Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har ændret sig markant over de seneste 25 år. Se de tydelige tendenser.
BEDREOVERBLIK nyhedsbrev

Juni 2021

Ny oversigt viser, hvordan arbejdsstyrken (20-64 årige) i Aalborg er uddannet. Figuren viser ligeledes, hvordan udviklingen af uddannelse har været de seneste 25 år. Arbejdsstyrken i Aalborg udgør i alt 88.083 i 2019. Arbejdsstyrken er steget med knap 3% siden 1995.  

I forhold til udviklingen er der især to tydelige tendenser, som gør sig gældende.

Færre ufaglærte

Andelen af ufaglærte medarbejdere er faldet med 48 procent over 25 år. I 1995 var der i alt 31.248 ufaglærte i Aalborgs arbejdssstyrke. I 2019 er det tal faldet til 16.239 ufaglærte. 

Antallet af faglærte er over 25 år faldet med 14 procent til i alt 30.235. Her er der blandt andre mange faglærte, som er gået på pension. 

Flere akademikere

Samtidig er andelen af medarbejdere med en lang videregående uddannelse steget betragteligt. I 1995 var der i alt 4.782 i arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse. I 2019 er det tal steget til 17.536. Det er svarer til en stigning på 267 procent.

Ligeledes er antallet af medarbejdere med en kort eller en mellemlang videregående uddannelse steget over de seneste 25 år - henholdsvis en stigning på 63 og 67 procent. 

I 2019 er der således i alt 5.621 i arbejdsstyrken med en kort videregående uddannelse og 18.452 med en mellemlang videregående uddannelse i bagagen. 

Figur: Udvikling i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau 

Udvikling I Uddannelsesniveau

Forklaring Til Uddannelsesniveau

Kilde: Danmarks Statistik

Nysgerrig på flere detaljer?

Skriv til os på business@aalborg.dk hvis du har spørgsmål til oversigten. 

Der er BusinessAalborgs analyseteam, som står bag vores BEDREOverblik analyser. Her har vi har fingeren på pulsen i forhold til fakta om erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland. 

Del indhold