Skip til hoved indholdet
    Hjem Job og karriere Mød os Plusbus projektchefen Niels

Plusbus projektchefen Niels

Jeg er ansat som Projektchef for Aalborgs Plusbus. Mit job betyder i grove træk, at jeg skal sørge for, at alle anlæg bliver projekteret, godkendt og udført i processen frem mod åbningen af ruten.

Hvad er din uddannelse, og hvad har du tidligere beskæftiget dig med hos Aalborg Kommmune?

Jeg er uddannet diplomingeniør i anlæg med speciale i miljøteknik fra Aalborg Universitet i 1999. I Aalborg Kommune har jeg beskæftiget mig med en lang række projekter, blandt andet har jeg siddet som projektleder for Aalborg Havnefront og Nørresundby Havnefront. Jeg har arbejdet med udviklingen af Universitetsområdet samt en del projekter med byggemodning og byudvikling. Og nu sidder jeg så som Projektchef for Aalborgs nye Plusbus.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det bedste ved mit job er at være med til at skabe noget, som man kan se fysisk ude i den virkelige verden. Jeg kan godt lide, at man kan se et tydeligt resultat af sine anstrengelser. Det er noget, jeg brænder for.

Derudover trives jeg også rigtig godt med, at jeg i min stilling skal samarbejde med mange forskellige - både kollegaer internt i organisationen men også med eksterne parter. Og så er jeg ofte i tæt kontakt med borgere, hvilket jeg også holder meget af i mit job. Her under Corona lockdown har det været lidt sværere - men vi har afholdt en hel række digitale borgermøder i forbindelse med Plusbus-projektet, og det fungerer, selvom det altid er rart at mødes med folk.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Rent fysisk foregår min arbejdsdag lige i øjeblikket mest ved skrivebordet, men i tidligere projekter har jeg også været mere ’ude i marken’. Da jeg arbejdede som projektleder for Aalborg Havnefront hed fordelingen måske 75% ved skrivebordet og 25% i felten.

I min stilling har jeg et enormt stort netværk, som jeg hele tiden trækker på. Som Projektchef skal jeg selvfølgelig have en god grundlæggende baggrundsviden om projektet, men det er i høj grad min opgave at trække på kompetencer i hele organisationen. Jeg har ingen intentioner om at være en ’Kloge Åge’, der ved det hele. For mig er det vigtigt at søge sparring. Dét er styrken i en god projektleder; at forstå hvor vigtigt det er at samarbejde og lytte til andre fagligheder.

Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?

Inden for mit fagområde er kommunen også en enormt spændende arbejdsplads, fordi vi ofte har fingrene i en masse store anlægsprojekter - det har i hvert fald været tilfældet de sDet gode ved at arbejde ved Aalborg Kommune er, at der er højt til loftet. Hvis man har lysten og evnerne, så har man mulighed for stor medbestemmelse. eneste måske 15 år, og det ser jo ud til, at udviklingen fortsætter. Og sidst men ikke mindst, så har vi et rigtig godt socialt netværk her på arbejdspladsen. Det betyder meget. 

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejde?

Helt grundlæggende er det vigtigt for mig at gøre mig umage. Man kan ikke være bekendt at sløse. Vi laver projekter, som lever ude i virkeligheden, og de skal både fungere godt og være flotte at se på. Man skal have et højt ambitionsniveau og gå op i sit arbejde. 

Det gode ved at arbejde ved Aalborg Kommune er, at der er højt til loftet. Hvis man har lysten og evnerne, så har man mulighed for stor medbestemmelse.

Niels, Plusbus projektchef

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje