For at undgå smitte med Covid-19 tager sundhedsplejen særlige forholdsregler.

Spæd- og småbørnssundhedsplejen

Som udgangspunkt kommer sundhedsplejersken kun på hjemmebesøg hos familier, der er raske.

Ved symptomer på aktuel luftvejsinfektions-sygdom i familien, udsættes besøget indtil familien er rask igen.

I tilfælde af behov for besøg, under en periode med sygdomssymptomer, aftales dette med sundhedsplejersken i hvert enkelt tilfælde.

Skolesundhedsplejen

Skolesundhedsplejersker ser kun raske børn og forældre i skolen.

I tilfælde af behov for kontakt med skolesundhedsplejersken, under en periode med sygdomssymptomer, aftales dette nærmere i hvert enkelt tilfælde.

Hvis du ønsker det, kommer din sundhedsplejerske på besøg flere gange i løbet af dit barns første leveår. Du kan også få telefonisk rådgivning samt eventuel konsultation i sundhedsplejerskens lokaler.

Barsels-kontakt til ambulant fødende

Ved ambulant fødsel - altså hvor I kommer hjem kort tid efter fødslen - kan I blive kontaktet af en sundhedsplejerske efter 2-4 hverdage. Sundhedsplejersken ringer og spørger blandt andet ind til:

• Vågenhed
• Interesse for amning
• Vandladning
• Afføring
• Mors helbred - familiens trivsel
• Familiens netværk

Efter samtalen vurderer du sammen med sundhedsplejersken, hvornår der er behov for den næste kontakt.

Telefonrådgivning

Du kan ringe til sundhedsplejersken alle hverdage mellem klokken 8:00 til 9:00. Uden for telefontiden har du mulighed for at indtale dit navn og nummer, og så vil en sundhedsplejerske ringe tilbage til dig næste arbejdsdag.

Du kan finde nummeret til din sundhedsplejerske her

Konsultation

En konsultation er en kortere vejledning om et bestemt emne, som f.eks.:

• Gulsot
• Vægt
• Hovedfacon
• Udvikling

Du kan aftale en tid til en konsultation ved at ringe til sundhedsplejersken. En konsultation varer ca. en halv time. 

Konsultationen kan også være et godt alternativ, hvis din egen sundhedsplejerske er fraværende i en periode, for eksempel ved længerevarende ferie.

Hjemmebesøg og/eller konsultation

Du har mulighed for at få besøg af og/eller konsultationer ved din sundhedsplejerske i dit barns første leveår:

• 7-14 dage efter fødslen
• Når barnet er cirka 2-4 uger (besøg eller konsultation)
• Når barnet er cirka 2 måneder
• Når barnet er cirka 4-6 måneder
• Når barnet er cirka 8-10 måneder (til førstegangsforældre)

På besøget, som varer omkring en time, kan I blandt andet snakke om:

• Hvordan I har det som familie og forældre
• Amningen/flaskegivningen forløber godt
• Dit barn udvikler sig og trives som forventet.

I besøget vil sundhedsplejersken også måle og veje barnet.

Ved behov, kan du aftale flere besøg/konsultationer. 

Netværksgrupper

Afhængig af om du er førstegangs- eller flergangsforældre, har du forskellige muligheder for at indgå i en netværksgruppe med andre forældre.

Forælder for første gang 

Hvis du er forælder for første gang, har du fået tilbud om at deltage i forældrekurset "Hånd om barnet", hvor du har mulighed for at lave en netværksgruppe med de andre forældre som deltager på kurset.

Flergangsforældre 

Hvis du er flergangsforædre, kan du få hjælp af din sundhedsplejerske til at sammensætte en netværksgruppe med andre forældre, når dit barn er 2-4 måneder. Forældrene i gruppen står selv for at aftale møderne.

Når dit barn er 1-6 år, er du altid velkommen til at kontakte sundhedsplejersken og få vejledning om, for eksempel trivsel, måltider, søvn, sprog og udvikling. Du har mulighed for at få vejledning på telefon eller ved at aftale et hjemmebesøg.

Telefonrådgivning

Du kan ringe til sundhedsplejersken alle hverdage mellem klokken 8:00 til 9:00. Uden for telefontiden har du mulighed for at indtale dit navn og nummer, og så vil en sundhedsplejerske ringe tilbage til dig næste arbejdsdag.

Du finder nummeret på din sundhedsplejerske her

Hjemmebesøg

Hvis du har brug for, at sundhedsplejersken skal komme på besøg i dit hjem, har du mulighed for at ringe i telefontiden for at lave en aftale om besøget. 

