I dette materiale beskrives ramme for og formål med uanmeldt pædagogisk tilsyn i privatinstitutioner og puljeordninger1) i Aalborg Kommune, jf. Dagtilbudsloven §5 og Retssikkerhedsloven §16:

§ 5

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

§16

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

Overordnet formål

Det overordnede formål med tilsyn er at tilse, at der sker udførelse af de lovgivningsmæssige rammer, samt at der arbejdes med principper fra lokale politikker og strategier gældende for børn i privatinstitutioner i Aalborg Kommune. Der føres derfor tilsyn med det pædagogiske indhold og måden hvorpå, opgaverne udføres. Tilsynet varetages af tilsynskonsulenter fra Afsnit for Tilsyn og Privat pasning.

Som led i tilsynene indgår dels et kontrol- og dels et udviklingsperspektiv. Med dette afsæt tilses, at der i privatinstitutioner og puljeordninger arbejdes ud fra gældende Administrationsgrundlag (se kildehenvisning).

Indholdsmæssigt sker tilsynene med afsæt i Det fælles pædagogiske grundlag, da netop kvalitet i institutioner forstås ud fra et fælles pædagogisk grundlag som fundament for pædagogisk praksis. Ét af elementerne omhandler dét barnesyn, der skal kendetegne det pædagogiske arbejde i institutionen. Barnesynet indebærer, at dét at være barn har værdi i sig selv, og læner sig op ad FN’s børnekonvention. Et andet væsentligt element af det fælles pædagogiske grundlag omhandler det pædagogiske læringsmiljø, som rammen for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse - og som eksisterer hele dagen.

Konceptets indhold

Del 1 Rammebeskrivelse og tilsynsforløb:

• Observation og dialog
• Rapportering
• Opfølgning

Del 2 Tilsynstemaer:

• Faktuelle og faglige oplysninger
• Forældresamarbejde; sprog og overgange
• Pædagogiske læringsmiljøer og pædagogisk læreplan

Det årlige uanmeldte tilsyn sker på et vilkårligt tidspunkt inden for institutionens åbningstid, og foretages metodisk ud fra observation og dialog.

Samarbejdet omkring tilsyn sker ud fra en tillidsbaseret, nysgerrig og undersøgende tilgang.

Observation og dialog

Det uanmeldte tilsyn består primært af observation og efterfølgende dialog. Observationen sker uanmeldt og formålet er at få indblik i pædagogisk praksisudførelse. Kombinationen observationen og dialog har endvidere til formål at undersøge sammenhængen mellem intentioner og måden, hvorpå opgaven udføres. Der observeres i forhold til det pædagogiske læringsmiljø og foretages med inspiration fra Læringsmiljømodellen (se foldud-element om Læringsmiljømodellen).

Tilsynets position under observationen vil være som ikke-deltagende observatør.

Observation:

• Processer
  Der observeres på interaktioner mellem børn og voksne
• Læreplan
  Der observeres på sammenhæng mellem pædagogiske intentioner og den faktiske pædagogiske praksis
• Børneperspektiv
  Der observeres på, at børneperspektivet vægtes i læringsmiljøet
• Strukturer
  Der observeres på strukturelementers betydning for det samlede læringsmiljø

 Dialog med udgangspunkt i:

• Faktuelle og faglige oplysninger
• Det pædagogiske grundlag; pædagogisk læringsmiljø og pædagogisk læreplan

I forlængelse af observationen indgår tilsynet i dialog(er) med pædagogisk leder og/eller pædagogisk personale. Der tages evt. udgangspunkt i:

• Observationer
• Faktuelle og faglige oplysninger
• Det fælles pædagogiske grundlag

I dialogen med pædagogisk leder indgår herforuden:

• Eventuelle opmærksomheder og opfølgning fra seneste tilsyn
• Observationer og eventuelle opmærksomheder fra tilsynet
• Dagtilbudsloven §9, herunder etablering af en evalueringskultur

Hvis der er behov for opfølgning i forhold til Tilsynets observationer og dialog, vil det altid foregå sammen med pædagogisk leder.

Rapportering

Tilsynet udarbejder en rapport, der tilsendes pædagogisk leder.

