Plejehjemsleder Claus

Hvad laver du?

Jeg er leder af plejehjemmet og min fornemmeste opgave er at sikre, at vi har det personale, vi skal bruge, at medarbejderne trives og har de kompetencer og rammer, der skal til for, at de kan yde den bedst mulige pleje for beboerne, for at sikre beboernes behov og trivsel, det er nummer 1.

Derudover står jeg for den daglige drift i forhold til økonomien og at få hverdagen til at hænge sammen, når der er sygemeldinger, medarbejdere har fri, er på kurser eller deltager i forskellige projekter osv. Derudover deltager jeg også selv i ledernetværk og sparring på tværs af ledergrupper, så jeg skal have mange hatte på.  

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Danahøj er mit andet hjem – det er her jeg i sin tid blev udlært. Jeg startede som SOSU-hjælper, blev sidenhen SOSU-assistent, derefter assisterende leder og siden 2019 har jeg været leder. Jeg kender huset ud og ind og på godt og ondt. Jeg kender personalet og jeg kender beboerne, deres familier og de mange samarbejdspartnere, vi har i sådan et hus.

Vi deltager i forskellige projekter i kommunen og er med til at udvikle faget og finde nye måder at arbejde på. Det øger også arbejdsglæden at være med i projekter, det tanker os op og så står vi lidt stærkere, når det blæser en gang imellem.

Hvad er du mest stolt af ved dit fag?

At vi hjælper dem, der ikke kan selv. Jeg synes, at vi kan være pavestolte af, at vi har viet vores liv til at være der for dem, der ikke kan klare sig selv længere. 

Jeg er stadig stolt af min SOSU-faglighed, selvom jeg til dagligt arbejder som leder. Jeg mener, at jeg er en god leder for mine medarbejdere, fordi jeg netop selv har stået i deres sko. Jeg ved, hvordan man løser de forskellige opgaver og jeg ved, hvilke udfordringer jobbet kan byde en. Og så bruger jeg den også helt praktisk, når der er behov. Jeg hjælper stadig af og til en beboer på toilet eller hjælper med at give medicin osv.

Her er der brug for alle – og jeg kunne faktisk godt tænke mig, at der kom lidt flere mænd i faget. Det giver bare en anden dynamik i gruppen og kulturen – og så reagerer beboerne bare helt anderledes, når der af og til træder en mand ind ad døren.

Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?

Vi er et forholdsvist lille plejehjem med 30 beboere fordelt på 3 afdelinger, så jeg kender alle og de kender mig. Min dør er altid åben, så der kommer jævnligt beboere og pårørende forbi til en lille snak og det vægter jeg altid at have tid til. Jeg sørger også for at komme rundt i huset hver dag så vidt muligt – både for at se hvordan det hele står til, men også for at blive set, så både medarbejdere, beboere og deres pårørende ved, at de kan komme til mig, hvis de har brug for en snak. Det giver mig de bedste vilkår for at være den synlige og nærværende leder, jeg gerne vil være.

Her i huset taler vi åbent om alt og vi vægter højt, at vi skal kunne se hinanden og os selv i øjnene og være stolte over og stå inde for det, vi gør. Når der af og til dukker dårlige historier op i medierne, så tager vi en snak om det og får talt om, hvordan vi håndterer de svære situationer og hvordan vi skal bruge hinanden og også hjælpe og lære af hinanden.  

Vi har her på stedet en aftale om, at vi medarbejdere egentlig skal fylde mindst muligt. Vi er her på grund af beboerne. Det er deres hjem, og vi er her for at hjælpe dem på deres præmisser og skal arbejde ud fra deres ønsker og behov. Hvis de eksempelvis har været vant til at gå i bad om aftenen og ikke om morgenen, så skal vi ikke til at lave det om, bare fordi alle de andre kommer i bad om morgenen. Det er jo bare et spørgsmål om, at vi tilpasser os og får det til at passe ind. Det er selvfølgelig altid en kunst at balancere med ressourcerne, men for dem er det vigtigt. For os er det jo bare et spørgsmål om planlægning. Her forsøger vi altid at sætte barren lige lidt højere. Det er jo mennesker, vi har med at gøre.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejde?

Det er, at hver dag gør jeg en forskel for både medarbejdere og beboere – og at de pårørende er trygge ved, at deres kære bor på Danahøj og får al den hjælp, de har brug for.

Det er bestemt ikke alle dage, der er lige gode og jeg kan også gå hjem nogle gange med en følelse af at jeg har været utilstrækkelig, men de fleste dage kan jeg vende snuden hjemad med en rar fornemmelse i maven.