Hvis du har et barn med særlige behov, vil din sundhedsplejerske sammen med dig vurdere, om du måske har brug for ekstra besøg, støttende samtaler og konsultationer. Sundhedsplejersken vil også hjælpe dig videre, hvis dit barn for eksempel har brug for at blive set af egen læge, komme til fysio- eller ergoterapeut, eller du måske selv har brug for at tale med en socialrådgiver om for eksempel dine rettigheder. 

En sundhedsplejerske er uddannet sygeplejerske med praksiserfaring fra for eksempel børne- og barselsafdelinger. Derudover har vedkommende en 1½-årig specialuddannelse til sundhedsplejerske.

Sundhedsplejersken er særligt uddannet til at iagttage og vurdere børn og unges udvikling, familiens sundhed og trivsel, samt opspore sygdom og fejludvikling.

Efter fødslen

• Tjek bleen - den viser, hvordan jeres barn har det
• Små børn i kulden
  

Mad og måltider

• Mad til børn i 0-2 års alderen
  
• Mad og måltider til småbørn - fra 8 måneder op til 3 år  

Sundhed

• Sunde børn i et nyt land 0-2 år - en vejledning fra Sundhedsstyrelsen om barnets første 2 år udgivet på fem sprog
• Sundhedsstyrelsens information om solbeskyttelse
  
• Sunde børn - en vejledning til forældre om barnets første 3 år
  
• Små børns sikkerhed - vejledning til at undgå ulykker
  
• Råd til at forebygge vuggedød
  

Søvn

• Tips og viden om barnets søvn

Udvikling og vækst

• Få større indsigt i dit barns udvikling med hjælp fra videoteket 'Forstå din baby'
  

Oplevelser og nærhed

• Gode digitale vaner i småbørnsfamilier. Pjece fra Center for Børneliv om nærvær og skærmvaner
  
• Få større indsigt i din babys sociale og følelsesmæssige behov det første år fra projektet 'Forstå din baby'

Leg og bevægelse:

• Sundhedsstyrelsens forældrepjece om at støtte sit barn i aktiv leg og bevægelse
  
• Videoer "Trille & Tumle" fra Høje Tåstrup Kommune der viser, hvordan man kan være aktiv med børn fra 0-3 år

Barnets udviklingstrin

Primitive søge-/suttereflekser 

Spisemønster

Bryst eller flaske

Tilvænning til mad

Mælkeperode
D-vitamin dagligt fra barnet er 2 uger til 4 år og herefter dagligt i perioden fra oktober til april hvert år

Forslag til nyt mad

Modermælk og/eller modermælkserstatning 

Antal måltider per dag

Afhængig af barnets appetit 

Barnets udviklingstrin 

Barnet har nu læbekontrol.

Har biderefleks og kan holde hovedet selv. 

Tarmsystemet er trilstrækkeligt udviklet til at tåle anden mad end mælk. 

Spisemønster 

Udviklingsmæssigt kan barnet begynde at spise med ske i løbet af denne periode.  

Tilvænning til mad.

Må få koldt vand fra vandhane. 
Vand af kop/glas kan gives. 

Ammes barnet fuldt ud, bør der som udgangspunkt ikke tilbydes vand. 

Forslag til nyt mad 

Sundhedsstyrelsen anbefaler at vente med skemad til ca. 6 mdrs. alderen 

Der kan eventuelt begyndes med skemad tidligere som supplement, hvis dit barn ikke vokser og tager på. Dog tidligst fra 4 mdr. 

Antal måltider pr. dag 

Tegn på, at barnet er klar til skemad:

• Barnet begynder at spise hyppigere og for eksempel vågne mere om natten
• Barnet kigger nysgerrigt efter maden og åbner munden for skeen

Kostplan 4-6 mdr. Ved behov for tidlig opstart med skemad 

Barnets udviklingstrin 

Sidder med støtte.

Svøbe om skeen og føre maden tilbage i munden med tungens hjælp.

Barnet lukker munden, når det ikke vil have mere.

Spisemønster 

Tilvænning til kop.
Findelt skemad.

Tilvænning til mad

Start med tynd grød, der langsomt bliver tykkere. Maden tilberedes på modermælk og/eller modermælkserstatning. Tilsæt 1 tsk. fedtstof pr. portion ved hjemmelavet mad.

I kop/glas: Vand, modermælk eller modermælkserstatning.

Forslag til nyt mad

Grød: For eksempel majsmel/flager, hirsemel/flager, boghvedemel/flager, havregryn og lignende. Barnet må gradvis få mere glutenholdigt mad. Varier gerne og risgrød bør ikke gives dagligt!

