Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Over 9.700 virksomheder i Aalborg

Analyse viser udviklingen i antallet af virksomheder i Aalborg med minimum én ansat og dykker ned, hvordan virksomhederne fordeler sig på brancher og i størrelse.

Ved udgangen af 2020 var der i alt 9.764 virksomheder i Aalborg med minimum én ansat. Den private sektor udgør 91 procent af samtlige virksomheder i Aalborg. 

I løbet af 2020 er antallet af virksomheder steget med 241 svarende til en vækst på 2,5 procent.

Ser vi på udviklingen i de andre store danske byer ligger Aalborg lunt i svinget, idet kommunen har haft den største vækst i antal virksomheder med mininum én ansat i løbet af 2020. I København og Aarhus er antallet at virksomheder med ansatte steget med 0,9 procent. 

Figur: Udvikling i antal virksomheder i Aalborg sammenlignet med de øvrige store byer 

6 Byerne Udvikling I Antal Virksomheder Med Ansatte Web 

Kilde: Danmarks Statistik

Flest virksomheder inden for handel og transport

Nedenstående figur viser, hvordan virksomhederne med minimum én ansat fordeler sig på brancher. 

Handel og transport (inkl. restauration) er den største branche med 2.538 virksomheder svarende til 26 procent af samtlige virksomheder. I perioden fra 2018-2019 steg antallet af virksomheder inden for handel og transport med 16. 

Erhvervsservice er den næststørste branche med 1.538 virksomheder, mens der er 1.525 virksomheder inden for offentlig administration, undervisning og sundhed.

Figur: Branchefordeling af virksomheder i Aalborg med mindst 1 ansat 2020

Virksomheder Med Ansatte Efter Branche Web

Kilde: Danmarks Statistik

Få store og mange små virksomheder

Som det er tilfældet i hele Danmark er Aalborg domineret af små og mellemstore virksomheder. Der er 3.937 virksomheder med kun 1 ansat ved udgangen af 2020. Det svarer til 40 procent af samtlige virksomheder med ansatte. 

78 procent af virksomhederne har under 10 ansatte, mens kun 2 procent  (172 virksomheder) har over 100 ansatte. 

Figur: Fordeling af virksomheder efter størrelse 2020

Virksomheder Med Ansatte Efter Stoerrelse Web
Kilde: Danmarks Statistik

Nysgerrig på flere detaljer?

Skriv til os på business@aalborg.dk så sender vi dig den fulde analyse i PDF format.

Der er BusinessAalborgs analyseteam, som står bag vores BEDREOverblik analyser. Her har vi har fingeren på pulsen i forhold til fakta om erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland. 

Del indhold