Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Bibliotekar til Indkøb og logistik

Aalborg Bibliotekerne søger en bibliotekar til Indkøb og logistik

Har du stor interesse for både danske og udenlandske medieudbud? Og har du flair for at vælge spændende bøger og materialer, der rammer lige ind i det, Aalborg Kommunes borgere efterspørger? Så er du måske vores nye kollega i Indkøb og Logistik hos Aalborg Bibliotekerne.

Du får ansvar for indkøb og håndtering af en del Aalborg Bibliotekernes fysiske samling af medier til børn og voksne. Du skal desuden samarbejde med de fem andre centralbiblioteker om landsdækkende fællesindkøb af medier inden for et væld af emner – herunder kunst og musik.

Stillingen omfatter både spændende formidlingsvagter og lærerige logistikvagter på hovedbiblioteket. Der kan også være vagter på et af vores lokalbiblioteker.

Du er bibliotekar eller har en anden relevant uddannelse. Derudover forestiller vi, os at du:
  • Har lyst til en varieret dagligdag
  • Har gode formidlingsevner i mødet med vores gæster
  • Har sans for og mod på den praktiske del af at arbejde med vores fysiske samling af materialer
  • Er imødekommende og serviceorienteret
Du bliver en del af området "Indkøb og logistik", der består af 36 medarbejdere og skal desuden samarbejde med kollegaer på tværs af hele organisationen.

Om Aalborg Bibliotekerne
Aalborg Bibliotekerne er en dynamisk arbejdsplads med ca. 140 medarbejdere fordelt på et hovedbibliotek, 13 lokalbiblioteker og tre bogbusser.

Vi er det moderne forsamlingshus med plads til alle og respekt for forskellighed. I 2017 gik 1.8 millioner mennesker gennem vores døre for at mødes, lade sig inspirere, læse bøger, debattere og deltage i vores mere end 1000 aktiviteter.

Stillingen er en specialiststilling på 37 timer om ugen med start den 1. april.

Søg jobbet senest den 21. januar 2018. Vi forventer at holde samtaler i uge 6.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Du indgår i bibliotekets bemanding, hvilket inkluderer 1 ugentlig aftenvagt samt hver 4. fredag aften og lørdag.

Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål? Find information på aalborgbibliotekerne.dk eller kontakt leder for Indkøb og Logistik, Tove Frantsen på 9931 4320 eller tove.frantsen@aalborg.dk


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Kultur og fritid

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    21-01-2018