Grøntsagsmos: For eksempel kartofler, gulerødder, blomkål, broccoli, squash, persillerod, pastinak og ærter. Ikke nitratholdige grøntsager (som for eksempel spinat, rødbede, fennikel og selleri).

Frugt: Banan, frugtmos af pære, æble, fersken og lign. Gives gerne ovenpå grøden. Frosne bær skal koges.

Begræns salt og undgå honning i første leveår!

Antal måltider pr. dag 

1-2 måltider skemad pr. dag. 
Maden tilberedes på modermælk og/eller modermælkserstatning.
Forslag: 

• 1 måltid grød evt. med frugtmos 
• 1 måltid med kartoffel/grøntsagsmos 

Barnets udviklingstrin 

Sidder alene i kort tid.
Øje- og håndkoordination. 
Pincetgreb begynder at udvikles. 

Spisemønster 

Trænger tyggefunktionen. 

Tilvænning til mad 

Maden gøres gradvis grovere og skal have konsistens, således at barnet kan få fat på det, når det gerne vil gribe efter maden og putte det i munden.

I kop/glas: Vand, modermælk eller modermælkserstatning.

Giv ikke hele nødder, peanuts, kerner og lignende hårde fødevarer indtil 3 år.

Forslag til nyt mad 

Grød: Gerne havregrød og øllebrød samt gradvist hvede-, byg-, 3- og 5-kornsgrød, der kan gives i begrænsede mængder.

Grøntsager: Alle slags kan gives - nitratholdige kun i små mængder (som spinat, rødbede, fennikel og selleri). Hvide og brune bønner, kikærter og linser i små mængder. Friske kogte grøntsager gives i små stykker eller stænger. Hårde grøntsager for eksempel gulerødder rives/blendes/hakkes indtil barnet kan tygge maden godt.

Frugt: Alle slags frisk eller kogt i små stykker eller stænger.

Kød, fisk og æg: Kogt eller tilberedt i ovn. Al slags kød kan gives. Forskellige slags fisk for eksempel makrel, sild, laks, torsk og rødspætte. Undgå store rovfisk (for eksempel tun, gedde og helleflynder).

Æg kan gives indimellem.

Antal måltider pr. dag 

3-4 måltider dagligt samt mælkemåltider efter behov (modermælk og/eller modermælkserstatning)

Tilbyd varieret kost.

Barnets udviklingstrin 

Sidder alene. 
Kan styre bevægelser af kæber, læber og tunge. 
Kan bide af mad.
Kan tage små ting med pincetgreb

Spisemønster 

Tygger maden.
Overgang til familiens kost. 
Barnet begynder selv at spise med redskaber eller fingrene. 

Tilvænning til mad

Bløde rugbrødssnitter og andet brød.

Udskåret mad, der er nemt at få op med fingrene eller redskaber.

Kartofler og grøntsager tilsættes fedtstof eller sovs.

Spar på saltet.

Forslag til nyt mad 

Brød: Rugbrød og andet blødt brød gerne af fuldkorn, dog uden hele kerner. Fedtstof på brødet under pålægget.

Pålæg: For eksempel kogt kalkun/kylling, torskerogn, makrel, leverpostej, ost, smøreost, tomat, avokado, humus.

Pasta og ris kan indgå i kosten.

Salt kan tilsættes kogevandet ved grøntsager eller i farsretter. Det frarådes at drysse salt direkte på maden.

Antal måltider pr. dag 

4-5 måltider dagligt samt mælkemåltider efter behov (modermælk og/eller modermælkserstatning) 

Tilbyd varieret kost.

Barnets udviklingstrin

Kan begynde at føre maden/skeen til munden.

Spisemønster

Spiser selv med fingrene. 
Drikker selv af kop med begge hænder. 
Gerne afvænnes fra flaske før 1. år 

Tilvænning til mad

Kost som resten af familien - smag og konsistent tilpasses barnet.

I kop/glas: vand, modermælk eller modermælkserstatning. 

Forslag til nyt mad 

Grøntsager: Fintrevet råkostsalat.

Rosiner: Ikke hver dag og max 50 gram i alt pr. uge

Mælkeprodukter: Lidt sødmælk i maden. Surmælksprodukter som sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Mælkeprodukter stigende fra ½ dl. til max 1 dl. pr. døgn.

Antal måltider pr. dag 

3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider (evt. modermælk og/eller modermælkserstatning).

Tilbyd varieret kost.