Krigen i Ukraine - Q&A
Økonomisk kompensation til private, der huser ukrainere
Aalborg Kommune udbetaler økonomisk kompensation til private borgere, som huser fordrevne ukrainere.
Taksterne er:
- 200 kroner per voksen per påbegyndt døgn
- 100 kroner per barn per påbegyndt døgn
Hvis du ønsker at søge økonomisk kompensation i forbindelse med privat indkvartering af fordrevne ukrainere, skal du udfylde et digitalt ansøgningsskema, samt erklære på tro og love, at du har påtaget sig udgifterne til indkvartering og forplejning. Det er ikke muligt at modtage kompensation, hvis den/de borger(e), som du har boende, har fået udbetalt overlevelseshjælp fra Ydelsescentret i Aalborg Kommune
Hent ansøgningsskemaet i forhold til indkvartering af ordrevne ukrainere på borgeronline.
Der skal vedlægges dokumentation for, at der er bestil tid til biometri eller ansøgt om opholdstilladelse. Derudover skal der angives pasnummer eller tilsvarende på de ukrainere, som du har indkvarteret.
Der må forventes sagsbehandlingstid på 14 dage til tre uger.
Opholdstilladelse i Aalborg Kommune
Ukrainere kan nu søge om opholdstilladelse efter særloven
Ansøgninger skal indgives til Udlændingestyrelsens Borgerserviceafdeling på Gl. Gugvej 17. Vær opmærksom på, at der skal bestilles tid ved Udlændingestyrelsen.
Se mere om ansøgningsskemaet og nærmere information om ansøgningsprocessen på Ny i Danmark.
Ukrainske statsborgere kan få hjælp til udfyldelse af ansøgning om opholdstilladelse ved Aalborg Kommunes Ydelsescenter
Ukrainere, som opholder sig i Aalborg Kommune, kan få hjælp til at udfylde ansøgning om opholdstilladelse ved Ydelsescentret i Aalborg Kommune. Ydelsescentret kan også være behjælpelig med at tage kopier af identitetsdokumenter og øvrige relevante dokumenter, samt hjælpe med at bestille tid hos Udlændingestyrelsens Borgerservice.
Ukrainere, som ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal henvende sig personligt i Ydelsescentret, John F. Kennedys Plads 1B, 9000 Aalborg. Ydelsescentret er åben for personlig henvendelse alle hverdage fra kl. 10:00-12:00.
Сервісний центр муніципалітету Ольборга (Ydelsescenter, Ålborg kommune) надає допомогу громадянам України:
- у заповненні заяви - «Дозвіл на проживання» -(ansøgning om opholdstilladelse);
- для копіювання документів, що посвідчують особу, та інших відповідних документів;
- для записування на прийом до Служби громадянства Датської імміграційної служби (Udlændingestyrelsens Borgerservice).
Українцям, які бажають отримати таку допомогу, потрібно звернутися особисто в Сервісний центр, який відкритий щодня з 10:00-12:00 за адресою:
John F. Kennedys Plads 1B,
9000 Aalborg.
Når du har fået besked om opholdstilladelse i Aalborg Kommune
Hvis du har modtaget brev fra Udlændingestyrelsen om, at du har fået opholdstilladelse i Aalborg Kommune, skal du kontakte Ydelsescentret på telefonnummer 2520 0880 i tidsrummet fra kl. 9:00-14:00.
Herefter vil du blive inviteret til møde hos Ydelsescentret, hvor du vil få hjælp til at få søgt om forsørgelse og eventuelt hjælp til at finde en bolig, hvis du ønsker det.
Til dit møde på Ydelsescentret vil der også være repræsentanter fra Borgerservice, der hjælper med cpr. registrering og Nem-ID. Du skal derfor huske at medbringe: Pas/ID kort, vielsesattest (hvis du har en), fødselsattest og lejekontrakt (hvis du allerede har en bolig).
