start på hovedindhold

Tilladelse til etablering af boringer samt ren og prøvepumpning til Energinet, Elsamvej 73, 9310 Vodskov samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Aalborg Kommune giver hermed tilladelse til Energinet til at etablere en prøvepumpningsboring og indvinding af 2.400 kubikmeter grundvand fra denne samt tilladelse til etablering af ni midlertidig pejle og moniteringsboringer.

Miljø, natur og klima
Type

Afgørelse

Område

9310 Vodskov

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

9310 Vodskov

Klagefrist

18. februar 2026

Offentliggjort

21. januar 2026

Information

Tilladelsen gives i henhold til § 20 og 21 i vandforsyningsloven samt § 24 i miljøbeskyttelsesloven.

Aalborg Kommune træffer desuden i henhold til § 21 i miljøvurderingsloven afgørelse om, at ansøgningen ikke udløser VVM-pligt, idet etableringen af boringerne, indvindingen og udledningen ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Afgørelsen og relevante bilag kan findes under "Dokumenter og bilag".

Sådan klager du

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Eventuel klage skal indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Nævnenes Hus.

Link til Nævnenes hus findes under ”Links”. Via det link, bliver du ført ind på forsiden, hvor du kan finde vejledning i, hvordan du kan klage.

Klage over denne afgørelse, skal ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen indsendes via Klageportalen, der ligger på borger.dk og virk.dk. Der skal logges på borger.dk eller på virk.dk. Klagen sendes via Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. 

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når der klages, skal der betales et gebyr. Gebyret reguleres én gang årligt og størrelsen på gebyret kan findes under Miljø- og Fødevareklagenævnets klagevejledning. Du finder link til klagevejledningen under ”Links”.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til andet. For at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på Aalborg Kommunes hjemmeside. Offentliggørelsen har fundet sted den 21-1-2026, og klagefristen udløber derfor den 18-2-2026.

Afgørelsen kan også indbringes for domstolene. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er offentliggjort.