Rapporten består af vurderinger og konklusioner, der afdækker arbejdet med udførelse af de lov- og forvaltningsmæssige rammer og gældende administrationsgrundlag samt de eventuelle udviklingspunkter, som tilsynet har givet anledning til. Det er pædagogisk leders/bestyrelsens ansvar, at udviklingspunkter, foranlediget af tilsynet, implementeres i det videre pædagogiske arbejde. Ligeledes er pædagogisk leder/bestyrelse ansvarlig for, at udviklingspunkter fra tilsynets konklusioner, ligeledes indgår som en del af arbejdet med evaluering i institutionen, jf. Dagtilbudsloven §9, stk. 2.

I alle ovenstående tilfælde, har pædagogisk leder/bestyrelse ansvaret for, at der iværksættes handling i henhold til konstaterede væsentlige mangler. Tilsynet tilser, at forholdene er bragt i orden efter de aftaler, der fremgår af handleplanen. Det vil altid være muligt at anmode om et opfølgningsmøde, såfremt konklusioner fra tilsynet giver anledning hertil.

Såfremt rapporten måtte indeholde faktuelle oplysningsfejl, vil det være muligt for Tilsynet at tilrette disse, inden for en periode på 7 hverdage fra modtagelse af rapport. Eventuelle øvrige kommentarer vedlægges det samlede tilsynsmateriale.

Opfølgning

Hvis der konstateres manglende udførelse af de lov- og forvaltningsmæssige rammer, fremgår det af tilsynets konklusioner, og pædagogisk leder/bestyrelse orienteres samtidigt herom.

Praksis for offentliggørelse af rapport afklares mellem institutionsledelse og bestyrelse.

Da privatinstitutioner og puljeordninger, qua godkendelsen, er forpligtet til at arbejde ud fra de kriterier, som institutionen er godkendt på baggrund af, føres der tilsyn hermed.

Faktuelt:

• Normering
• Antal indskrevne børn
• Lukkedage/alternativ pasning
• Offentliggørelse Pædagogisk læreplan
• Tilberedning af mad
• Rengøring
• APV

Fagligt:

• Forældresamarbejde i forhold til arbejdet med sprog
• Forældresamarbejde i forhold til arbejdet med overgange (evt. tidlig opsporing)

§ 20. Stk. 3.

• Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som institutionen blev godkendt på baggrund af, eller privatinstitutionen har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår, jf. § 26 a, stk. 3.

Sprog

Alle børn sprogvurderes omkring 3,2-årsalderen og senest 2 måneder efter børnehave start

• Hvor mange børn er sprogvurderet?
• Hvilke overvejelser gøres i forhold til pædagogisk personales særlige kvalifikationer til at varetage sprogvurdering?
• Hvordan arbejdes der med handleplaner?

Overgange

For børn og forældre i Aalborg Kommune, arbejdes der med helhed og sammenhænge ved overgange.

Hvordan arbejder I med dette i de forskellige overgange?

• Fra hjem til dagtilbud
• Fra dagtilbud til dagtilbud
• Fra dagtilbud til skole/DUS

§7:

• ”Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.”

I privatinstitutioner og puljeordninger ses den Styrkede Pædagogiske Læreplan som rammen for alle børns læring. Det betyder, at arbejdet med netop et fælles pædagogisk grundlag, står centralt.

Når der i tilsynspraksis tages udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag, handler det om: Barnesyn, Pædagogisk læringsmiljø, Leg og Læring - alle elementer skal ses som værende i et samarbejde mellem forældre og dagtilbud.

Det fælles pædagogiske grundlag er kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbuddet. Med dagtilbudslovens § 8, sk. 2 står centralt, “...at dét at være barn har værdi i sig selv…”, hvilket betyder, at børn har ret til leg og medbestemmelse samt til at være forskellige og udvikle sig i eget tempo.
Arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer tager afsæt i ovenstående, da pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud har stor betydning for, hvordan barnet klarer sig senere i livet.

Når der i jf. Dagtilbudsloven arbejdes med etablering af pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbuddene, sker det som lærende miljøer gennem hele dagen og der tages højde for et børneperspektiv uanset, om der er tale om daglige rutiner, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb. Dette da loven fastsætter, at alle elementer af det fælles pædagogiske grundlag også skal være udgangspunktet for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed arbejdet med børns læring i dagtilbuddet. 

Udarbejdelse af den pædagogiske læreplan indfanger: Det fælles pædagogiske grundlag – De seks læreplanstemaer - Brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.

Af det fælles pædagogiske grundlag fremgår også, at forældre inddrages gennemgående i det pædagogiske arbejde, da arbejdet med kvalitet i dagtilbuddene skal ske i samarbejde med forældre.

Materiale:

• Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold
• Redskab til selvevaluering
• Inspiration fra Læringsmiljømodellen

Med afsæt i arbejdet med Det fælles pædagogiske grundlag, føres der tilsyn med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. I den forbindelse føres der tilsyn med, om der tages højde for børnenes perspektiver, og at den børneinitierede leg fremmes af det pædagogiske personale, der ligeledes værner om børnenes initiativer, fantasi og virkelyst.

§8, stk. 3:

• Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.
  
  

Observationsramme

Processer

Der observeres på interaktioner mellem børn og voksne. Det pædagogiske personale medvirker til at udvide/begrænse det enkelte barns deltagelse ved at:

• justere sig ift. de enkelte børn
• er fysisk og psykisk nærværende
• understøtte eller igangsætte aktiviteter med udgangspunkt i børns behov/ interesser.

Børneperspektiv

Der observeres på, at børneperspektivet vægtes i læringsmiljøet:

• Det pædagogiske personale viser interesse for og bekræfter børnenes initiativer ved at svare både kropsligt og verbalt
• Sprogbrug er tilpasset det enkelte barn og den samlede børnegruppe
• Der er en positiv/konstruktiv stemning børn/børn imellem samt børn/pædagogisk personale imellem og der kommunikeres, guides og anvises med rolige stemmer og kropssprog
• Hvordan giver børnene udtryk for nysgerrighed og tryghed i samspil med pædagogisk personale?

Læreplan

Der observeres på sammenhæng mellem pædagogiske intentioner og den faktiske pædagogiske praksis:

• Det pædagogiske personale har fokus på læring gennem hele dagen i strukturerede, rutineprægede og spontane aktiviteter
• Det fysiske læringsrum ude og inde bidrager til understøttelse af børnenes interaktioner
• Der observeres synlig dokumentation som understøtter sammenhæng mellem de pædagogiske intentioner og praksis.
  
  

Strukturer

Der observeres på strukturelementers betydning for det samlede læringsmiljø:

• Ved sammensætning af børnegrupper, tages der højde for alder, interesser o. lign.
• Det pædagogiske personale cirkulerer rundt og er tæt ved børnene
• Hvad er karakteristisk for de materialer, der er i institutionen – hvordan er de tilgængelige for børnene, er de tilpasset målgruppen, medvirker de til et sikkert børnemiljø?
• Hvordan observeres den samlede fordeling af pædagogisk personale i institutionen? Herunder blandt andte i forhold til normering og organisering af tid og ressourcer

Med afsæt i arbejdet med Det fælles pædagogiske grundlag, føres der tilsyn med, hvordan institutionen tager udgangspunkt i den pædagogiske læreplan som ramme for det pædagogiske arbejde og alle børns læring, herunder i arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer. Ligeledes føres der tilsyn med arbejdet med den pædagogisk læreplan og evalueringskultur i institutionen.

§ 8

”Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart…”

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et pædagogisk grundlag, jf. stk. 3 og 4, seks læreplanstemaer, jf. stk. 4 og 9, og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring, jf. stk. 9.

§ 9.

”Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. (…)"

Dialogspørgsmål

I institutionen er der udarbejdet og offentliggjort en skriftlig pædagogisk læreplan med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag.

• Hvordan arbejdes der med etablering af en evalueringskultur til udvikling og kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø?
• Hvordan arbejdes der med pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Dagtilbudsloven:

www.retsinformation.dk, herunder særligt:

• § 1 Formål
• § 7 Formål for dagtilbud
• § 8 Pædagogisk læreplan
• § 9 Pædagogisk leder
• § 11 Sprogvurdering og sprogstimulering

Afsnit I - Indledning

Kapitel 1 - Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v.

§ 1. Formålet med denne lov er at:

1. fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,
2. give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,
3. forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
4. skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Afsnit II - Dagtilbud til børn indtil skolestart

Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering m.v.