Indrejse i Danmark – visum, visumfrit og asyl
Forsørgelse
Som udgangspunkt må borgere fra Ukraine opholde sig i Danmark i op til 3 måneder med og uden visum, uden at søge om asyl. I denne periode har borgerne som udgangspunkt ikke ret til forsørgelse fra det offentligt.
Ved akut behov for forsørgelse til de ukrainske statsborgere, som opholder sig visumfrit eller på visum i Danmark, kan stilles til Ydelsescentret på telefon 9931 3744.
Indrejse i Danmark – Visum, visumfrit eller asyl
Ukrainske statsborgere, som har et biometrisk pas (udstedt efter januar 2015) kan opholde sig visumfrit i Danmark i 90 dage. Ukrainere med pas før denne dato, skal have visum. Der kan søges om nødvisum ved grænsen til Danmark.
Enhver udlænding, der opholder sig i Danmark, kan indgive ansøgning om asyl i Danmark. Det gælder uanset om pågældende er rejst ind i Danmark uden et opholdsgrundlag eller er i besiddelse af opholdstilladelse eller visum. Hvis pågældende borger allerede har en opholdstilladelse kan vedkommende søge om asyl ved at henvende sig personligt til politiet i den kreds, borgeren bor. Hvis borgeren ikke har opholdstilladelse, kan der søges asyl ved henvendelse til en politistation eller hos politiet i modtagecenter Sandholm.
For yderligere information henvises til Ny i Danmark.
Indkvartering af ukrainske flygtninge
1. Nødindkvartering
Ved behov for nødindkvartering af fordrevne ukrainere, kan Aalborg Kommune finde en midlertidig bolig, indtil borger har fået meddelt opholdstilladelse. En forudsætning for den midlertidige indkvartering er, at den ukrainske statsborger har søgt om opholdstilladelse eller indgiver ansøgning om opholdstilladelse inden for 5 hverdage. Henvendelse vedr. nødindkvartering kan ske til Aalborg Kommunes Ydelsescenter, John F. Kennedys plads 1.b, 9000 Aalborg alle hverdage fra kl. 10:00-12:00. Ydelsescentret kan endvidere kontaktes på telefon 9931 3700 for yderligere information.
Behov for indkvartering uden for Aalborg Kommunes åbningstider
Ukrainere som har behov for nødindkvartering uden for Aalborg Kommunes åbningstid (aftener, weekends, helligdage mv.) og som ikke har mulighed for at opholde sig hos netværk, kan få husly og blive forsørget af Udlændingestyrelsen på et asylcenter. For at tage ophold i asylsystemet, skal ukrainerne møde personligt op i Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød.
De fordrevne ukrainere har også mulighed for at bo privat hos familier, venner, bekendte eller frivillige, mens de venter på svar på deres ansøgning om opholdstilladelse.
2. Visumfrit ophold eller ophold på visum
Der er ikke noget krav til hvor, ukrainerne skal bo, hvis de opholder sig i Danmark på visumfrit/visumbesøg, og borgerne kan således opholde sig hos venner, familie eller være privat indkvarteret, uden at de søger om asyl.
3. Ophold ifm. ansøgning om asyl
Ukrainere som søger om asyl i Danmark, skal normalt bo på et asylcenter, mens deres ansøgning behandles. I visse tilfælde kan de dog også bo hos ægtefælle, venner eller familie. Ansøgning herom skal indgives til Udlændingestyrelsen.
Skole og dagtilbud
For at skabe mest mulig tryghed for både børn og voksne, har Aalborg Kommune etableret et skole- og dagtilbud, som hedder Solsikken Kjellerupsgade, for alle flygtninge fra Ukraine.
Her vil der også være plads til, at forældre kan mødes og opholde sig, imens børnene er i skole, børnehave eller vuggestue.
Både skole og dagtilbud starter op med fast personale og tilknytning af personale, som er vant til at arbejde med børn fra andre lande og svære situationer.
Indskrivning og kontakt
For at indskrive dine børn i Solsikken Kjellerupsgade, skal du kontakte Martin Theis Eriksen, som er leder af stedet.
Telefon: +4531994357
Du kan også møde op på Solsikken Kjellerupsgade mellem kl. 08.00 og 11.00, hvor du kan få hjælp til indskrivning.
Adresse: Kjellerupsgade 18, 9000 Aalborg
Indskrivning i skoledelen kan lade sig gøre for alle børn.
Børn som har fået dansk CPR-nummer kan indskrives i børnehave og vuggestue. Har dit barn ikke et CPR-nummer endnu, er I velkommen til at komme på besøg i børnehaven og vuggestuen, hvis du som forælder er med.
Transport til Kjellerupsgade
Hvis dit barn har behov for transport til at komme til og fra skole, børnehave eller vuggestue, hjælper Solsikken Kjellerupsgade med det i forbindelse med indskrivningen.
Job og ansættelse
Ønsker du at ansætte en ukrainsk borger i din virksomhed?
Hvis du ønsker at høre mere om muligheden for ansættelse af ukrainske statsborgere i din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte Jobcenter Aalborg på tlf. 9931 9090 eller e-mail: rekruttering@aalborg.dk. Telefonerne er åbne hver dag fra kl. 8-17.
Hjemmeside og pjece om job til ukrainske flygtninge
For at understøtte ukrainske flygtninge i at få en god start på det danske arbejdsmarked er der lavet en hjemmeside, hvor ukrainere kan finde information om deres vej i job. Hjemmesiden udspringer af det nyligt oprettede partnerskab mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner. På hjemmesiden kan virksomheder desuden få et overblik over, hvor de kan slå stillinger op, som er oplagte for ukrainere at søge. På siden kan ukrainerne også lave CV, og der er en introduktion til løn- og arbejdsvilkår i Danmark.
Link til hjemmesiden: JobguideUkraine.dk
Jobcenter
Når du har fået opholdstilladelse i Aalborg Kommune vil du blive tilknyttet Job- og Integrationshuset.
I Job og Integrationshuset vil du blandt andet få den nødvendige hjælp til at finde et arbejde, så du kan forsørge dig selv. Du vil blive kontaktet af en medarbejder fra Job- og Integrationshuset, som vil indkalde dig til en samtale hurtigst muligt.
I forbindelse med samtalen vil du:
- Få hjælp til at komme i arbejde
- Blive henvist til danskuddannelse på Sprogcenter Aalborg
- Få vejledning om dine rettigheder og pligter i forbindelse med, at du modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
Til samtalen skal du huske at medbringe:
- Dine uddannelsespapirer fra Ukraine
- Andre relevante oplysninger for din jobsøgning, f.eks. ansættelsespapirer fra dine tidligere jobs mv.
Du er velkommen til at kontakte Job- og Integrationshuset, hvis du har spørgsmål. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Kontaktoplysninger:
Job- og Integrationshuset
Kastetvej 26
9000 Aalborg
Tlf. 9931 5839
Åbningstider for fysisk fremmøde:
Mandag – onsdag og fredag: Kl. 10:00-13:00
Torsdag: kl. 10:00-13:00 og 15:00-17:00
Job- og Integrationshuset telefoniske træffetider er alle hverdage fra kl. 8:00 – 15:00, og torsdag indtil kl. 17:00
Центр зайнятості
Після того, як ви отримаєте дозвіл на проживання в муніципалітеті Ольборг, ви будете пов’язані з Будинком роботи та інтеграції.
У Будинку роботи та інтеграції ви отримаєте необхідну допомогу щодо пошуку роботи, щоб ви могли утримувати себе. З вами зв’яжеться співробітник Будинку роботи та інтеграції, який якомога швидше викличе вас на співбесіду.
На співбесіді ви:
- Отримаєте допомогу, щоб приступити до роботи
- Будите направленні на навчання до Мовного центру Ольборгу в Данії
- Отримаєте вказівки щодо своїх прав та обов'язків у зв'язку з отриманням самозабезпечення та допомоги на репатріацію.
На співбесіду не забудьте взяти з собою:
- Ваші документи про освіту з України
- Іншу відповідну інформацію для пошуку роботи, наприклад трудові документи з попередніх місць роботи тощо.
Якщо у вас виникли запитання, ви можете зв’язатися з Будинком роботи та інтеграції. Дивіться контактну інформацію нижче.
Контактні дані:
Будинок роботи та інтеграції
Kastetvej 26
9000 Ольборг
тел. 9931 5839
Графік роботи фізичного відвідування:
Понеділок – середа та п'ятниця: 10:00-13:00 год.
четвер: 10:00-13:00 та 15:00-17:00 год.
Розклад телефонних зустрічей з Будинком роботи та інтеграції здійснюється в усі будні з 8:00 - 15:00 год., а в четвер до 17:00 год.
Hverdagslivet i Aalborg Kommune
Ukrainsk forening i Aalborg
Der er en ukrainsk forening i Aalborg kaldet ”Lavistika – Aalborg Shallow”. Foreningen er primært en søndagsskole for børn i alderen 3 til 12 år med det formål at lære om Ukraines kultur, historie og sprog. Yderligere oplysninger om foreningen kan findes her: Om os (lastivka.dk).
Pjece om det danske sundhedsvæsen til ukrainske flygtninge
Når ukrainske flygtninge får opholdstilladelse og bopæl i Danmark, får de ret til gratis behandling i sundhedsvæsenet. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen udarbejdet pjecen ”Dig og din sundhed”, som introducerer til det danske sundhedsvæsen, herunder adgang til praktiserende læge, akutmodtagelse, medicin, tandlæge mm. Pjecen findes på dansk, engelsk, ukrainsk og russisk og kan hentes her: Dig og din sundhed - Pjece - Sundhedsstyrelsen
Kæledyr og situationen i Ukraine
Fødevarestyrelsen har oprettet en hjemmeside med oplysninger om mulighederne for personer i Ukraine til at medtage deres kæledyr, når de i al hast forlader Ukraine.
Vigtigt: Personer, der ankommer til Danmark fra Ukraine med kæledyr bedes hurtigst muligt udfylde en registreringsblanket og sende den til Fødevarestyrelsen.
Se mere her: Kæledyr og situationen i Ukraine (foedevarestyrelsen.dk)
På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes også oplysninger for EU-borgere, som i al hast må returnere fra enten Ukraine eller Rusland med deres kæledyr.
Hjemmeside på dansk, engelsk og ukrainsk med information om Ukraine-situationen
De nationale myndigheder har oprettet hjemmesiden www.kriseinformation.dk til alle, der ønsker at orientere sig om danske forhold. Her kan man bl.a. finde svar på aktuelle spørgsmål, tal for ukrainske asylansøgere, nyheder og pressemeddelelser m.m.
Siden indeholder også information specielt henvendt til ukrainske statsborgere.
Siden opdateres løbende med al relevant information på dansk, engelsk og ukrainsk.
Hvis du ønsker at hjælpe
Donation af tøj, penge mv.
Hvis du ønsker at bidrage til indsamlinger til Ukraine, kan du tage kontakt til de lokale afdelinger i en af de anerkendte organisationer, f.eks. Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.
Midlertidig indkvartering af fordrevne ukrainere
På nuværende tidspunkt Aalborg Kommune formidler ikke midlertidig indkvartering af fordrevne ukrainere hos private borgere.
Hvis du har en lejlighed, som du gerne vil udleje til de fordrevne ukrainske, er du velkommen til at sende en mail til Aalborg Kommunes boliganvisning på Indkvartering-Ukraine@aalborg.dk. Vi noterer din henvendelse og du vil blive kontaktet, hvis der bliver behov for at gøre brug af din bolig. Vi modtager aktuelt mange henvendelser og kan ikke love dig et svar på din mail.
Civilsamfundet
Hvis du ønsker at tilbyde din hjælp som frivillig til de ukrainske borgere, som er kommet til Danmark i forbindelse med krigen i Ukraine, kan du kontakte Ken Nielsen (konsulent på frivilligområdet) på telefon 3199 7608 eller e-mail KNIE-fb@aalborg.dk.
De Frivilliges Hus i Aalborg har samlet frivillige aktiviteter og hjælpetilbud inden for flygtninge- og integrationsområdet i Aalborg Kommune her: Integration Aalborg | Alt om frivillighed og integration i Aalborg kommune.
Forenings- og kulturlivet bedes også kontakte Ken Nielsen vedr. frivillige tilbud til de ukrainske flygtninge.
Veteraner og pårørende
Den aktuelle situation i Ukraine kan påvirke dig og give behov for nogen at tale med. Både som veteran og pårørende har du mulighed for at kontakte vores veterankoordinator, som står klar til at hjælpe dig-
Veterankoordinator Henry Sørensen er at træffe alle ugens dage fra kl. 8:00-15:00 på telefon 9982 7372 eller mobil 3199 7372.
Beskyttelses- og sikringsrum i Aalborg Kommune
Siden krigen brød ud i Ukraine, er der kommet stigende fokus på sikkerheden i Danmark – herunder beskyttelsesrum i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune er i fuld gang med at få overblik over de offentlige beskyttelses- og sikringsrum. De kan være i brug til andre formål og er ikke gjort klar, da de ikke har en beskyttelsesfunktion i fredstid.
Ifølge beskyttelsesrumsloven er det byrådet, som varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.
Beredskabsstyrelsens seneste tal viser, at Danmark har knap 4 millioner pladser i beskyttelses- og sikringsrum. Hertil kommer eksempelvis underjordiske garageanlæg.
Beredskabsniveauet er ikke forhøjet
Der er i øjeblikket ikke forhøjet beredskabsniveau. Hvis situationen ændrer sig, får Aalborg Kommune besked fra Beredskabsstyrelsen og gør beredskabsrummene klar.
Ved forhøjet beredskab vil den seneste information fremgå af Aalborg Kommunes hjemmeside:
Seneste information om beredskabssituationen i Aalborg Kommune
Aalborg Kommune kontakter desuden de lokale medier (TV2 Nord, DR P4 Nordjylland, Det Nordjyske Mediehus og B.T. Aalborg).
I særligt alvorlige tilfælde udsender DR, TV2 og de regionale TV2-stationer beredskabsmeddelelser. Myndighederne varsler desuden på mange forskellige kanaler:
Via app’en ”Mobilvarsling” er det muligt at få beredskabsmeddelelser og særmeldinger fra myndighederne:
Коли ви отримали повідомлення про дозвіл на проживання в муніципалітеті Ольборг
Якщо ви отримали лист від Імміграційної служби Данії про те, що вам надано дозвіл на проживання в муніципалітеті Ольборг, ви повинні зв’язатися з Сервісним центром- (Ydelsescentret) зателефонувавши за номером: 25200880 у період з 9:00-14:00 години. Потім вас запросять на зустріч у Сервісний центр - (Ydelsescentret), де ви отримаєте допомогу в подачі заявки на утримання та, допоможуть знайти житло, якщо ви бажаєте. Для вашої зустрічі в Сервісному центрі- (Ydelsescentret) також будуть представники з сектору обслуговування громадян - (Borgerservice), які допоможуть з CPR реєстрацією (центральний реєстр осіб) та Nem ID- (безпечний вхід).
Тому не забудьте взяти з собою:
• паспорт/посвідчення особи,
• свідоцтво про шлюб (якщо воно є),
• свідоцтво про народження та
• контракт орендування (якщо у вас вже є житло).