Med Opsporingsmodellen arbejder vi med tidlig opsporing. Det betyder, at vi både opdager manglende trivsel tidligt i barnets liv og tidligt i forhold til bekymringen.

Jo tidligere vi opdager og reagerer på eventuelle problemer, jo nemmere er det at finde de gode løsninger og genskabe god balance og trivsel hos barnet.

Fire metoder

Opsporingsmodellen indeholder fire metoder:

• Trivselsevalueringer
• Dialogmøde
• Den gode overgang
• Faglig sparring (forventes klar 2020)

Med Opsporingsmodellen skærper vi vores arbejde med børns trivsel. Det gør vi blandt andet ved minimum 2 gange årligt at trivselsevaluere alle børn mellem 0 og 6 år.

Du kan læse mere om de enkelte metoder herunder, ligesom du kan finde de materialer vores fagpersoner bruger, når de skal arbejde med metoderne.

Modellen udspringer af Socialstyrelsens forskningsprojekt omkring Opsporingsmodellen.

I denne guide kan du læse mere om Opsporingsmodellens baggrund og teoretiske grundlag.

En central metode i Opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år. Trivselsevalueringerne skal hjælpe os med at opdage børns eventuelle manglende trivsel på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. 

For at sikre systematiske og ensartede evalueringer skal alle i sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuen og børnehaverne evaluere de børn, som de har ansvar for minimum 2 gange om året.

Systematik øger opsporingen

En trivselsevaluering er en evaluering af hvert enkelt barns trivsel. Det adskiller sig ikke meget fra, hvordan vi arbejder med børns trivsel i dag, men nu gør vi det blot mere systematisk.

Det sikrer, at vi kommer omkring alle – også dem, der ikke umiddelbart synes at være nogen bekymring om. På den måde kan vi gribe mange ting i opløbet.

Evaluering i tre positioner

Når vi trivselsevaluerer børnene, placerer vi dem i tre positioner.

De tre positioner i trivselsevalueringerne er:

• Trivsel
• Ekstra opmærksomhed
• Bekymring

Uanset hvordan dit barn positioneres, vil du som forælder få besked. I tilfælde af ekstra opmærksomhed eller bekymring, vil vi kalde ind til et dialogmøde. Det kan du læse mere om herunder.

Det er op til de enkelte institutioner, hvornår på året de 2 trivselsevalueringer foregår.

Hvis dit barn trivselsevalueres i ’ekstra opmærksomhed’ eller i ’bekymring’, vil vi altid indkalde til et dialogmøde.

Dialogmødet kan også være aftalt på grund af konkrete observationer fra dig som forælder eller andre, der giver grund til at tale om dit barns trivsel.

Samarbejdet med forældrene er vigtigt

Det er vigtigt for os, at vi så tidligt som muligt inddrager forældrene til barnet. Det er dig, der kender barnet bedst, og du er en vigtig ressource, når vi sammen skal finde gode løsninger på, hvordan vi kan hjælpe dit barn.

Med dialogmødet sikrer vi, at andre perspektiver på barnets trivsel kommer i spil, og det styrker et nuanceret afsæt for sammen at forbedre barnets trivsel.

Andre fagpersoner kan deltage

Til dialogmødet kan det enten være fagpersoner fra barnets hverdag og forældrene, der deltager, eller man kan vælge at invitere andre fagpersoner ind som for eksempel indsatspædagog, fysio- og ergoterapeut eller psykolog.

Der ligger en helt klar model for, hvordan et dialogmøde skal holdes, og forældre vil altid blive inddraget.

Formålet med metoden 'Den gode overgang' er at sikre, at vigtig viden om et barns trivsel og udvikling samt særlig behov for støtte, gives videre til det tilbud, som barnet skal fortsætte i.

Dermed styrker vi den måde, barnet bliver modtaget på, så barnet allerede fra starten får den fornødne opmærksomhed og hjælpes i det nye tilbud.

Overgangbeskrivelsen hjælper med information

Hvis et barn trivselsevalueres i ’ekstra opmærksomhed’ eller i ’bekymring’ skal det tilbud, som barnet kommer fra, udfylde en såkaldt overgangsbeskrivelse, som gives videre til det tilbud, barnet skal til. Du skal som forælder give samtykke til, at overgangsbeskrivelsen gives videre.

I overgangsbeskrivelsen skriver I vigtig viden om dit barn, som det nye tilbud kan bruge til at tage godt imod barnet.

Udfyldelsen af overgangsbeskrivelsen afslutter samtidig dit samarbejde med det tilbud, dit barn har været i.

Vi indhenter samtykke til at videregive informationer fra ét tilbud til et andet.

Du kan se eksempler på, hvordan overgangsbeskrivelsen ser ud inde i Hjernen & Hjertet her.

Herunder finder du de materialer, vi bruger, når vi laver trivselsevalueringer, skal afholde dialogmøde og arbejde med den gode overgang. Der findes målrettede materialer til hver type tilbud.

Sundhedsplejens materialer

	Trivselsevalueringer
	Dialogmøde
	Den gode overgang

Dagplejens materialer

	Egen trivselsevaluering Fælles trivselsevaluering
	Dialogmøde
	Den gode overgang

Vuggestuernes materialer

	Egen trivselsevaluering Fælles trivselsevaluering
	Dialogmøde
	Den gode overgang

Børnehavernes materialer

	Egen trivselsevaluering Fælles trivselsevaluering
	Dialogmøde
	Den gode overgang

I Aalborg Kommune bruger vi Rambølls Forældreportal. Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barns trivsel. Vi bruger Forældreportalen i forbindelse med trivselsevalueringer og sprogvurderinger.

