Vi søger en ny kollega til en fuldtidsstilling (37 timer/ugen) på en spændende arbejdsplads, der servicerer tre nordjyske kommuner med hjælpemidler. Er det dig?
Tiltrædelse d. 1. marts 2026.
Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S er et centralt lager for Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner i forhold til genbrugshjælpemidler. Centret servicerer et befolkningsunderlag på ca. 300.000 indbyggere. Centret forestår indkøb, opbevaring, håndtering, servicering og reparation af genbrugshjælpemidler for de 3 kommuner.
Du vil få et tæt samarbejde med mange engagerede kollegaer på en arbejdsplads med et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Centret har fokus på leveringssikkerhed, god service og sikkerhed i forhold til de hjælpemidler Centret håndterer.
Arbejdet vil bestå af reparation og indstilling af hjælpemidler hos borgere og på vores værksted. Hverdagen byder typisk på, at der er mange bolde i luften.
Vi har brug for dig hvis du:
- … har tekniske evner inden for reparation og vedligeholdelse samt indstilling af hjælpemidler
- … kan lide at have mange bolde i luften
- … er selvstændig og følger opgaven ”til dørs” samt tager ansvar for egne områder
- … er initiativrig, robust og kan bevare overblikket i pressede situationer
- … forstår, at tilrettelægge og prioriterer dit arbejde
Det forventes at du:
- … har en relevant håndværksmæssig uddannelse som f.eks. mekaniker eller lignende
- … har truckcertifikat samt mindst et gyldigt B kørekort
- … er serviceminded, mødestabil og imødekommende
- … taler, læser og skriver dansk
- … har flair for at tilegne dig nye IT-færdigheder
Fakta om Center for Hjælpemidler:
- 2.800 kvm højloftslager
- Ca. 300 hjælpemidler ind og ud af lageret dagligt
Arbejdsstedets adresse: Fåborgvej 15 A, 9220 Aalborg Øst
Ansøgningsfrist: d. 4. januar 2026 - Samtaler vil blive afholdt i uge 2 (2026).
Hvis du vil vide mere om stillingen, kontakt daglig leder Lene Grothe-Christensen på tlf. 4133 1907.
Vi håber at høre fra dig!