Formål for dagtilbud

§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Pædagogisk læreplan

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart. Hvis det enkelte dagtilbud har organiseret børnene i andre aldersgrupper, udarbejdes den pædagogiske læreplan på baggrund af denne organisering. I aldersintegrerede daginstitutioner kan der udarbejdes en pædagogisk læreplan under hensyntagen til aldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder skal den pædagogiske læreplan udarbejdes, så der tages højde for børnegruppernes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger i de enkelte enheder, jf. stk. 3.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et pædagogisk grundlag, jf. stk. 3 og 4, seks læreplanstemaer, jf. stk. 4 og 9, og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring, jf. stk. 9.

Stk. 3. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1. 1. Alsidig personlig udvikling.
   2. Social udvikling.
   3. Kommunikation og sprog.
   4. Krop, sanser og bevægelse.
   5. Natur, udeliv og science.
   6. Kultur, æstetik og fællesskab.

Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Stk. 6. Det skal desuden fremgå af den pædagogiske læreplan  hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn, og hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Stk. 7. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Stk. 8. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 9. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pædagogiske mål for, hvad det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal understøtte i forhold til børns læring, og om indholdet i de enkelte læreplanstemaer, jf. stk. 4.

§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvidere ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, som er fastsat i medfør af § 8, stk. 9, herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen efter stk. 2, 2. pkt.

§ 10. (Ophævet)

Sprogvurdering og sprogstimulering

§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-årsalderen, jf. 1. pkt., eller 2-årsalderen, jf. stk. 4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af en konkret, individuel vurdering, om børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i landet på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, skal have foretaget en sprogvurdering, jf. stk. 2. Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen omkring 2 år. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvurderingen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end sprog hos barnet.

Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gennemført en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 2 år, jf. stk. 4, skal kommunalbestyrelsen ikke gennemføre en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i forbindelse med sprogvurdering efter stk. 2 og 4 gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1, 2 og 4 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af sprogvurdering efter stk. 2 og 4 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. 

Stk. 9. Sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimulering efter stk. 7 og 8 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.

Stk. 10. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimulering efter stk. 7 og 8, og at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Retssikkershedsloven, herunder særligt §16

Sundhedsstyrelsen:

• Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud

Sikkerhedsstyrelsen:

• Børns sikkerhed

Udarbejdet med inspiration i Læringsmodellen og efter aftale med Anders Skriver.

Processer

Henviser til dét, der sker i læringsmiljøet med udgangspunkt i interaktioner og samspil børnene imellem og mellem pædagogisk personale og børn.

Proceselementet refererer til pædagogisk personales rolle i samspillet med barnet, og hvordan pædagogisk personale er med til at udvide og/eller begrænse det enkelte barns deltagelse ved at:

• Være nysgerrig sammen med barnet og børnegruppen
• Være fysisk og psykisk nærværende
• Facilitere barnets behov og interesser
• Være (med)skaber af meningsfuldt og stimulerende indhold i hverdagen.

Børneperspektiv

Elementet børneperspektiv omhandler børns perspektiver og indflydelse på læringsmiljøet.

Børneperspektivet refererer til, hvordan pædagogisk personale medtænker den aktuelle børnegruppes behov, ideer og perspektiver i organisering af læringsmiljøet, fx:

• At pædagogisk personale inddrager børns ønsker, holdninger og oplevelser
• Pædagogisk personales egne forsøg på at sætte sig i børnenes sted
• At pædagogisk personale har blik for børnenes ønsker, holdninger og oplevelser

Læreplan

Elementet læreplan vedrører intentionerne med dét, der sker.
Læreplanselementet har til formål at undersøge, om der er sammenhæng mellem de pædagogiske intentioner og den faktiske pædagogiske praksis.
For at undersøge intentionerne med dét, der sker, er det nødvendigt at undersøge dagtilbuddets mål for og refleksioner over det pædagogiske arbejde, eksempelvis i den pædagogiske læreplan.

Strukturer

Strukturelementet henviser til rammerne om dét, der sker, herunder børnegruppens sammensætning og størrelse, normering, indretning og materialer og institutionens organisering af tid og ressourcer.
Strukturelementet kan også referere til, hvordan pædagogisk personale er fordelt i institutionen og hvilke muligheder der er mellem stuer, eksempelvis i rum som garderobe, gang og legeplads.