Venter du barn?
Vigtigt at vide når du venter barn
Her finder du tilbud og information om samtale med sundhedsplejersken, forældrekursus, café babystart, vigtige undersøgelser, vaccination mod influenza og COVID-19 samt kost- og motionsanbefalinger.
Tilbud fra Sundhedsplejen, når du venter barn
Sundhedsplejen har en række forskellige tilbud til dig, når du venter barn. Det er frivilligt, om du vil benytte dig af et eller flere af tilbuddene.
Samtale med sundhedsplejersken
Hvis du får et særligt behov for at få besøg af din sundhedsplejerske, når du venter barn, kan du få din læge eller jordemoder til at formidle kontakten. Du kan også ringe til sundhedsplejersken i telefontiden, som er hver mandag til fredag fra 08.00-9.00.
Find kontaktinformationer om sundhedsplejen
Forældrekursus "Hånd om barnet"
Sundhedsplejen har et særligt tilbud til dig, som skal være forælder for første gang. Det giver dig nemlig mulighed for at deltage i "Hånd om barnet", som er et kursus, hvor begge forældre kan være med. På kursets mødegange er der blandt andet fokus på graviditet og fødsel samt hverdagen med et spædbarn.
Læs mere om Hånd om barnet kurset
Vigtige undersøgelser, når du venter barn
Som gravid kan du benytte dig af en række offentlige tilbud som f.eks. scanninger, jordemoderundersøgelser og undersøgelser hos din egen læge. Tilbuddene er med til at sikre en god og tryg graviditet og forebygger komplikationer.
Vaccinationer under graviditeten
Influenza vaccination
Hvis du får influenza under din graviditet, er der en øget risiko for, at der opstår komplikationer. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret mod influenza efter 12. graviditetsuge. I perioden 1. oktober til 1. marts kan du blive vaccineret gratis hos din egen læge.
Læs mere om influenzavaccination for gravide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
COVID-19 vaccination
På grund af en stigning i antallet af alvorlige forløb hos uvaccinerede gravide og deres ufødte børn, som er testet positive for COVID-19, opfordrer Sundhedsstyrelsen alle uvaccinerede gravide til at blive vaccineret hurtigst muligt.
Hvornår skal du vaccineres som gravid
Det foretrækkes, at raske gravide bliver vaccineret eller revaccineret i 2. trimester eller alternativt i 3. trimester Efter en individuel vurdering ved din egen læge kan gravide med risikofaktorer for et alvorligt forløb med COVID-19 vaccineres eller revaccineres i 1. trimester.
Har du spørgsmål, kan du kontakte din jordemoder, egen sundhedsplejerske eller læge.
Du kan læse mere om COVID-19 vaccinationen for gravide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside