Fritidstilbud
Målgruppe
Du kan søge om plads i et fritidscenters specialgruppe eller Klub Grif, hvis dit barn:
- har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Specialgrupper
Specialgrupperne er et fritidstilbud til børn og unge, der kommer fra skoler i hele kommunen og andre kommuner.
På 6 af de 9 fritidscentre i Aalborg Kommune er der specialgrupper for børn og unge med særlige behov, der med udgangspunkt i de individuelle behov arbejder med at inkludere børnene i fællesskabet og aktiviteterne for hele fritidscentret. Fritidscentre har både fritidsklubber og ungdomsklubber:
- Fritidsklubber er for børn i alderen 10-14 år (16 år). De har åbent fra skolen er slut til kl. 18.00. På skolefri hverdage har fritidsklubberne åbent hele dagen.
- Ungdomsklubber er for unge i alderen 14-18 år (20 år). Ungdomsklubberne har åbent om aftenen.
Uanset om dit barn bliver del af en specialgruppe i en fritidsklub eller en ungdomsklub, vil der både være indendørs, udendørs og sæsonbetonede aktiviteter. Det betyder, at i takt med at man bliver ældre og klar til det, er der mulighed for at deltage i nye fællesskaber og afprøve nye spændende aktiviteter.
Sådan gør du
Ønsker du en plads til dit barn i en specialgruppe i et fritidscenter, skal du kontakte Center for Tværfaglig Forebyggelse med henblik på visitation.
Opstart følger typisk skoleåret, således at nye børn har plads i fritidscentret fra 1. august.
Du er altid velkommen til at kontakte det enkelte fritidscenter for en samtale eller et besøg.
Klub Grif
Klub Grif er en ungdomsklub for unge mellem 14 og 25 år, som har en betydelig og varig nedsat funktionsevne – fysisk eller psykisk - og som har brug for at skabe social kontakt til jævnaldrende.
I Klub Grif er der plads til alle. Alle skal tage ansvar og der arbejdes med frihed under ansvar. Målet et at udvikle de sociale og personlige kompetencer med fokus på netværk og det gode liv.
Der er 4 medarbejdere i klubben.
En sæson (august til juni) koster 50 kroner. Kom gerne et par gange og prøv om det er noget, inden indmelding.
Klubben har åbent onsdage kl. 18.30 - 21.30 (lukket på helligdage samt i vinter- og efterårsferien)
Sådan gør du
Ønsker du en plads til dit barn i Klub Grif, skal du kontakte Fritidscenter Vesterkæret med henblik på indmeldelse.
Fritidscenter Vesterkæret
Skydebanevej 6
9000 Aalborg
Telefon: 99 82 34 40