Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Netværksjægerne - De Alternative Tilbud (12-18/23 år)

I Golfparken kan svage unge få støtte til at komme i gang med uddannelse/arbejde og undgå anbringelse.

Sådan gør du

Henvisning til Netværksjægerne skal ske fra den unges rådgiver direkte til leder Malene Dam, tlf. 9931 7770 / mobil 2519 7770.

Tilbuddet

Netværksjægerne hjælper socialt svage unge, der har brug for særlig støtte for at komme i gang med uddannelse/arbejde og undgå at blive anbragt.

De er kendetegnet ved:
- at være i kritiske situationer.
- ikke at kunne profitere af en anbringelse udenfor hjemmet.
- de forlader anbringelsessteder og opholder sig uden forsørgelsesgrundlag rundt i byen hos kammerater, familie, internetcaféer med døgnåbent m.v.
- at være uden eller kun have lidt voksenkontakt og være uden tilknytning til skole/uddannelse/arbejdsmarked.
- at være en del af belastende grupperinger, kriminalitet, familieproblemer og udadreagerende adfærd m.v.
- udsluses fra døgninstitution.
- ikke umiddelbart individuelt at kunne motiveres til ændring af negativ adfærd.

Målet er primært, at den unge støttes og stabiliseres i forhold til netværk, skole/uddannelse/arbejde, fritid, økonomi, bolig m.v.

Centralt for opgaven er formidling, motivation, relationsskabende og positivt samvær.

Dagligdagen

Hjælpen er individuel - alt efter den enkelte unges specifikke behov. Det tilstræbes, at den unge får den kontakt/støtte/omsorg, der er behov for.

Netværksmedarbejderen har en kontinuerlig kontakt med den unge og er til rådighed på mobiltelefon, når den unge har brug for det.

Den unge får støtte til at påbegynde og gennemføre kompetencefremmende tiltag, som er nødvendige for at kvalificere sig til arbejdsmarkedet, samt for at opbygge et personligt netværk. Der formidles kontakt til øvrige foranstaltninger, som er nødvendige for, at den unge kan få indsigt i og overblik over eget liv.

Kontakten mellem netværksmedarbejderen og den unge er omdrejningspunktet i indsatsen. Det er væsentligt, at der skabes en relation til den unge, der på den ene side er kendetegnet ved interesse, tillid, om sorg og tryghed og på den anden side også indeholder forventninger, modspil og realistiske krav.

Øvrig information

Til dig, der vil klage til kommunen

Kontakt

Golfparken 10
9000 Aalborg
Vis på kort (åbner i nyt vindue)

Tlf.: 9931 7770 / 2519 7770
Leder: Malene Dam

Antal pladser: 17