Mød Kasper
Hvorfor har du valgt uddannelsen?
Jeg valgte uddannelsen fordi, at jeg godt kan lide at lave og arbejde med mad. Ydermere har jeg en stor interesse inden for de mange forskellige fødevarer.
Hvad er dine ambitioner i forhold til fremtiden?
Mine tanker omkring fremtiden er, at jeg godt kunne tænke mig at starte på kokkeuddannelsen på et senere tidspunkt.
Hvilken del af uddannelsen/jobbet kan give dig et smil på læben?
Jeg får et smil på læben, når jeg har leveret et godt resultat, og jeg ser at andre er tilfredse. En anden ting som kan give mig et smil på læben, er samarbejdet og sammenholdet med mine gode kollegaer.
Hvilke ansvarsområder er du ansvarlig for?
Det er forskelligt hvilke ansvarsområder, som jeg er ansvarlig for. Dette er afhængigt af, hvilken afdeling jeg befinder mig i. Hvis f.eks. jeg er i bagerafdelingen har jeg ansvaret for at bage brød og rundstykker, og hvis jeg f.eks. er i koldafdelingen har jeg ansvaret for at lave rugbrød, pålæg mm.
Hvordan kunne en typisk arbejdsdag se ud for dig?
Jeg starter dagen ud med, at lave frugt til de forskellige afdelinger, og herefter har jeg pause, hvor mig og mine kollegaer spiser morgenmad sammen. Derefter laver jeg det mad, som skal ud af huset, og samtidigt hjælper jeg også med, at lave varmt mad til kantinen. Efter middagspausen rydder jeg op, vasker diverse materialer ned, gør gulvene rene og slutter dermed dagen af.
Hvis du skulle give et godt råd til kommende elever, hvad ville det så være?
Gå op i det du laver og hav interessen for det, så skal det hele nok gå af sig selv. Gå ind til enhver opgave med et åbent sind.