Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Aalborg slår ny rekord i beskæftigelse

Der har aldrig været så mange jobs i aalborgensiske virksomheder som ved udgangen af 2021. Med 115.474 jobs slår Aalborg ny rekord inden for beskæftigelse viser ny analyse.

Marts 2022

Analyse fra BusinessAalborg viser, at der ved udgangen af 2021 var 115.474  jobs i aalborgensiske virksomheder. Det er en stigning på 5,1 procent i forhold til udgangen af 2020.

Antallet af lønmodtagere hos virksomheder i Aalborg har været stigende siden 2012, men i den periode har der ikke tidligere været så markant en stigning fra år til år.

Figur: Udvikling i antal job i aalborgensiske virksomheder 2008-2021

Udvikling I Antal Jobs I Aalborg 2008 2021 

Væksten på 5,1 procent fra udgangen af 2020 til udgangen af 2021 ligger over landsgennemsnittet på 4,8 procent. Højdespringeren af de større, danske byer er København, som har haft en stigning på 7 procent i samme periode.

Særligt to brancher skaber nye jobs

Det har særligt været inden for brancherne Sundhed og socialvæsen samt Hotel og restauranter, at der er kommet nye jobs til. Der er således 1.096 nye jobs inden for Sundhed og socialvæsen, mens der er kommet 933 nye jobs til inden for Hotel og restauranter.

Figur: Udvikling i antal jobs fordelt på brancher5643 Flere Job Efter Branche Udgang 2021 

Der har været en stigning i antal beskæftigede i langt størstedelen af alle brancher. Det er således kun inden for Andre serviceydelser med videre, hvilket bl.a. inkluderer frisør- og skønhedssaloner, vaskerier og renserier, som havde et mindre fald i jobudviklingen fra udgangen af 2020 til udgangen 2021.

Jobvæksten er primært sket i den private sektor

Stigningen på i alt 5.643 flere job i Aalborg fra udgangen af 2020 til udgangen af 2021 dækker over en stigning i den private sektor på 4.789 jobs og en stigning i den offentlige sektor på 855 jobs. Langt den størstedel af den samlede jobvækst, nemlig 85% er dermed sket i den private sektor.

Der var i alt 75.206 job i private virksomheder i Aalborg ved udgangen af 2021. Antallet af job i den private sektor i Aalborg har ikke været højere på noget tidspunkt.

Sådan fordeler jobs sig på brancher

Nedenstående figur viser, hvordan de 115.474 jobs fordeler sig på brancher.115474 Job Efter Branche Udgang 2021

Analysen er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. 

Nysgerrig på flere detaljer?

Skriv til os på business@aalborg.dk så sender vi dig den fulde analyse i PDF format.

Der er BusinessAalborgs analyseteam, som står bag vores BEDREOverblik analyser. Her har vi har fingeren på pulsen i forhold til fakta om erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland. 

Del indhold

Selvbetjening