9.945 virksomheder i Aalborg
Ved udgangen af 2021 var der i alt 9.945 virksomheder i Aalborg med minimum én ansat. Den private sektor udgør 91 procent af samtlige virksomheder i Aalborg.
I løbet af 2021 er antallet af virksomheder steget med 181 svarende til en vækst på 1,9 procent. Hvert eneste år siden 2013 har der været vækst i antallet af virksomheder med ansatte.
Figur: Udvikling i antal virksomheder mindst en ansat 2010-2021
Kilde: Danmarks Statistik
Flest virksomheder inden for handel og transport
Handel og transport (inkl. restauration) er den største branche med 2.590 virksomheder svarende til 26 procent af samtlige virksomheder.
Erhvervsservice er den næststørste branche med 1.588 virksomheder, mens der er 1.551 virksomheder inden for offentlig administration, undervisning og sundhed.
Figur: Branchefordeling af virksomheder i Aalborg med mindst 1 ansat
Kilde: Danmarks Statistik
Få store og mange små virksomheder
Som det er tilfældet i hele Danmark er Aalborg domineret af små og mellemstore virksomheder. Der er 3.901 virksomheder med kun 1 ansat ved udgangen af 2021. Det svarer til 39 procent af samtlige virksomheder med ansatte.
77 procent af virksomhederne har under 10 ansatte, mens kun 2 procent (195 virksomheder) har over 100 ansatte.
I 2021 har der været størst vækst i virksomheder med 10-19 ansatte. Her er der 68 flere virksomheder end året før. Det svarer til en stigning på 6,9 procent.
Figur: Fordeling af virksomheder efter størrelse
Aalborg ligger over landsgennemsnittet
Ser vi på udviklingen i de andre store danske byer ligger Aalborg over landsgennemsnittet men lavere end København, Aarhus og Odense. Randers og Esbjerg ligger under landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet er en stigning på 1,7 procent.
Figur: Udvikling i antal virksomheder i Aalborg sammenlignet med de øvrige store byer
Kilde: Danmarks Statistik
Nysgerrig på flere detaljer?
Skriv til os på business@aalborg.dk så sender vi dig den fulde analyse i PDF format.
Der er BusinessAalborgs analyseteam, som står bag vores BEDREOverblik analyser. Her har vi har fingeren på pulsen i forhold til fakta om erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland.