Vuggestue

• Vuggestuen Hvorup Kirkevej
• Vuggestuen Kastanjen
• Vuggestuen Luna
• Vuggestuen Ribevej
• Vuggestuen Skydebanevej
• Vuggestuen Smedegården
• Vuggestuen Spiren
• Vuggestuen Sydvesten
• Vuggestuen Tornhøjvej
• Vuggestuen Aagaarden
• Vuggestuen Annebergvej

I Aalborg Kommune åbner enkelte institutioner klokken 06.00 og andre har åbent til klokken 18.00. En enkelt har åbent til klokken 24.00. Aalborg Kommune råder desuden over en døgninstitution, som også tilbyder pasning i weekender.

Lukkedage

Vuggestuen holder helt lukket på følgende dage

• Den 5. juni efter klokken 12.00 (Grundlovsdag)
•  Den 24. december (Juleaftensdag)

Hvis vuggestuen holder lukket på andre tider af året, vil du altid blive tilbudt at få dit barn passet i en anden institution.

Når vuggestuen har planer om at holde en lukkedag, vil der i god tid blive sat en seddel op i vuggestuen. På sedlen skal du give besked, om dit barn har brug for pasning eller ej på den pågældende dag.

Hvis minimum 55% af børnene ikke har brug for pasning på dagen, kan vuggestuen holde lukket.

Har dit barn brug for pasning den konkrete dag, bliver du tilbudt alternativ pasning i en anden nærliggende institution, og så vidt muligt med personale barnet kender.

Reglerne for lukkedage gælder alle hverdage året rundt og dermed også i ferierne. 

Her finder du en liste med lukkedage for hver enkelt institution (pdf)

Den måned, hvori dit barn fylder tre år, og har en plads i dagpleje eller vuggestue, skal du tage imod den tilbudte plads, ellers mister du retten til den dagpleje- eller vuggestueplads, som dit barn går i på nuværende tidspunkt. Du kan dog stadig stå på venteliste til en anden institution i distriktet. 

Opholdstider i institutionen 

Du kan vælge mellem fire forskellige opholdstider: 

• Fuld tid 
• 7 timers dagligt ophold i institutionen (35 timer per uge) 
• 6 timers dagligt ophold i institutionen (30 timer per uge)
• 5 timers dagligt ophold i institutionen (25 timer per uge)

Opholdstiden kan frit placeres indenfor institutionens åbningstid eksempelvis på 4 dage om ugen. Placeringen af opholdstiden aftales med den enkelte institution. 

Bemærk, at barnet skal op på et højere ugentligt timetal, hvis man har valgt kortere opholdstid end fuld tid, og det så sker gentagne gange, at barnet ikke bliver bragt og hentet inden for den valgte tid. 

Hvis du vælger kortere opholdstid end fuld tid, kan der være aktiviteter, som dit barn ikke kan være med til. Men barnet kan deltage i nogle heldagsture, koloniture eller weekendture på lige fod med de andre børn.

Timetallet kan ændres fra dag til dag. 

Takster for børnepasning 

Vuggestue

Fuld tid.............................. 4.155 kroner
35 timer............................. 3.815 kroner
30 timer............................. 3.640 kroner
25 timer............................. 3.405 kroner

Børnehave - børn over 3 år

Fuld tid.............................. 1.995 kroner
35 timer............................. 1.795 kroner
30 timer............................. 1.695 kroner
25 timer............................. 1.595 kroner

Sdr. skovvej 
Døgnpasning
0-2 år, inkl. weekend........... 6.195 kroner
3-5 år, inkl. weekend........... 3.140 kroner

Børnehaven Fuglsang 
Aftenåbning
0-2 år ............................... 4.640 kroner
3-5 år ............................... 3.050 kroner

Natåbne pladser
Pr. nat for søskende ............ 215 kroner

Weekend-åbne pladser
Pr. dag .............................. 220 kroner

Fritidsklubber................... 690 kroner

DUS.................................. 1.667 kroner

I madordningerne på 3-4 års pasningen er prisen for mad 575 kroner per måned. 

Betaling

Institutionspladsen skal betales månedsvis forud. 
For regninger vedrørende Daginstitution og DUS ordning er det ikke muligt at opnå en betalingsordning. De månedsvise takster betales i 11 måneder - Juli er betalingsfri. Betaling skal ske på det originale indbetalingskort - ved netbank betaling skal læselinje benyttes. 

Betalingsservice - Regninger kan tilmeldes PBS

• Husk at betale på indbetalingskort indtil aftalen er godkendt hos Betalingsservice.

E-Boks. 

• Hvis du tilmelder dig E-boks, vil du kun modtage indbetalingskort via E-boks.

Betales regningen ikke rettidig udsendes en rykkerbeskrivelse tillagt et rykkergebyr på kr. 250,00. 

• Restancer registreres i Det Centrale Fordringsregister
• Restancer oversendes til inddrivelse ved SKAT.
• SKAT modregner 100% i Børnefamilieydelsen til restancer på daginstitution og DUS ordning.

I kommunal dagpleje og vuggestue fortsætter 0-2 års taksten frem til, at der kan tilbydes børnehaveplads, uanset om barnet er over 3 år.

Søskendetilskud 

Der gives søskendetilskud, hvis du har mere end ét barn i kommunal pasning. For den dyreste pasningsplads betales fuld pris, og halv pris for efterfølgende børn. Søskendetilskud er uafhængig af, hvad forældre tjener og gives automatisk. 

Søskendetilskud gives også i fritvalgsordningen. Søskendetilskud gives ikke til børn, der går i fritidscentre/fritidsklubber. 

Børnene behøver ikke have samme forældre – de skal blot bo på samme adresse. Det skal dog være den samme voksne, der er værge for alle børn på adressen, for at man kan opnå søskendetilskud.

Fortrinsret for søskende 
Fortrinsretten for søskende giver mulighed for, at søskende kan få et fællesforløb i de kommunale dagtilbud, eller et barn kan "arve" pladsen fra en søskende der stopper (i et ubrudt forløb). 

Økonomisk Friplads

Du kan søge om hel friplads (gratis pasning) eller delvis friplads til dit barn, hvis den samlede husstandsindkomst per 1. januar 2020 maksimalt er 563.799 kroner før skat.

Hvis du er enlig forsøger, udløser det et ekstra fradrag på 63.506 kroner.

Hvis du har mere end ét barn under 18 år boende hjemme, nedsættes husstandsindkomsten med 7.000 kroner for hvert barn ud over det første. 

Du kan ikke få friplads med tilbagevirkende kraft.

Som noget nyt vil din forældrebetaling blive reguleret, hvis din husstandsindkomst stiger eller falder med et vist beløb. Aalborg Kommune får automatisk besked fra SKAT, hvis din eller din ægtefælles/samlevers indkomst ændrer sig. Forældrebetalingen reguleres automatisk, hvis din ændrede indkomst har betydning for fripladstilskuddet. I 2020 vil en ændring i din indkomst svarende til cirka 1.677 kroner om måneden få indflydelse på dit fripladstilskud. Det betyder for eksempel, at hvis du tjener 1.677 kroner mindre end normalt i en måned, så skal du også betale mindre i forældrebetaling.

Reguleringen gælder kun for den enkelte måned. Du får et brev fra kommunen, hvis du skal betale mere eller mindre. Reguleringen af din forældrebetaling sker bagudrettet. For eksempel bliver tilskuddet for januar måned reguleret i april, og februars tilskud bliver reguleret i maj måned.

Start din ansøgning/ændring af friplads (login med NemID)

Udmeldelse
Hvis du ønsker at melde dit barn ud af institutionen, skal det ske med en måneds varsel til udgangen af en måned. Udmeldelse kan ske på www.pladsanvisningen-online.dk. Hvis pladsen kan bruges af et andet barn, kan udmeldelsesvarslet blive kortere. 

Har du brug for at udmelde dit barn midlertidigt og mindst 3 måneder af en 3-5 års institution, og vil du gerne have barnet passes der igen, kan du få et såkaldt pasningsbevis. 

Skriv dit barn op til pasning nu på pladsanvisningen-online.dk  

Sådan skriver du dit barn op

En vuggestue har flere særlige kendetegn:

• Hverdagen er indrettet specielt til børn i alderen 0-2 år. Dagen i vuggestuen er præget af genkendelighed, gentagelser og en fast struktur, som får børnene til at føle sig trygge og på den måde bidrager gode betingelser for udvikling hos de små børn.

• Der er mulighed for at dele børnene op i mindre grupper, så personalet kan lave lege og aktiviteter med børnene, der passer til børnenes alder. Det hjælper børnene til at lære og styrker samtidig deres forhold til andre børn.

• Vuggestuens fysiske rammer er specielt målrettet de 0-2 årige - både inde og ude. 

• Vuggestuen har en madordning, der sikrer sund og delvis økologisk kost. Det betyder, at dit barn ikke skal have madpakke med. Læs mere om mad i vuggestuen under "Sund mad"

• Det meste personale er pædagogisk uddannet.

I Aalborg Kommune er forældresamarbejde og forældreinddragelse en naturlig del af arbejdet i vuggestuen.

Forældresamarbejde

Det er vigtigt for vuggestuen, at der er et godt samarbejde mellem forældre og personale. Det skaber en ekstra tryghed, når du skal aflevere dit barn.

En del af samarbejdet består af:

• At dit barn oftest bliver tildelt en kontaktpædagog, som du altid kan komme til, hvis du har brug for at tale om noget vedrørende dit barn.

• En opstartssamtale mellem dig og kontaktpædagogen. Mødet finder sted, inden dit barn starter i vuggestuen. Hvis du har dit barn med, får det mulighed for at møde sin kontaktpædagog.

• Mange vuggestuer tilbyder en 3 måneders samtale, hvor du og pædagogen kan tale om, hvordan den første tid i vuggestuen er forløbet.

Forældreinddragelse

I alle vuggestuer er der en institutionsbestyrelse, som du kan blive valgt ind i, hvis du stiller op. Fordelen ved at være med i bestyrelsen er, at du kan være med til at sikre, at det daglige arbejde i vuggestuen afspejler, hvad der er vigtigt for dig.

Bestyrelsen kan blandt andet være med til at:

• Ansætte pædagoger.
• Planlægge sociale arrangementer i vuggestuen.
• Sætte de overordnede rammer for, hvad pædagogerne skal arbejde med.
• Tage stilling til madordning.

Du kan læse mere om rammerne for bestyrelsens arbejde i 'Håndbog for bestyrelsesarbejde'

Videoer om at sidde i en institutionsbestyrelse

Herunder kan se se 3 små film, der fortæller om, hvad det vil sige, at sidde i en institutionsbestyrelse:

• • Bestyrelsesarbejdet i vuggestuer og børnehaver - Introduktion 
  • Bestyrelsesarbejdet i vuggestuer og børnehaver - Arbejdet i bestyrelsen
  • Bestyrelsesarbejdet i vuggestuer og børnehaver - Beføjelser

Hver enkelt vuggestue arbejder målrettet med at skabe en god og tryg hverdag for de små børn, så børnene får de optimale betingelser for at udvikle sig. Vuggestuen udarbejder en pædagogisk læreplan på baggrund af kommunens overordnede udviklingsplan "Dagtilbud for fremtiden" samt de rammer, det enkelte dagtilbud fastsætter i deres perspektivplaner.

Kontakt vuggestuen for at høre mere om læreplanerne.

Læs mere om '"Dagtilbud for fremtiden" her: 

Dagtilbud for fremtiden 

Dagtilbud for fremtiden sætter retning for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området. Dagtilbud for fremtiden har gennem de sidste år øget den fælles helhedsforståelse for arbejdet med børn i vores daginstitutioner og dagpleje, og den har skærpet vores pædagogiske faglighed og kvaliteten i vores dagtilbud. 

Dagtilbud for fremtiden består af fire spor: Inklusion, Sundhed, Læring og Forældreinddragelse. 

Inklusion
- og udviklende fællesskaber 

Inklusion handler om udvikling i og af fællesskaber og er gældende for alle børn. Alle børn har med deres forskelligheder og individuelle forudsætninger ret til at opleve, at de er betydningsfulde og værdsatte. Inklusion handler derfor om at skabe rammer og relationer, der fremmer alle børns muligheder for at deltage i forskellige typer af fællesskaber, der matcher mangfoldigheden. 

Inklusion har stor betydning for barnets læringsbetingelser. Derfor er hensigten med vores inklusionsprocesser på 0-6 års området, at alle børn bliver set og mødt med passende udfordringer, og at de viser en grundlæggende respekt for, at alle børn er ligeværdige medlemmer af fællesskabet. 

Hvorfor? 

For at vi skal lykkes med en ideel inklusionspraksis, kræver det, at vi har vedvarende opmærksomhed på at skabe forskelligartede fællesskaber og fleksible læringsmiljøer, så alle børn har øget mulighed for at udvikle vigtige kompetencer tidligt i livet. Hvis læring skal lykkes for alle børn, er deltagelse i betydningsfulde fællesskaber fundementalt. 

Et studie af børns perspektiver på deres hverdagsliv i dagtilbuddet viser, at legen med de andre børn er det bedste ved at gå i dagtilbud, og at eksklusion fra leg hører til de værste oplevelser. 

En inkluderende praksis kræver derfor et vedvarende fokus på opsporing af eksklusionsmekanismer i alle læringsrum både foran barnet, ved siden af barnet og bag ved barnet. 

Hvad? 
Vi arbejder mod: 

• At arbejde systematisk med at opspore eksklusionsmekanismer i læringsmiljøet omkring barnet. 
• At give alle børn mulighed for at være en del af fællesskaber, der matcher mangfoldigheden.
• At styrke inklusionsfagligheden på tværs af daginstitutioner, dagpleje og øvrige samarbejdspartnere.
• At forældre til enhver tid bruges som barnets primære hjælpekilde før, under og i overgange mellem daginstitution, dagpleje og skole. 

Hvordan? 
Vi vil: 

• Iagttage relationerne i børnegruppen for at identificere mønstre, hvor de samme børn udelukkes eller tildeles en perifer rolle.
• Sikre, at det pædagogiske personale vægter relationsdannelsen til det enkelte barn højt og er vejvisere ved at gå foran barnet, hvis et barn har svært ved at deltage i fællesskabet. 
• Evaluerer på institutionens redskaber og derved organisere pædagogikken og samarbejdet blandt personalet på en måde, så systematiske iagttagelser, analyser og refleksioner kan prioriteres. 
• Inddrage forældre, som en vigtig resurse i alle børns udvikling af fællesskaber.

Tegn
Vi lykkes, når vi kan se tegn hos både børn, forældre, personale og ledelse, som er: 

• Børn, der kommunikerer ligeværdigt og vælger hinanden til både i aktiviteter og leg. 
• Pædagogisk personale, der stiller perspektiverende og nysgerrige spørgsmål til egne, kollegers og institutionens organisering og logikker.
• Ledelse, der går forrest og skaber rammer og vilkår for en systematisk og reflekterende tilgang af inkluderende praksis. 
• Pædagogisk personale og forældre, der taler positivt til og med alle børn og hinanden.

Læring 
- Og dannelse 

Læring er tæt forbundet med børns dannelse og trivsel. Børns læring er en aktiv proces, hvor ny viden og erkendelse medfører en ændring i forståelse af sammenhænge. Gennem både pædagogisk tilrettelagte læringsforløb, i hverdagssituationer og gennem leg får børn erfaringer og oplevelser, der kan hjælpe dem til at se sig selv og verden med nye øjne.

Børns læring foregår hele tiden og i fællesskaber med andre både i hjemmet, i daginstitutionen og i dagplejen. Et positivt læringsmiljø, hvor alle børn møder udviklende og passende udfordringer og bliver understøttet i at være nysgerrige, spørgelystne og fantasifulde, har stor betydning for deres kognitive og sociale læring. 

Hvorfor?
I daginstitution og i dagpleje har vi en skærpet opmærksomhed på, hvad børn fra 0-6 år skal lære, og hvordan de lærer bedst. I et positivt, inkluderende og alsidigt læringsmiljø tænkes leg, læring og dannelse i sammenhæng. Forskning viser, at børn lærer bedst i små grupper og ved at få feedback på, hvad næste skridt for udvikling er. Det er også vigtigt, at have en pædagogisk bevidsthed om at arbejde i de tre læringsrum: Foran barnet, ved siden af barnet og bag ved barnet.

Et udfordrende læringsmiljø i daginstitution og dagpleje med høje ambitioner for alle børn, har betydning for udfoldelse af deres fulde potentiale samt øger deres livsmuligheder på sigt.

Viden og udviklingen i samfundet sker hurtigt. Derfor skal børn lære at lære, for at klare sig godt senere i livet. Klare læringsmål og inddragelse af børnene og det, som de er optaget af er væsentligt for, at børn lærer og udvikler sig. En fysisk aktiv krop udvikler hjernen, og der er således en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitiv udvikling.

Det pædagogiske personale skal i børnenes læringsproces give mulighed for medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, samt bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.

Hvad?
Vi arbejder mod:

• At lære børn at lære ved at stimulere deres nysgerrighed og naturlige lyst til læring.
• At alle børn bliver så dygtige, som de kan og får udfoldet deres fulde potentiale.
• At stille klare mål for børns trivsel og læring samt give feedback til børnene.
• At samarbejde med forældre om børns læring.

Hvordan?
Vi vil:

• Have høje forventninger til alle børns læring. Vi vil skabe trygge og mangfoldige læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børns nysgerrighed, sætter klare læringsmål og giver feedback til børnene om, hvad det næste skridt er for at udvikle sig og blive bedre.
• Sikre, at den pædagogiske læreplan understøtter læringsmiljøet og danner grundlag for en pædagogisk strategi om anvendelse af de 3 læringsrum - foran, ved siden af og bag ved barnet. Vi vil skabe sammenhæng mellem sproglig udvikling, fysisk aktivitet og læring.
• Ledelsesmæssigt skabe mulighed for, at personalet kan skabe fleksible, mangfoldige og inspirerende læringsmiljøer, blandt andet ved at inddrage digitale værktøjer og skabe rum for fysisk udfoldelse både ude og inde.
• Inddrage forældre som primærresurse i deres barns læring og formidle børns læringsprocesser til dem.

Tegn
Vi lykkes, når vi kan se tegn hos både børn, forældre, personale og ledelse, som er:

• Nysgerrige og spørgelystne børn, der søger udfordringer og udstråler lyst til at være lærende, samt børn der gør en indsats, søger hjælp og ændrer strategi.
• Pædagogisk personale, der faciliterer børns læringsprocesser – gå foran og har øje for læringsprocesser i børns leg, samt at der bevidst anvendes sproglige strategier og ses sammenhæng mellem fysiske aktiviteter og læring. Desuden at personalet i deres dokumentation har fokus på læring frem for aktivitet.
• Ledelse, der bevidst organiserer den daglige praksis ud fra, hvad der understøtter mangfoldige og inspirerende læringsmiljøer ud fra institutionens rammer og muligheder.
• Forældre, der giver udtryk for, at de føler sig værdsatte og betydningsfulde i forhold til barnets læring i dagplejen og daginstitutioner.

Sundhed
- Og sammenhængskraft 

Sundhed handler om at have kompetencer til at agere i samfundet og til at opleve meningsfuldhed og sammenhængskraft i livet. 

For børn handler det om at opleve bevægeglæde ved at få udfordret deres sansemotorik, at være fysisk aktive samt have mulighed for kropslig ro og afspænding. 

Det handler også om at styrke børns mestringsevne og give dem mulighed for at opnå handlekompetencer til at møde små og store udfordringer i livet og til at begå sig i fællesskaber. 

Kost og søvn er basale og vigtige faktorer i børns liv.

Hvorfor?
Gode sundhedsvaner grundlægges i barndommen og omgivelserne spiller en væsentlig rolle. Tidligt i børns liv i daginstitutioner og dagpleje, har vi derfor et særligt ansvar for at have fokus på lighed i sundhed og dermed understøtte og øge alle børns livsmuligheder.

Det handler om, at alle perspektiver af sundhed tænkes naturligt ind i den pædagogiske organisering og i de pædagogiske rammer. Med en bred sundhedsopfattelse skabes balance i børns liv, hvor barnets aktive krop, mestringsevne og deltagelse i fællesskaber understøttes og udfordres pædagogisk.

