Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Morgenbriefing 2019

Kom med til årets Morgenbriefing, hvor vi tager temperaturen på Aalborg, inviterer erhvervslivet på scenen og giver dig mulighed for at netværke over morgenmaden med andre fra Aalborgs erhvervsliv.

Under overskriften Aalborg bygger bro sætter vi fokus på de byggesten, som danner fundament og fremtid for vores erhvervsby. Få blandt andet indblik i Aalborgs nye erhvervsstrategi, som sætter barren højt og omfavner både verdensmål og digitalisering. 

Bliv klogere på, hvordan Aalborg er særligt fremme i skoene, når det kommer til bæredygtighed og transport, og hvorfor den kinesiske gigant NETC har valgt Aalborg som sit brohoved til hele Norden. 

Du kommer til at opleve en stærk trio inden for detail- og hotelbranchen, når Magasin, Salling og Comwell Hvide Hus giver deres indspark til Aalborgs fremtid. Gå heller ikke glip af Tour de Force, som giver dig overblik over Aalborgs mange byggeprojekter og de store events, som præger byen i 2019. 

Vi retter også pilen mod fremtidens virksomheder og ser på, hvordan Aalborg arbejder på at blive en iværksætterby i verdensklasse. 

Der er 600 mio. grunde til at blive en del af Aalborg Alliancen - find ud af, hvordan du kan være med til at bygge bro, og hvem som gør en særlig forskel.

Det er 9. gang vi inviterer til Morgenbriefing, hvor cirka 1.000 erhvervsfolk plejer at deltage. Vi håber, du har lyst til at være med onsdag 6. marts kl. 7.30-9.30 i Nordkraft. 

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. 

Tilmeld dig Morgenbriefing 2019

Del indhold