Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ungeindsatsen

Er du mellem 12 og 17 år, og har du et bekymrende eller behandlingskrævende forbrug af alkohol eller stoffer, tilbyder vi rådgivning og samtalebehandling. Vi tilbyder også pårørende hjælp.

Sådan gør du

I vores Ungeindsats er vi klar til at hjælpe dig og pårørende med information, vejledning og behandling i forbindelse med dit overforbrug eller misbrug af alkohol eller stoffer.

Som ung mellem 12 og 17 år kan du ringe til os på følgende telefonnumre:
2520 0022, 2520 0256 eller 3199 0058.

Foruden den unge kan forældre, myndighed eller andre samarbejdspartnere rette henvendelse på de oplyste telefonnumre.

Tilbuddet

I Ungeindsatsen fokuserer vi på helheden i dit liv. Vi stiller ikke krav om, at du skal holde op med at indtage stoffer eller alkohol, når du søger rådgivning eller starter i behandling. Men du skal have lyst til at tale med os om dit forbrug, og hvilken betydning det har i dit liv.

Den første samtale i Ungeindsatsen vil altid være en informations- og rådgivningssamtale, hvor vi vurderer og informerer om, hvilket tilbud Ungeindsatsen har til dig.
Vi tilbyder rådgivning, udredning og behandling, samt forældrerådgivning.

Oversigt over behandlingsforløb:
• Information og rådgivning til unge og forældre (1-2 samtaler)
• Udredning (1-8 samtaler)
• Behandlingsforløb (6-12 måneder)
• Behandlingssamtaler

Du er velkommen til at kontakte Ungeindsatsen, hvis du har spørgsmål i forhold til tilbuddet.

Fysiske rammer og faciliteter

Ungeindsatsen holder til på Sofiendalsvej 7, 9200 Aalborg Sydvest. Rusmiddelafsnittet Behandling er indrettet med samtalekontorer og områder med plads til forældregrupper og møder. Der er gode parkeringsfaciliteter.

Øvrig information

Til dig, der vil klage til kommunen
Til dig, der vil klage til Socialtilsynet

Kontakt

Rusmiddelafsnittet - Behandling
Sofiendalsvej 7
9200 Aalborg SV
Vis på kort (åbner i nyt vindue)

Tlf.: 9931 5740
Leder: Maja Torp

Antal pladser: Ingen faste