Hvad?
Vi arbejder mod:

• At børn udfordres sansemotorisk og bevæger sig alderssvarende, samt er fysisk aktive med høj puls og evner at ”spænde af”.
• At børn får en positiv selvopfattelse med tro på egne evner til at løse de udfordringer, de møder samt mulighed for deltagelse i fællesskaber.
• At arbejde målrettet mod større lighed i sundhed og dermed øge alle børns livsmuligheder.
• At børns sundhed er en del af samarbejdet med forældre.

Hvordan?
Vi vil:

• Være bevidste om, at vi som pædagogisk personale er børns rollemodeller. Vi vil planlægge regelmæssige, meningsfulde og fysiske aktiviteter i fællesskaber, hvor det pædagogiske personale viser vejen og er deltagende.
• Planlægge let adgang til appellerende, varierede og bevægelsesvenlige miljøer inde og ude, hvor børns motoriske kompetencer udfordres og deres bevægeglæde udvikles.
• Have en bevidst strategi om at arbejde hen mod større lighed i sundhed ved at tænke sundhed naturligt ind i den daglig pædagogiske organisering, så børn udvikles, trives og oplever sammenhængskraft.
• Inddrage forældre aktivt i dagplejens og daginstitutionernes arbejde med børns sundhed.

Tegn
Vi lykkes, når vi kan se tegn hos både børn, forældre, personale og ledelse, som er:

• Bevægelsesglade og aktive børn med tro på egne handlekompetencer, og børn som deltager i og bidrager til udvikling af fællesskaber. 
• Et aktivt og deltagende pædagogisk personale, der tænker fysisk aktivitet bevidst ind i den daglige praksis.
• Ledelse, der sætter rammen for kollektive læringsprocesser i institutionen med fokus på at skabe større lighed i sundhed for alle børn.
• Forældre, der giver udtryk for, at deres børn oplever bevægeglæde og mestringsevne.

Forældresamarbejde 
- Og inddragelse

Forældre er de mest betydningsfulde i et barns liv. Derfor har forældrenes perspektiv på barnet også betydning i den professionelle kontekst. Det pædagogiske personale er ansvarligt for at skabe gode relationer til alle forældre uden at give slip på det professionelle ansvar. 

Et målrettet forældresamarbejde indebærer, at det pædagogiske personale og forældre samarbejder om barnets trivsel, sundhed, læring og udvikling. 

Et målrettet forældresamarbejde indebærer også, at alle forældre samarbejder om alle børn og børnefællesskaberne. Samtidig indebærer det også det formelle samarbejde, som udføres i institutionsbestyrelserne, dagtilbudsbestyrelserne og dagplejebestyrelserne. 

Hvorfor?
Forældre besidder værdifulde resurser for daginstitutionen og dagplejen – og for andre børn og forældre. Derfor skal forældre være aktive medspillere i deres barns liv i daginstitutionen og dagplejen.

Det handler om, at dagtilbud og forældre skal samarbejde om at fremme inkluderende og udviklende børnefællesskaber for alle børn. Derfor bør vi have skærpet opmærksomhed på, at sociale forældrearrangementer også kan indeholde konkrete lærings- eller udviklingsmål for forældresamarbejdet.

Forældre i dag inddrages i mange forskellige kontekster i barnets liv, og alle forældre har forskellige muligheder for at bidrage til barnets læring, sundhed, inklusion og trivsel. Forældresamarbejdet er en kontinuerlig udviklingsproces, der rummer udforskning af forskelle og muligheder, og skal derfor differentieres i respekt for den enkelte familie.

Hvad?
Vi arbejder mod:

• At alle forældre føler sig betydningsfulde i forhold til både eget barn og andres børns trivsel i dagpleje og dagtilbud.
• At sætte tydelige lærings- og udviklingsmål for forældresamarbejdet og dermed i fællesskab skabe ambitioner for barnets udvikling, trivsel og læring.
• At børn og forældre oplever helhed og sammenhæng i overgangene i barnets liv.
• At skabe inddragelsesprocesser med fokus på et differentieret forældresamarbejde.

