Projektet skal sikre mere natur i og omkring byen, så naturen kommer tættere på borgerne. Indsatser og delprojekter udvikles i fællesskab med borgerne, så vi sammen skaber en ny grøn identitet for byen. Det sker gennem dialog, information og gennemførelse af konkrete projekter. Målgruppen for projektet er bysamfundet, hvor vi skal fra ide til drift og skabe en model, vi kan bruge i vores oplandsbyer.

Alle er inviteret til at bidrage til projektet og være med i en ide- og inspirationsfase bestående af borgermøder og byvandringer. Efterfølgende er området i og omkring Frejlev kortlagt for naturpotentialer og kvaliteter. Det er der kommet Den Grønne Visionsplan ud af, som er prioriteringsværktøjet til udvælgelse af projekter og nedsættelse af arbejdsgrupper.

Alle vil gerne mere natur, bedre adgang og for at sikre den bedste udvikling og sikring af naturen fremadrettet omkring vores oplandsbyer, skaber vi opbakning via inddragelse, udvikling og forståelse i samspil med vores borgere. Derfor arbejder vi på den store skala med hele bysamfundet for at sikre en omfattende, vedvarende, smart og nytænkende inddragelsesproces, som sikrer borgere, byer og biodiversitet i fremtiden.

Biodiversiteten er formidlet gennem viden og inspirationsoplæg af bl.a. Rasmus Ejrnæs, Sebastian Klein og kommunens egne formidlere, konkretiseret gennem projekter og oplevet gennem vandreture, eventyr og oplevelser i områderne.

Andelsboligforeningen Himmelhøj i Visse har fået inspiration af kommunen til at arbejde med rig natur på deres arealer. Det er mundet ud i etablering af kvashegn i krat, veteraniseringen af skyggende træer mod naboer, udsåning af vilde blomster, og områder med klippet græs er blevet reduceret og erstattet med klippede stier.

Aalborg Kommune arbejder målrettet med formidling af biodiversitet til børn og unge. Det er et vigtigt mål for os, og det er indeholdt både i vores biodiversitetsstrategi ”Rig Natur” og i vores naturpolitik ”Under Åben Himmel”.

Rig natur i skolegården vil være et oplagt projekt i rammen af begge strategier og kunne danne bro til bæredygtighed og klima. Projektet vil muliggøre inddragelse af områdets mest aktive brugere; nemlig børn og unge! Formålet skal være at formidle en bred viden om Rig Natur og en bred vifte af biodiversitetstiltag til eleverne. Den vidensdeling skal danne grundlag for, hvordan de kan integrere det både i egne nære udendørs omgivelser, men også som del af bredere ’natur-dannelse’ om biologi og biodiversitet i natur- og teknikundervisningen. Få kender områderne bedre end skolens egne elever, og de har øje for, hvor naturen kan sikres plads til at udvikle sig uden at det sker på bekostning af fx det bedste sted til at spille fodbold eller ’sparke til bøtten’.

Biodiversitets tiltag på skolens områder kan også være med til at omskabe/omstrukturere skolens udendørs arealer, så det ikke kun er biodiversiteten, som får plads. Skolens opholdsrum kan omformes og give mere værdi for eleverne. Vi trives bedst i mindre rum med en forskellige struktur, og den struktur kan vi skabe gennem eksempelvis plantning af træer og buske, risgærder og andre biodiversitetstiltag. Dér, hvor børnene vælger at lege, er i de små hjørner, i læhegnene og andre steder, hvor børnenes naturlige kreativitet og rummelige forståelse understøttes.

Rig natur i skolegården vil videre være med til at styrke børnenes relation til naturen og biodiversiteten. Det er den personlige relation, som naturen og biodiversiteten i sidste ende er så afhængig af for at sikre en forsat opbakning til beskyttelsen af naturen. Områder med biodiversitetstiltag vil kunne bruges aktivt i skolens naturfag, hvor eleverne vil kunne få mulighed for at stifte bekendtskab med de meste almindelige dyr og plantearter.

Erfaringerne vil kunne bruges i andre projekter, hvor børn og unge er aktive brugere af udendørsarealer til at identificere de bedste løsninger for natur og biodiversitet og dets unge brugere.

