Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Rekordmange jobs i Aalborg 2. kvartal 2021

Ny analyse viser, at der er 111.421 jobs i virksomheder i Aalborg Kommune. Det er en stigning på 4,5 procent siden 2. kvartal 2020.

September 2021

4.781 flere jobs

Aalborg er tilbage på vækstsporet med 111.421 beskæftigede lønmodtagere på virksomheder ved udgangen af 2. kvartal 2021. Det er ny rekord.

Der er tale om en stigning på 4.781 flere jobs fra udgangen af 2. kvartal 2020 til udgangen af 2. kvartal 2021. Det svarer til en stigning på 4,5 procent.

Ser vi på udviklingen fra 2. kvartal 2019 og til 2. kvartal 2021 er der over to år tale om en stigning på 2.450 flere jobs - svarende til en stigning på 2,2 procent. Aalborg ser dermed ud til at være tilbage på vækstsporet fra før pandemien. 

 Udvikling I Antal Job I Aalborg 2 Kvt 2008 2 Kvt 2021

Figur: Udvikling i jobs fra 2008-2021 (udgangen af 2. kvartal)

Aalborg er lige i slipstrømmen af Odense

Jobvæksten på 4,5 procent overgås kun af Odense af de øvrige store byer i Danmark. På landsplan er der tale om en jobvækst på 3,2 procent. 

Udvikling I Jobs Storbyer 2 Kvartal 2021

Figur: Procentvis stigning i jobs i Danmarks største byer samt hele landet fra udgangen af 2. kvartal 2020 til udgangen af 2. kvartal 2021

To brancher i førertrøjen for jobvækst

Det er brancherne ’Sundhed og socialvæsen’ samt ’Information og kommunikation’, som har oplevet den største jobvækst i perioden med henholdsvis 1.455 og 688 nye jobs.

Herefter følger Handel, som har oplevet en jobvækst på 547 nye jobs. 

Jobvæksten sker især i den private sektor, som står for 3.592 af de nye jobs.

 Udvikling I Jobs Fordelt Paa Brancher 2 Kvartal 2021

Figur: Udvikling i jobs fordelt på brancher fra udgangen af 2. kvartal 2020 til udgangen af 2. kvartal 2021

Ovenstående hovedpointer i analysen er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statisk. 

Nysgerrig på flere detaljer?

Er du interesseret i flere fakta om jobudviklingen fra udgangen af 2. kvartal 2020 til udgangen af 2. kvartal 2021, er du velkommen til at kontakte os.

Skriv til os på business@aalborg.dk så sender vi dig den fulde analyse i PDF format.

Der er BusinessAalborgs analyseteam, som står bag vores BEDREOverblik analyser. Her har vi har fingeren på pulsen i forhold til fakta om erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland. 

Del indhold

Selvbetjening