikre en tillidsbaseret, fleksibel og forandringsorienteret organisation og i at realisere vores mål.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til forsyningsbranchen og reguleringsområdet.

Vi tilbyder
En spændende, udviklende, men også krævende stilling. Du bliver en del af en ambitiøs, udviklingsorienteret og fremsynet multiforsyningskoncern.
Økonomifunktion er præget af højt engagement og godt humør og du vil indgå i et travlt og velfungerende hold med gode kollegaer. Vi tilbyder en stilling med stor selvstændighed og gode mulighed for faglig og personlig udvikling og en varieret hverdag i en kompleks organisation med masser af teknisk og faglig ekspertise og potentiale.
Vi arbejder med en høj grad af social kapital. Trivsel og arbejdsglæde er fundamentale arbejdsvilkår, ligesom vi lægger vægt på, at vores ydelser leveres med høj kvalitet og faglighed samt med fokus på produktivitet og medarbejder- og kundetilfredshed.

Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er en multiforsyningskoncern, og du kan læse mere om vores aktiviteter her: Aalborg Forsyning. Grøn omstilling er et helt centralt omdrejningspunkt for Aalborg Forsynings aktiviteter, i tæt samarbejde med Miljø- og Energiforvaltningen. Vi brænder for at forsyne vores kunder med grøn og bæredygtig varme, gas, køling, vand, kloak og renovation.

Aalborg Kommune
Aalborg Kommune er ejer af Aalborg Forsyning. Miljø- og Energiforvaltningen er en forvaltning i Aalborg Kommune og en del af vores samlede organisation. Du kan læse om Aalborg Kommune og Miljø- og Energiforvaltningen her: Aalborg Kommune.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fri telefon, fitness- og kantineordning.

Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vicedirektør Nils Ove, Aalborg Service A/S, telefon 25199410. Ansøgningsfrist er onsdag den 20. februar 2019 og du søger jobbet ved at klikke på send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er desuden muligt at vedhæfte bilag i begrænset omfang. Vi forventer, at du vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser.

1. samtale finder sted i uge 10. Der anvendes ekstern konsulent samt test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Ledelse

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    20-02-2019