
Elsker du frisk luft, og kan du få det til at gro? Bliv anlægsgartnerelev i dobbelt A
Har du lyst til at arbejde ude i naturen og være med til at passe på byens grønne åndehuller? Har du grønne fingre – eller drømmer du om at få det? Så er uddannelsen som anlægsgartner i Dobbelt A måske lige noget for dig. Som anlægsgartnerelev bliver du en del af Aalborg Kommunes grønne hold. Du kommer helt tæt på naturen og lærer, hvordan du plejer og udvikler smukke, grønne områder som parker og haver. Du arbejder med alt fra blomster og buske til belægning og byrum.
3 grunde til at vælge anlægsgartneruddannelsen i Dobbelt A
- Du lærer at passe og pleje grønne områder – fra græsslåning til beskæring af buske og træer.
- Du får erfaring med mindre anlægsopgaver, som for eksempel at lægge fliser og arbejde med belægninger.
- Du får en uddannelse med masser af praktisk erfaring i både maskiner og materialer – du lærer ved at gøre.
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Hvad får du af os?
- En grøn og aktiv uddannelse under åben himmel
- Et fagligt fællesskab og mulighed for at lære af erfarne gartnere
- Et arbejde med mening – du er med til at gøre byen smukkere og mere bæredygtig
- En spændende hverdag med både fysisk aktivitet og kreativitet
- En del af Dobbelt A – en kommune med fokus på klima og grøn byudvikling
- 2.
Hvad vil vi gerne have af dig?
- Du trives med fysisk arbejde og frisk luft
- Du er mødestabil og tager ansvar
- Du er nysgerrig og har hænderne godt skruet på
- Du kan samarbejde og kommunikere med kollegaer og borgere
- Du nysgerrig på at lære – og klar til at gro både fagligt og personligt
- 3.
Hvad lærer du?
- Du bliver god til at bruge maskiner og værktøj, og du lærer at lave skitser og regne på opgaverne
- Du lærer plejeteknik og får plantekendskab
- Du lærer at arbejde med sten, fliser og andre belægninger
- Du får undervisning i arbejdsmiljø og sikkerhed
- Du arbejder med planlægning og skitsearbejde
- 4.
Sådan forløber uddannelsen
- Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor du skifter mellem praktik og skole
- Du har 6 skoleforløb i alt, som varer cirka 56 uger tilsammen
- Resten af tiden er du i praktik hos os i Aalborg Kommunes gartnerafdelinger, hvor du er med til at skabe og vedligeholde byens grønne oaser
- Der er mulighed for praktik i udlandet – oplev verden, mens du lærer
- 5.
Hvis du vil videreuddanne dig
Efter anlægsgartneruddannelsen har du gode forudsætninger for at videreuddanne dig. Som anlægsgartner får du adgang til flere videregående uddannelser, for eksempel:
- Jordbrugsteknolog
- Have- og parkingeniør
- Landskabsarkitekt