Høring
Boliger og kulturelle institutioner, Hasserisgade 18, Vestbyen
Høring om forslag til Kommuneplantillæg
1056 For et område ved Hasserisgade og Anders Borks Vej og Lokalplan 1-3-129
Boliger og kulturelle institutioner, Hasserisgade 18, Vestbyen
Planforslag
Aalborg Byråd har den 26. august 2024 (punkt 12) godkendt forslag til Kommuneplantillæg 1056 For et område ved Hasserisgade og Anders Borks Vej og Lokalplan 1-3-129 Boliger og kulturelle institutioner, Hasserisgade 18, Vestbyen og besluttet at sende planerne i offentlig høring.
Høringsperioden er fra den 4. september til og med den 30. oktober 2024.
Miljøvurdering
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.
For at danne et overblik over, om planlægningen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening i henhold til loven. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt.
Miljøscreening
Samlet set vurderes det, at gennemførelse af planlægningen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet i lovens forstand. Der udarbejdes derfor ikke en miljørapport i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”.
Screeningen viser, at planlægningen vil resultere i nogle få sandsynlige miljøpåvirkninger, der dog vurderes ikke at være væsentlige. Miljøpåvirkningerne falder i følgende emner:
Beskyttede dyrearter
En række beskyttede dyrearter har udbredelsesområde, der overlapper med planområdet. På baggrund af bygningens udformning og placering vurderes bygningen dog enten at være uegnet som ynglerastelokalitet eller at være uvæsentlig for opretholdelsen af den økologiske funktionalitet af raste-/yngleområder i og omkring planområdet.Fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer
Lokalplanens område er beliggende øst for Aalborg Arrest, som er en fredet ejendom. Det vurderes dog, at lokalplanen ikke vil udgøre nogen væsentlig indvirkning på den fredede ejendom.Støjpåvirkning
Området vil være påvirket af trafikstøj. Der er udarbejdet støjnotat, som konkluderer, at gældende støjgrænser kan overholdes.Lys-/skygge-/vindgener
Lokalplanen giver mulighed for en etageejendom, som vil generere skygger på omgivelserne. Idet området er beliggende i et eksisterende bymiljø, vurderes indvirkningen imidlertid som værende ikke væsentlig.
Desuden vurderes det, at planlægningen ikke kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) negativt, og at planlægningen ikke kan beskadige, ødelægge eller påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.
Hele miljøscreeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale plan.
Klage over afgørelse om miljøscreening
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort, som er den 4. september 2024. Det vil sige, at du skal klage senest den 30. oktober 2024.
Det koster et gebyr at klage. Læs
mere om klageregler og gebyrer på
https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/
Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål.
Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/
Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Byudvikling og Byggeri, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Eller via kontaktformular: www.aalborg.dk/kontakt. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Hvis du ønsker at lave en formel klage over selve planen, kan dette gøres til Planklagenævnet efter, at planen er endelig godkendt. Det er udelukkende afgørelsen om miljøscreening, der kan klages over på nuværende tidspunkt.
Informationer
Links
Abonnér på Høringsportalen
Abonner på afgørelser, høringer og anden dialog og få direkte besked på mail, når der er nyt.