Ledig stilling som DUS og skolepædagog på Vestbjerg Skole fra 1. februar 2026.
Stillingen er på 32 ugentlige timer
Vi søger en ny kollega til Vestbjerg Skole og DUS. En pædagog som er blandt de bedste indenfor sit fag, og som brænder for at gøre en forskel for børn og unge.
Vestbjerg Skole er placeret ”på toppen” af Vestbjerg grænsende op til Hammer Bakker i naturskønne omgivelser. Skolen har omkring 500 elever i hovedskolen, 40 elever i Fokusklasserækken og et fritidstilbud (DUS ordning) med ca. 260 børn. Vi er omkring 85 ansatte.
Skolen er UNICEF certificeret Rettighedsskole, og vi er på skolen optaget af at konsolidere os som Rettighedsskole, så værdierne bliver mere end ord.
Stillingen er på 32 ugentlige timer, og er primært tilknyttet teamet omkring 2. årgang samt DUS 1, som er et fritidstilbud til børn fra 0. til og med 2. årgang. Stillingen indeholder minimum en morgenvagt i DUS samt enkelte vagter i vores aften DUS.
I DUS arbejder vi med medinddragelse og medansvar af børnene når vi tilrettelægger aktiviteter. Vi gør meget ud af at tilbyde et bredt udvalg af aktiviteter, der også understøtter gode fællesskaber og skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vi søger en pædagog som:
- har gennemført en pædagoguddannelse
- kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter både inde og ude
- er fleksibel og god til at samarbejde både i klasseteam, DUS team samt med forældre og eksterne samarbejdspartnere
- kan håndtere pludselige forandringer i en travl hverdag
- har en positiv og anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer og bruger dette aktivt i hverdagen
- kan se sig selv arbejde ud fra Vestbjerg skole´s børnesyn “Alle børn gør det godt, hvis de kan”
Til gengæld kan vi tilbyde en stilling, hvor:
- du får nogle professionelle og omsorgsfulde kollegaer
- der er gode muligheder for at afprøve ideer og udviklingstiltag
- vi bliver rigtig glade, når du lykkes
- vi arbejder for at skabe de bedste arbejdsvilkår under den givne ramme
- vi har fokus på at have en kultur præget af åbenhed og dialog
- du får gode muligheder for indflydelse på eget arbejde og muligheder for at præge den pædagogiske udvikling i DUS
Du kan læse mere om vores skole og DUS på www.vestbjergskole.aula.dk
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
For at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for DUS Gry Brøndum Olesen (99825606) eller skoleleder Steffen Hessellund (31995602)
Ansøgningsfrist: mandag d. 1/12 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 50
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere