Leverandør til Aalborg Kommune
Leverandørliste for mindre håndværksydelser
Kom på leverandørlisten
Fra 1. november 2022 er det muligt at komme på den nye leverandørliste.
Se den nye og mere dynamiske leverandørliste på Comdias hjemmeside.
Aftalestrukturen gør det muligt for leverandører løbende at blive en del af listen, hvis de opfylder kravsspecifikationerne.
Fra 1. januar 2023 vil vi i Aalborg Kommune arbejde ud fra den etablerede liste.
Elektronisk fakturering
Elektronisk fakturering blev indført i 2005, så alle offentlige institutioner (skoler, sygehuse, kommuner, ministerier m.v.) kun kan modtage elektroniske fakturer. Det betyder, at alle fakturer og kreditnotaer til Aalborg Kommune skal sendes i elektronisk format.
Hvad er en elektronisk faktura?
En elektronisk faktura er en faktura, som kan aflæses direkte af kommunens økonomisystem. Det format, som alle offentlige myndigheder skal kunne modtage, hedder "OIOUBL elektronisk regning".
Aalborg Kommune stopper for modtagelse af elektroniske fakturaer/kreditnota i OIOXML-format pr. 1/10-2016, da formatet er utidssvarende og medfører tekniske problemer.
Sådan sender du en elektronisk faktura
Der er 3 muligheder for at sende en elektronisk faktura:
- Fakturablanketten på Virk.dk
- Elektronisk fakturasystem, som kan levere en elektronisk faktura via en VANS operatør
- Fakturaportal, hvor fakturaen kan tastes online
Find EAN-numre
Når du sender en faktura til Aalborg Kommune, er det vigtigt, at du sender til det rigtige EAN-nummer. Her kan du søge på kontornavn, adresse, telefonnummer eller postnummer for at finde det rigtige EAN-nummer til din faktura.
Søg EAN-nummer i Aalborg Kommunes database
E-handel og indkøbsaftaler
E-handel - kort og godt
E-handel vil sige, at hele indkøbsprocessen fra bestilling til betaling bliver gjort elektronisk. Dermed opnås der administrative og økonomiske gevinster ved elektronisk handel. E-handlen sikrer, at der handles ind på de forpligtende aftaler, der er indgået med AK Indkøb, og man sikrer, at de etiske forhold - f.eks. miljø og bæredygtighed samt kvalitets- og leveringssikkerhed overholdes.
Elektronisk vare- og priskatalog
Når kommunen skal indføre det nye e-handelssystem, bliver der stillet krav til leverandørerne på udvalgte produktområder. Leverandøren skal kunne tilbyde et elektronisk vare- og priskatalog til de produktområder, der vurderes egnet til elektronisk bestilling.
Kataloget skal indeholde de oplysninger, som den enkelte bruger har brug for til at vurdere produktet fx
- pris
- produktbeskrivelse
- billede
- miljømærkning mv.
Jo bedre beskrivelser, billeder mm. katalogerne indeholder, desto bedre fremstår leverandørerne over for brugerne i kommunen.
Indkøbsaftaler
Indkøbsaftaler er med til, at Aalborg Kommune fremstår som én kunde. Dermed kan der opnås bedre samhandelsbetingelser, som er til gavn for totaløkonomien i kommunen, ligesom den enkelte medarbejder kan fokusere på kerneområderne i jobbet.
Koordinering af indkøb i Aalborg Kommune sikrer, at:
- De bedst mulige betingelser for indkøb af varer og tjenesteydelser (ekskl. bygge og anlæg) opnås
- Indkøb af varer og tjenesteydelser sker efter saglige og forretningsmæssige vurderinger og i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
I betingelserne for indgåelse af indkøbsaftaler indgår en afvejning af bedst mulige kvalitet i forhold til prisen og andre relevante tildelingskriterier.
Se kriterierne for at blive leverandør til Aalborg Kommune i indkøbsaftalepolitikken
Udbud
Øget kvalitet og effektivitet gennem konkurrenceudsættelse er hensigten bag kommunens arbejde med udbud på en række forskellige områder.
Bekendtgørelse af EU-udbud og udbud over 500.000 kr. med grænseoverskridende interesse findes på udbud.dk
Se aktuelle udbud og få en mail, når nye udbud matcher din virksomhed via www.udbud.dk
Den nye udbudslov, jf. §132, stk. 1, kræver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsmaterialet fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen i den Europæiske Unions Tidende.
Nedenfor vil materialet i henhold til ovenstående kunne hentes for udbud efter 1. januar 2016.
Aktuelle EU-udbud
De EU-udbud, som Aalborg Kommune har i øjeblikket, finder du på www.udbud.dk.
Der er ingen aktuelle EU-udbud.
Aktuelle ikke EU-udbud
Der er ingen aktuelle ikke EU-udbud