Projektet er en af prøvehandlinger ifm. AAK’s mål om at blive børnevenlig kommune, hvor eleverne i høj grad skal styre projektet selv mod målet. Vestbjerg skoles miljøråd bestående af elever fra 4. klasser og opefter vil deltage i projektet.

Vi har udarbejdet planer for øget naturkvalitet på kommunale arealer, hvor der i dag bliver klippet unødigt meget græs.

Aalborg Kommune arbejder aktivt med at øge biodiversiteten. Det sker ved etablering af levesteder for flora og fauna på kommunens grønne arealer i både parker og natur. Siden 2018 er der hvert år etableret mindst 20 biodiversitetsfremmende tiltag, hvor deres effekt er baseret på en faglig vurdering.

Vi vil dog gerne vide mere om, hvordan disse tiltag gavner biodiversiteten og igangsætter/udvider hermed vores overvågning med et større moniteringsprogram, som dækker over betydeligt flere artsgrupper end tidligere registreret. I 2021 igangsætter vi monitering på 3-5 udvalgte lokaliteter som et pilotprojekt med mål om at udbrede metoden på flere egnede lokaliteter.

Lokaliteter og artsgrupper der undersøges:
Tidligere har man kun overvåget botanik kun været overvåget, men nu udvides registreringerne til flere organismegrupper for at monitere den brede biodiversitet. Følgende organismegrupper: Insekter, svampe, laver, mosser, flagermus, fugle og flora.

På signalbakken i midten af aalborg er der græssende dyr. Dyrene er med til at pleje arealerne, og nu er der nye formidlingstiltag i området.

Signalbakken i Vejgård er en grøn perle med mange brugere heriblandt hundeluftere, festglade unge og naturelskere. Jorden på stedet er sandet og derfor er der gode betingelser for vild flora, men lige så stille overtager buske og træer og om få år, ville området forvandle sig til skov, hvis vi lod stå til. Vi har valgt at invitere får ind på arealerne for at opretholde lysåbne områder til gavn for den vilde flora. En del af arealet har været afgræsset af får i 4 år. Nu er området blevet udvidet. Lige nu ses et væld af vilde blomster over alt, hvilket sandsynligvis er fårenes fortjeneste. Herunder får man et indtryk af målet med afgræsningen i form af forskellige fine vilde blomster med tilknytning til næringsfattig jord.

Lokal forankring

Allerede inden fårene kom på Signalbakken var der lokal interesse for at fremme floraen på stedet. Signalbakkens plejelaug har i årevis stået for leslåning omkring gravhøjene og det var derfor nærliggende inddrage dem i forhold til det daglige tilsyn med dyrene og i dag fungerer dialogen upåklageligt mellem dyreholder og Signalbakkens Plejelaug. Til daglig kommer der mange spørgsmål til plejelauget om dyrene og til Byer og Natur om planer, drift m.v. Det er årsagen til at Byer og Natur har grebet et privat initiativ, der handler om formidling.

Der er blevet udviklet en miniapp til Signalbakken og Borgbjerg. Fører en nysgerrig borger sit telefonkamera hen over en af de opsatte QR-kloder linkes der direkte til appen, hvor der findes lokal information og naturen, flora, fauna og plejen af områder på Signalbakken og på Borgbjerg. Både Signalbakkens Plejelaug og Byer og Natur kan sende nyhedsinformation ud på miniappen, så brugeren hele tiden er opdateret om de seneste nyheder fra lokaliteten.

For nogle år siden var dette grønne område i Vejgård næsten vokset til i tjørn, gran og bjørneklo. Nu har vi fjernet en del af krattet, sået og sat dyr på græs. Du kan tydeligt se, hvordan fårene æder udenom knopurt og valmuer – det er, hvad vi kalder god naturpleje.

I 2020 blev der gravet fjernvarmeledninger ned langs dele af Egensevej. Kommunes afdeling for mobilitet og infrastruktur foreslog, at vi i forbindelse med reetablering skulle så vilde blomster i vejrabatten, og det var der opbakning til fra Aalborg Forsyning.

Der er sået med en lav frøbladning i den kalkholdige råjord. Det har ikke været målet at skabe et blomsterhav med en rabat med et egnudtryk. Der er ikke sået, hvor der i forvejen var naturbeskyttede arealer, eksisterende vilde blomster eller skov. Det er for at undgå, at vores frø ikke yder konkurrence til den eksisterende natur.

Her laver vi høslæt sent på efteråret for at blomsterne får lov at stå, indtil de afblomstrer.

Så er den nyetablerede indhegning til heste taget i brug i Den Gamle Golfbane. Området rummer et stort potentiale for eng- og overdrevsplanter. Hestene skal derfor være med til at udpine jorden, så betingelserne for floraen bliver bedre. Både Stor knopurt og Blåhat vokser lige uden for indhegningerne og forhåbentlig vil de brede sig, når hestene græsser den høje vegetation ned. I hvert fald moniteres der i området, så vi får et indtryk af hvordan området udvikler sig.

Driften af golfparken blev ændret allerede i 2015, fra ugentlige slåninger af de store plæner, til enkelte årlige slåninger med opsamling af materiale. Den ændrede drift har ændret vegetationen og nu ser vi flere blomster, mere liv og federe rum at opholde sig i.

For snart 4 år siden lavede kommunen et byudviklingsprojekt langs Vodskovvej. I den forbindelse blev der sået urter ud, omkring det urbane anlæg, der kaldes Trekanten.

Det klippede græs blev bl.a. erstatter af danske hjemmehørende urter, heriblandt Kællingetand, Røllike, Knopurt og Blæresmælde. Stedet er nu livligt og farverigt og urterne står i kontrast til de nu reducerede klippede græsarealer, stauder og byrumsinventar. 

I Sdr. Tranders Anlæg er der sket en fornyelse af anlægget efter en længere periode med kloakarbejder. Der er plantet busketter, der skaber rum og rammer og herunder ses p.t. resultatet af såningerne domineret af Okseøje og enkelte valmuer. Der er lavet flere såbede i parken og ikke alle frøene spirer, hvilket kan skyldes et noget koldt og tørt forår. Håbet er trods alt ikke ude, da frøene kan ligge i jorden i flere år, hvor de venter på de rigtige betingelser i forhold til vejret. Hvis der sås i sand, som det er sket her, kræver frøene vand for at kunne spire. Spiringen er altså afhængig af en del faktorer, som gør at det sommetider tager tid inden resultatet indfinder sig. 

Et af de første såningsprojekter blev lavet ved Løvvangen i Nr. Sundby. Der blev lavet en åbning i skoven, så den blev gjort tilgængelig for besøgende. I skovbunden blev der bl.a. sået Blæresmælde og Oksetunge. I dag pryder urterne stadig skovbunden, dog i hår konkurrence med brændenælder, hvilket indikerer, at jorden er forholdsvis næringsrig hermed er potentialet for succes med urerne ikke så stor. Men variationen af skovbundsplanter i mosaik bidrager til naturkvaliteten.

En endeløs biologisk ørken af klippet græs, blev for cirka 5 år siden erstattet af urter og der er stadig plads til både  boldspil og cirkus. Målet med såningerne er ikke et hav af blomster, som vi kender det fra frøpakkerne i byggemarkedet, men idealet er et vegetationsdække, der har karakter af eng eller overdrev. Set i det lys er der områder ved Turisten, der nu er tæt på idealet.

Rådgivning til et tværfagligt projekt mellem Hou Skole og Hou Samråd. Oplægget har fokus på hvordan der kan skabes vildeng vha. såning og hvordan, der visuelt kan skabes rammer om de vilde anlæg for at opnå et æstetisk forbedret udtryk. Der er netop søgt om midler til udførelse af projektet.

Et projekt mellem Sulsted Skole, Sulsted Samråd og Aalborg Kommune. Oplægget kombinerer et rekreativt anlæg med vildeng, der etableres ved hjælp af såning. Udfordringen har været, at området skal kunne rumme forskellige aktivister til glæde for skolens unge.

Et samarbejde mellem Grindsted-Uggerhalne Samråd. Oprindelig havde samrådet et ønske om et klassisk parkanlæg med højt plejeniveau. Dog blev holdningen ændret, så vi i stedet for at arbejde imod de naturlige præmisser, kunne arbejde med de våde forhold, der findes på lokaliteten. Konceptet har været at gøre det våde område tilgængeligt og i dag er der anlagt en boardwalk mellem sø og mose og der er sået urter ud med tilknytning til våd jord.

Wätsilä havde et ønske om at omlægge alle deres græsplæner til noget der i højere grad bidrager til naturkvaliteten. Oplægget har til hensigt at forbinde de omkringliggende grønne områder, så der opnås en landskabelig sammenhæng. På den baggrund er der plantes der forskellige danske hjemmehørende buske i en bund af såede urter.

På de grønne arealer omkring Gug Tennisklub har kommunen i flere år brugt ressourcer på at klippe græsset, selvom arealerne ikke blev anvendt til rekreative aktiviteter. Forvalteren for kommunens idrætsarealer havde derfor et ønske i forhold til at omlægge arealerne til urtebede.

Der er derfor arbejdet med et oplæg hvor der sås urter i forskellige bede indrammet af kvashegn. I bedene udlægges områder med sand, i håb om den naturlige flora vil sprede sig naturligt. Der eksperimenteres med forskellige urtefrøblandinger.

Projektet er et samarbejde mellem Byer og Natur og Ø.Hassing Borgerforening. Arealet er en tidligere idrætsplads, hvor græsse har været klippet hyppigt. For nogle år siden opførte Ø.Hassing Borgerforening et forsamlingshus på arealet. Nu har borgerforeningen et ønske om at få gjort de omkringliggende arealer spændende så arealet understøtter deres behov og bidrager til biodiversiteten.

Da området i perioder står undervand, er der arbejdet med etablering af et vandhul, der kan opmagasinere overfladevandet, samtidigt skaber vandhul og mose variation til gavn for flora og fauna med tilknytning til vådområder og giver oplevelser for de besøgende. En stor del af græsarealerne konverteres til vildeng.

Produktionsskolen ønskede at omlægge deres omkringliggende græsarealer til urter, der bidrager til biodiversiteten. På lokaliteten var jorden relativ nærringsfattig og der var et fint potentiale for at øge den flora der allerede fandtes på stedet. Produktionsskolen blev derfor rådet til at omlægge plejen af deres græsarealer med henblik på udpining af arealerne.

UNC råder over store arealer omkring deres skoler. Rådgivningsarbejdet favnede derfor bredt fra såning mhp. Øget naturkvalitet og signalværdi, jordskrab med det formål at disponere de underliggende kalklag samt omlægning af plejemetoder. Stedet rummer i forvejen lokaliteter med godt potentiale for udvikling af de urter der findes på stedet. Desuden bør den kalkholdige jord udnyttes for at skabe gode vilkår for urter med tilknytning til kalk.

Byer og Natur har tilbudt sin hjælp i forhold til kvalificering af planteplaner anlæg af d grønne arealer i forbindelse med planerne for en byggemodning i Nørresundby. Rådgivningen tager udgangspunkt i lokalplanen for området og for kommunens ambitioner om biodiversitet på industrigrunde. Forslaget omhandler valg af planteprincipper, der tager højde for en høj grad af variation i forhold til høje og lave plantesammensætninger. Desuden arbejdes der hovedsageligt med dansk hjemmehørende plantevalg og såning af urtefrøsblandinger og bevaring af eksisterende træer. 

Østervang og Midtergade er interne kommunale små projekter, hvor vi har omlagt områder med plænegræs til arealer med urtedække i kombination med frugttræer og spændende rammer der gør arealerne funktionelle med udgangspunkt i brugernes behov. Projektet på Midtergade bliver anlagt i 2022. 

Er et reetableringsprojekt efter etablering af den køleledninger der skal forsyne det nye supersygehus. Reetableringsarbejde er sket i samarbejde med Aalborg Forsyning og By- og Landskabsforvaltningen. Som erstatning for et tidligere levende hegn, er der plantet buske i grupper og sået urter i bunden. Arealerne blev sået det tidlige forår 2021.