Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Alkoholbehandling - ambulant og døgn

I Rusmiddelafsnittets alkoholbehandling kan du og pårørende få gratis hjælp, hvis du har rusmiddelproblematikker. Der er mulighed for vejledning, ambulant behandling og døgnbehandling.

Sådan gør du

Hvis du har brug for et ambulant tilbud i Rusmiddelafsnittets alkoholbehandling, og du er 18 år eller opefter, så er du velkommen til at booke en tid i Rusmiddelafsnittets Visitation:

Visitationen, Rusmiddelafsnittet
Badehusvej 11, 9000 Aalborg
Mandag klokken 9.00-12.00
Onsdag klokken 9.00-12.00
Torsdag klokken 13.00-16.00

Du kan booke en tid på hjemmesiden eller kontakte os på følgende telefonnummer: 9931 5740
Mandag-fredag klokken 9.00-14.00
Torsdag klokken 9.00-16.00

Tilbuddet

I den ambulante alkoholbehandlingen tilbyder vi:

• Individuel behandling
• Gruppebehandling: Gruppeforløb, Efterbehandling, Socialture
• Undervisning
• Motion og Velvære
• NADA/Øreakupunktur og Mindfulness
• Tilbud til pårørende

Foruden ambulant behandling tilbyder vi ekstern døgnbehandling. Døgnbehandlingen foregår på godkendte døgninstitutioner og varer oftest 2 – 4 måneder. Under behandlingsforløbet vil du løbende få besøg og tilsyn af en visitator fra Visitationen. Tilsynsførende fra Visitationen og behandlingspersonale fra institutionen vurderer i fællesskab, hvornår døgnopholdet kan afsluttes. Forud for hjemkomst aftales et forbesøg i Rusmiddelafsnittets Efterbehandling.

Hvis du ønsker anonym ambulant alkoholbehandling, skal du blot oplyse om dette, når du henvender dig.

Fysiske rammer og faciliteter

Rusmiddelafsnittets alkohol- og stofbehandling er samlet på Sofiendalsvej 7, 9200 Aalborg SV. Bygningen består af 2 etager samt en kælder. Venteværelset og alkoholbehandlingen ligger begge på 1. sal. Der er ikke elevator i bygningen. Der er gratis parkeringsmuligheder, husk blot at registrere din bils nummerplade i forhallen, når du kommer.

Øvrig information

Som borger er tilbuddene gratis at benytte. Alle borgere over 14 år i Aalborg Kommune kan uden betaling eller forudgående bevilling kontakte Rusmiddelafsnittet.

Til dig, der vil klage til kommunen
Til dig, der vil klage til Socialtilsynet

Kontakt

Rusmiddelafsnittet Behandling
Sofiendalsvej 7
9200 Aalborg SV
Vis på kort (åbner i nyt vindue)

Tlf.: 9931 5740
Leder: Mette Havemann

Antal pladser: Ingen faste pladsantal