
Er du vild med mennesker og sundhed? Bliv social- og sundhedshjælperelev i Dobbelt A
Drømmer du om en uddannelse i det nære sundhedsvæsen, interesserer du dig for omsorg og pleje, og vil du være den afgørende forskel for borgerne? Så vælg uddannelsen som social- og sundhedshjælper i Aalborg Kommune.
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Hvad får du af os?
Som Social- og sundhedshjælperelev uddannes du til at varetage mange forskellige opgaver hos borgerne i hjemmeplejen, på plejehjem eller på botilbud.
Vi tilbyder dig:
- Et attraktivt uddannelsesforløb
- En erhvervsuddannelse på højt fagligt niveau
- At du bliver en del af et fag i udvikling
- Et samarbejde med borgeren hvor vi udvikler livskvalitet sammen
- Et tværfagligt samarbejde som medvirker til, at borgeren oplever det gode hverdagsliv
- Et afvekslende og selvstændigt arbejde
For at blive social- og sundhedshjælperelev skal du have bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau – eller det der svarer hertil for at komme i betragtning.
Uddannelsen tager 1 år og 7 måneder og består af grundforløb 2 og et hovedforløb. Uddannelsen veksler mellem oplæring (praktik) og skole.
Den praktiske uddannelse foregår enten på et plejehjem eller i hjemmeplejen, mens skoleperioderne foregår på SOSU Nord. Der er derudover mulighed for 5 ugers spændende og udfordrende oplæring i udlandet i 2. oplæringsperiode
- 2.
Hvad vil vi gerne have af dig?
Som SSH-elev forventer vi, at du:
- Er nærværende i dit arbejde
- Udviser respekt
- Tager ansvar
- Har gode samarbejdsevner
- Er medansvarlig for egen læring
- Har IT-kendskab
- Er geografisk mobil
- Er mødestabil.
- 3.
Hvad lærer du?
I uddannelsen arbejder du blandt andet med anerkendende og målrettet kommunikation, rehabilitering i hverdagen, velfærdsteknologiske løsninger, tidlig opsporing, observation, praktisk samt personlig omsorg og hjælp.
I løbet af din skoleperiode vil du blandt andet have fag med følgende fokus:
- Social- og sundhedshjælperens rolle
- Mødet med borgeren
- Personlig omsorg, pleje og hjælp
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
3 gode grunde til at blive social- og sundhedshjælper i Dobbelt A
- Du lærer at give professionel sygepleje og omsorg.
- Du bliver ekspert i kommunikation, rehabilitering, medicinhåndtering, førstehjælp og meget mere.
- Du arbejder tværfagligt – sammen med sygeplejersker, læger, terapeuter og socialrådgivere.
Er du klar til at tage ansvar for både mennesker og din egen fremtid?
Gør som Ida i videoen - bliv social- og sundhedshjælperelev i Dobbelt A – og gør en forskel, der kan mærkes.
Send din ansøgning – vi har plads til dig på holdet.
Det bedste ved uddannelsen er at kunne hjælpe et andet menneske og kunne være der som støtte, når familien ikke kan. Men det bedste er smilet og glimtet i øjet hos borgeren, når jeg har hjulpet. Det er guld værd for mig. Jeg kan komme til at arbejde med ældre, børn og unge med diagnoser og handicappede

