Afgørelse
Tilladelse til spredning af biokul på landbrugsjord
Afgørelse om ikke-VVM-pligt samt tilladelse til udspredning af biokul på landbrugsarealer
Aalborg Kommune giver hermed tilladelse efter §19 i miljøbeskyttelsesloven til spredning af biokul på arealerne 10 og 2d Lyngdrup By, Horsens. Arealerne ejes af Redet A/S, v/ Per Christensen.
Aalborg Kommune træffer samtidig afgørelse om, at projektet ikke opfylder betingelserne for at være VVM-pligtigt i henhold til miljøvurderingslovens §21[1], idet udbringningen af biokul må antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på det omgivende miljø. §19 tilladelsen kan derfor meddeles uden udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.
Tilladelsen
kan ikke påklages, da der tildeles mindre end 10.000 ton biokul.
Afgørelsen om ikke-VVM-pligt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indsendes via Klageportalen til klagenævnet via borger.dk eller virk.dk. Der er direkte link via klagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk, hvor du kan finde en vejledning i, hvordan du kan klage. Der kan være gebyr på at klage.
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort og udløber 17. september 2024.
Hvis kommunens afgørelser ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg være anlagt inden 6 måneder, efter at afgørelsen er meddelt.
Kontakt Helle Paludan Pedersen, telefon 3196 4459. Henvendelse via mail til klima-miljoe@aalborg.dk
[1] Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). LBK nr. 4 af 03/01/23.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Abonner på afgørelser, høringer og anden dialog og få direkte besked på mail, når der er nyt.