Hvordan? 
Vi vil: 

• Afstemme gensidige forventninger til samarbejdet blandt forældre og personale. 
• Inddrage forældre aktivt i daginstitutionens og dagplejens arbejde, som rammesættes og virkeliggøres af det pædagogiske personale og ledelse.
• Ledelsesmæssigt facilitere og rammesætte det differentierede forældresamarbejde, som baseres på lokale muligheder, ønsker samt den enkelte families behov.
• Møde forældre med en høj faglighed og professionel forståelse, og med en naturlig nysgerrighed på forældrene perspektiv.

Tegn
Vi lykkes, når vi kan se tegn hos både børn, forældre, personale og ledelse, som er: 

• Glade børn, der trives og er motiveret for læring som følge af samarbejdet mellem daginstitution, dagpleje og forældre. 
• At både dagplejen og daginstitutionerne laver prøvehandlinger rettet mod et differentieret forældresamarbejde. 
• Ledelse, der rammesætter meningsfulde inddragelsesprocesser for forældrene.
• Forældre, der giver udtryk for, at de føler sig værdsatte og betydningsfulde i forhold til barnets og børnegruppens udvikling og trivsel.

I Aalborg Kommune vil vi, at alle børn skal trives. Derfor arbejder vi ud fra en opsporingsmodel, der blandt andet betyder, at vi trivselsevaluerer alle børn mellem 0-6 år minimum 2 gange årligt. 

Du kan læse mere om opsporingsmodellen her

Der er ansat en eller flere kostfaglige personer i vuggestuen, som sørger for, at børnene får sund og varieret mad hver dag.

En stor del af maden er økologisk. Kommunen har et mål om, at alle vuggestuer har Sølvmærket i økologi, hvilket betyder, at 90 % af maden er økologisk.

Hvis dit barn bliver afleveret tidligt, kan det spise morgenmad i vuggestuen. Derudover får børnene:

• Formiddagsmad, der kan består af grød, rugbrød og lidt frugt
• Middagsmad, der ofte består af en varm ret
• Eftermiddagsmad, der ofte består af brød og frugt

Prisen for madordningen er 680kroner per måned. Beløbet er indregnet i den samlede takst.

Du kan læse mere om sølvmærket i økologi her

I Aalborg Kommune er daginstitutionerne på 0-5 års området inddelt i to områder, der hver har en områdeleder. De 2 områder er Nord/Øst og Centrum/Sydvest. 

Hvert område er inddelt i et antal dagtilbud, der hver har en dagtilbudsleder, som er overordnet leder for et antal institutioner.

Hver institution har en pædagogisk leder, der er den daglige pædagogfaglige leder i de enkelte institutioner.

Hvert dagtilbud arbejder som et team med et samlet budget.

Dagtilbud i Område Nord/Øst

Lindholm/Løvvang
Nordvest/Vodskov
Nordøstkysten
Tornhøj
Smedegaarden
Vejgaard
Sydøst
Gistrup
Nørresundby/Nr. Uttrup

Dagtilbud i Område Centrum/Syd

Vester Mariendal
Midt-Vestbyen
Nibe/Frejlev
Svenstrup
Hasseris
Gug
Seminariekvarteret

Dagtilbuddene i Aalborg Kommune har et ønske om at stille informationer om det udviklingsarbejde, der foregår i den kommunale dagpleje og institutionerne til rådighed for både borgere og andre kommuner, som kunne have en interesse i at vide mere om dette. Her på siden er det derfor muligt at læse om de forskellige tiltag, der på nuværende tidspunkt er sat i gang for at løfte og udvikle det kommunale børnepasningsområde.

Sociale normeringer

Familie- og Socialudvalget godkendte i februar 2015 et løft af dagtilbudsområdet - de sociale normeringer. De sociale normeringer bliver tildelt daginstitutioner, der ligger i boligområder med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats. Når en institution får en social normering tildelt, betyder det, at institutionen får tildelt flere pædagogtimer.

Der er ansat 31 pædagoger i sociale normeringer på dagtilbudsområdet. 

Formålet med de sociale normeringer er blandt andet at:

• Styrke den daglige pædagogiske praksis
• Øge udviklings- og læringsbetingelser
• Sikre bedre mulighed for at bryde med uligheder
• Understøtte en bedre overgang til skole
• Flest mulige børn indgår i de almindelige fællesskaber
• Styrke forældresamarbejdet
• Styrke det tværfaglige arbejde
• Bedre arbejdsmiljø

Evalueringen af de første sociale normeringer (10 institutioner i 2014) viser, at de sociale normeringer er blevet et vigtigt redskab til at løfte indsatsen med at sikre børn mere lige vilkår. 

Du kan læse den første evaluering af sociale normeringer her

Kroppen på toppen i naturen

Kroppen på toppen i naturen er et treårigt udviklingsprojekt, som foregår i samarbejde med Udviklingsafsnit for Børn og Unge. Projektet er støttet af Friluftsrådet og løber over årene 2014-2016.

Én institution fra hvert af de 16 dagtilbud deltager i projektet.

Der bliver arbejdet målrettet med at bruge og lære om naturen i de deltagende institutioner. Der bliver desuden arbejdet med at få nye rutiner og at bruge naturen målrettet i alle typer pædagogisk arbejde på alle tider af dagen, så der bliver en rød tråd i arbejdet.

En af de deltagende institutioner er Børnehaven Pyramiden. Personalet fortæller:

I Børnehaven pyramiden har personalets strategiske arbejde med naturen resulteret i, at børnehaven har modtaget "Det grønne flag", som er en synlig anerkendelse af, at naturen er i fokus i institutionen.

Du kan læse mere om det grønne flag her

Du kan læse mere om projektet kroppen på toppen i naturen her

Barnet i centrum

Flere institutioner har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med aktionsforskning og aktionslæring med særligt fokus på 0-2 års børn i vuggestuer og dagplejer.

Fire vuggestuer og tre dagplejere i Aalborg Kommune har været med i projektet i 2013-2015. De har arbejdet med:

• Samspil og læring
• Planlægning, dokumentation og evaluering
• Emotionel relatering og modtagelse

Målet har været at:

• Belyse dagtilbuddenes og dagplejens betydning for barnets fortsatte udvikling på baggrund af teori og empiri
• Udvikle og afprøve nye praksisformer, der kan skabe bedre mulighed for alle børn i dagtilbuddene og i dagplejen
• Få viden delt bredt ud i de øvrige dagtilbud og dagplejen

Det står helt klart, at de deltagende parter har fået meget ud af at være med i "Barnet i centrum". I løbet af 2015 udkommer der en bog om projektet.

Du kan læse mere om barnet i centrum her

Vida basis+

Vida basis+ er et toårigt projekt under Socialstyrelsen. VIDA er et dansk udviklet efteruddannelsesforløb, som tidligere er afprøvet og evalueret i fire kommuner med gode resultater i forhold til børnenes trivsel. VIDA+ har ekstra fokus på forældreinddragelse.

Aalborg Kommune er én af tre yderligere kommuner, der implementerer VIDA, og vi deltager med 20 børnehaver.

Der er tale om uddannelse for det pædagogiske personale i institutionerne med det sigte at kvalificere arbejdet med udsatte børn gennem en mere vidensbaseret, målrettet og systematisk tilgang, der tager udgangspunkt i den enkelte institution.

Projektet havde startskud 20. maj 2015.

Du kan læse mere om Vida basis+ her

Er dit barn forsikret? Få styr på det, inden uheldet er ude...

Aalborg Kommune må ikke tegne kollektive ulykkesforsikringer for børn og unge i kommunale institutioner. Det er derfor dit ansvar som forælder at tegne en ulykkesforsikring, så dit barn er forsikret, hvis uheldet er ude i vuggestuen.

Vi laver en ulykkesrapport

Institutionerne er forpligtet til at udfylde en ulykkesrapport, hvis der sker en ulykke i institutionen. Rapporten gengiver objektivt, hvad der skete i forbindelse med ulykken og kan bruges, hvis du skal anmelde skaden til dit forsikringsselskab.

Det siger lovgivningen

Reglerne omkring kollektive ulykkesforsikringer er lavet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Læs mere om Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse om kollektive ulykkesforsikringer her.