Når vi har udarbejdet en sprogvurdering, sender vi altid resultaterne via Forældreportalen efter vi har holdt samtale med jer forældre. 

Hvis en trivselsevaluering viser, at dit barn har brug for ekstra opmærksomhed eller at der er bekymring, vil du altid blive orienteret om dette via det daglige forældresamarbejde - herefter vil evalueringen bliver delt via forældreportalen.

Hvis evalueringen viser, at dit barn er i trivsel, vil du også altid blive orienteret om dette via det daglige forældresamarbejde. I det her tilfælde er det op til den enkelte institution om forældreportalen også anvendes.

Adgang fås med NemID

Første gang en medarbejder fra Aalborg Kommune deler et dokument med dig på Forældreportalen, vil du automatisk få et brev i din e-boks. I brevet står der, hvordan du logger på Forældreportalen. Du skal bruge NemID, når du logger ind.

På Forældreportalen kan du:

• Få adgang til at se de dokumenter, som medarbejderne har delt
• Afgive dit samtykke digitalt – for eksempel til at rapporter om dit barn må overleveres ved overgang fra børnehave til skole
• Få overblik over de samtykker, du har givet, hvad disse dækker over og trække afgivne samtykker tilbage.
• Udfylde relevante beskrivelser af dit barn i forbindelse med en overgang

Høj datasikkerhed giver tryghed

Alle oplysninger på Forældreportalen er sikret med NemID, og det er forældremyndighedshaver, der har adgang til dokumenterne i Forældreportalen.

Forældreportalen fungerer som din private postkasse, når du skal modtage dokumenter som relaterer sig til dit barn i forbindelse med sprogvurderinger og trivselsevalueringer.

Hvis du har spørgsmål til Forældreportalen og det fagrelaterede indhold kan du kontakte institutionen, hvor dit barn er tilknyttet.

For teknisk hjælp til Forældreportalen er du velkommen til at kontakte Rambølls support på følgende mail: HjernenHjertet@ramboll.com eller på telefonnummer 51 61 79 43.

Med Opsporingsmodellen evaluerer vi trivslen hos alle børn i alderen 0-6 år to gange årligt. Trivselsevalueringerne foregår ved, at de ansatte, som er tættest på barnet, først individuelt og herefter i dialog med de øvrige ansatte omkring barnet – for eksempel medarbejderne på barnets stue – evaluerer barnets trivsel.

Evalueringen registreres i det digitale system Hjernen & Hjertet. Desuden tilføjes en kort note, som begrunder vurderingen.

Forældrene er centrale i Opsporingsmodellen

Hvis et barn positioneres i ’ekstra opmærksomhed’ eller ’bekymring’ bliver forældrene inddraget. Inddragelse af forældre er grundlæggende for, at vi lykkes med Opsporingsmodellen.  

Forældrene kender barnet bedst og er en vigtig ressource, når vi sammen skal finde gode løsninger til, hvordan vi kan hjælpe barnet. Sammen med forældrene udarbejdes en handleplan, som gemmes i systemet.

Data tilgås kun af relevante personer

Når vi trivselsevaluerer et barn, er datamaterialet for det enkelte barn kun tilgængeligt for medarbejdere i den relevante institution/dagplejer samt for egne ledere på et højere niveau.

Det vil sige, at det kun er personer, der har et sagligt og jævnligt tilbagevendende behov for at kunne tilgå oplysningerne, som har rettighederne til det. 

Vi informerer forældrene om Opsporingsmodellen

Som led i vores oplysningspligt orienterer vi forældrene om formålet med Opsporingsmodellen og især metoden med trivselsevalueringer. Det har vi gjort via målrettet information på MinInstitution, via Sundhedsvejen samt på kommunens hjemmeside og på kommunens centrale kanaler på de sociale medier. Derudover ligger al materiale tilgængeligt her på siden.

Vi indhenter samtykke til overgangsbeskrivelsen

Vi har ikke pligt til at indhente samtykke fra forældrene til at kunne foretage trivselsevalueringen, idet der er tale om et internt arbejdsredskab, som anvendes til at undersøge, hvorvidt kommunen lever op til det ansvar, kommunen er pålagt i forhold til at sikre børns trivsel og udvikling.

Til gengæld vil ingen viden om barnets trivsel overgå til et nyt tilbud uden forældrenes samtykke. Hver gang et barn overgår til et nyt tilbud sikrer vi forældrenes skriftlige samtykke til, at overgangsbeskrivelsen videregives til det nye tilbud.

Dansk

Klik her for at se en folder om Opsporingsmodellen på dansk 

Arabisk

Klik her for at se en folder om Opsporingsmodellen på Arabisk (pdf) 
Se en film om Opsporingsmodellen på arabisk her (åbner i Youtube)

Tyrkisk

Klik her for at se en folder om Opsporingsmodellen på Tyrkisk (pdf) 
Se en film om Opsporingsmodellen på tyrkisk her (åbner i Youtube)

Somali

Klik her for at se en folder om Opsporingsmodellen på Somali (pdf) 
Se en film om Opsporingsmodellen på somali her (åbner i Youtube)

Sorani

Klik her for at se en folder om Opsporingsmodellen på Sorani (pdf)