Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Mød Janni

Tandklinikassistentelev

 Janni

Hvorfor har du valgt uddannelsen?

Jeg har altid selv elsket at komme til tandlægen, og elsket atmosfæren på en tandklinik. Derudover ville jeg gerne arbejde med mennesker, og dette er jo en stor faktor inden for faget.

Hvad er dine ambitioner i forhold til fremtiden?

Jeg vil rigtig gerne forblive inden for børne- og unge Tandplejen, da jeg elsker arbejdet med børnene, og de arbejdsområder som er væsentlige inden for dette.

Hvilken del af uddannelsen/jobbet kan give dig et smil på læben?

Helt klart børnene! Det kan ligeledes give mig et smil på læben, når man får en succesoplevelse med et barn, som måske ikke har været så glad for tandlæger førhen.

Hvilke ansvarsområder er du ansvarlig for?

Jeg kan have mine egne patienter på klinikken. Jeg har mit eget område, såsom Gudumholm Skole, hvor jeg tager ud og laver profylakse. Jeg underviser 4. klasse i tandsundhed og så laver jeg selvstændigt arbejde, såsom fissurforseglinger og tandrensninger, hvor det så også er mit ansvar, at disse behandlinger er i orden.

Hvordan kunne en typisk arbejdsdag se ud for dig?

Det er meget forskelligt. Det kunne være, at jeg starter dagen ud med, at tage ud på Gudumholm Skole og laver profylakse. Efterfølgende kommer jeg tilbage på klinikken, hvor jeg så skriver journaler på de børn som jeg har haft ude på skolen. Sidst på dagen kommer jeg måske ind til en tandlæge og sidder med ved behandlinger, eller også har jeg mine egne patienter sidst på dagen. Det kan også være, at jeg sidder på kontoret og tager opkald eller lignende.

Hvis du skulle give et godt råd til kommende elever, hvad ville det så være?

At, hvis man gerne vil arbejde med mennesker, og synes arbejdet med tænder og mundhulen generelt er spændende, så er det en god og givende uddannelse

Bund Til Alle Siderne

Knap Under Bunden Paa Alle Sider Saafremt Det Er Muligt

Del indhold