Skip til hoved indholdet
    Hjem Events og aktiviteter for enhver smag Tegnekollektivet 'Torsdag'

Tegnekollektivet 'Torsdag'

Kom og tegn med - uanset streg, medie og højrehåndethed.

torsdag 6. juni Klokken 18.45 - 20.45 Folkeværkstedet, Hovedbiblioteket
9000 Aalborg
Vi mødes første og tredje torsdag hver måned klokken 18.45-20.45 Gratis

Kom og tegn med - uanset streg, medie og højrehåndethed.

Er du skingrende tegnegal? Har du lige genopdaget farvekridt og tusser? Eller giver det dig bare en dyb indre ro at doodle og få noget til at vokse frem på papiret? Så dyrk din tegneglæde sammen med os - i Aalborgs nye tegnefællesskab.

Tegnekollektivet handler ikke om at tegne grimt eller pænt - ja, ikke engang om at tegne inden for stregerne. Det handler mere  om at skabe summen af noget, der er større end at sidde med det selv. Og have det sjovt oven i hatten.

Som rød tråd mellem torsdagstegnestuerne får du fornøjelsen af iIllustrator Rebecca Rosenquist, der selv bruger dét at tegne til at komme rundt og holde fast her i livet. 

Hvis du, som hun, godt kunne tænke dig at møde andre tegneglade mennesker i Aalborg og dyrke det sociale i at tegne, så kom forbi Aalborg Hovedbibliotek første og tredje torsdag hver måned.  

Alle streger og medier er velkomne - både olie, kollage, blyantsstreg og det digitale. (Ja, origami, papirklip og papartister, skal heller ikke holde sig væk). Men medbring selv materialer og tegneredskaber i første omgang, da vi har begrænsede udlånsmuligheder på lige netop dette område.  

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang