Brug af udendørsarealer
Du skal udfylde selvbetjeningsløsningen for at lave en forespørgsel på et areal.
Når du får en godkendelse på en bookingforespørgsel, er det udelukkende en forhåndsgodkendelse til at låne arealet. Godkendelser hos andre offentlige myndigheder skal stadig hentes.
Salg fra kaffeknallerter, Christianiacykler og lignende
På offentligt vejareal tillades mobilt gadesalg af mad og drikke fra mindre vogne på omkring 2,5 m2.
Alle andre former for salg er ikke tilladt på Aalborg Kommunes gader og pladser.
Mobilt gadesalg kan kun finde sted på følgende 12 steder i Aalborg og Nørresundby efter først til mølle princippet.
Salg fra food trucks
Der er mulighed for at opstille food trucks på følgende pladser:
- Frederikstorv
- Gabels Torv
- Jomfru Ane Parken (brostenspladsen vest for legepladsen)
- Pladsen ved Nørresundby Sejlklub på Nørresundby Havnefront (Mellem Broerne 8)
Alt, du skal gøre, er at ansøge om en parkeringsdispensation. Husk at skrive "Food truck" i ansøgningen. Dispensationen gælder for alle fire pladser.
En food truck defineres som
- Mobil enhed på hjul. Dvs. specialindrettet varevogn, campingvogn eller trailer* m.m. som kan transporteres væk på egne hjul.
- Rullende restaurant som sælger færdige måltider til fortæring på stedet eller take away.
- Food Trucks i Aalborg er ikke: Salg af dagligvarer, ubearbejdede fødevarer, tobak og alkohol.
- Salg foregår fra enheden. Dvs. der må ikke opsættes pavilloner og salgsdiske uden for de respektive food trucks.
*Køretøjer der anvendes til transport af food trucks indrettet i trailere, campingvogne eller lignende som ikke kan transporteres væk ved egen kraft, må ikke parkere på de udpegede pladser men skal finde parkering et andet sted for egen regning og risiko.
Rammer
- Åbningstider fra 07.00 til 22.00. (når pladserne ikke er booket til andre formål).
- Først til mølle (der kan ikke reserveres plads)
- Food trucks må ikke overnatte og skal rømme pladserne hver dag.
- Food trucks må ikke være på pladserne, når de er booket til andre formål.
- Selvforsyning - Aalborg Kommune leverer ikke strøm og vand
- Renovation - Hver food truck skal selv sørge for at bortskaffe affald. På Aalborg Forsynings hjemmeside findes retningslinjer for bortskaffelse af affald i Aalborg Kommune samt kontaktoplysninger til Aalborg Forsyning.
- Hver food truck må have ét cafébord og 2 stole i tilknytning til trucken.
- En food truck og dens sortiment skal være godkendt af fødevarestyrelsen www.foedevarestyrelsen.dk
- Hvis ovennævnte rammer ikke følges forbeholder Aalborg Kommune sig ret til at inddrage tilladelsen til mobilt gadesalg uden varsel.
Nørresundby Havnefront (ved Sejlklubben)
På Pladsen ved Nørresundby Sejlklub er der plads til ca. 8 food trucks i mål 7,5X3m.
Food trucks skal holde sig inden for arealet markeret på kortet.
Jomfru Ane Parken - brostenspladsen
På det udpegede areal i Jomfru Ane Parken er der plads til ca. 6 food trucks i mål 7,5X3m.
Food trucks skal holde sig inden for det brostensbelagte areal og i øvrigt respektere indgang til Restaurant Jin Cun.
Der er vejadgang til den udpegede plads i Jomfru Ane Parken via havnefronten foran Restaurant Jin Cun. Pullerterne er nede hver dag mellem kl. 05.00 - kl. 11.00 Herefter er det ikke længere muligt at køre ind i området - kun ud.
Frederikstorv
På Frederikstorv er der plads til ca. 20 Food trucks i mål 7,5X3m., når der ikke er torvedag.
Food trucks skal holde sig inden for det brostensbelagte areal. Se kort "Frederikstorv når der ikke er torvedag."
På onsdage og lørdage mellem kl 7.30 og kl 14.00 er der torvedag på Frederikstorv. Food trucks må gerne være der sammen med Torvehandlerne under betingelse af: At det foregår i den nordlige ende af torvet medmindre andet aftales med Torvehandlerne. På kortet "Frederikstorv på torvedag" er der markeret, hvor food trucks kan holde på torvedage , medmindre andet aftales med Torvehandlerne. På det udpegede areal til food trucks under torvedage er der plads til ca. 2-3 enheder i mål 7,5X3m.
(Frederikstorv når der ikke er torvedag)
(Frederikstorv på torvedage - onsdag og lørdag)
Gabels Torv
På Gabels Torv er der plads til ca. 4 food trucks i mål 7,5X3m.
Food trucks skal holde sig inden for arealet markeret på kort.
Food trucks private arealer
Forespørgsler til Aalborg Kommune vedrørende mulighed for food trucks på privatejede arealer kan sendes til Byggeri i Aalborg Kommune.
Generelle informationer om mobilt gadesalg
Fremtoning og renholdelse
Der må ikke opstilles skilte, parasoller, stole, fakler, kurve eller andet løst udstyr på vejarealet.
Levende lys og anden åben ild er kun tilladt, såfremt det er afskærmet i fx lanterner.
Parasoller mv. der er fastmonteret på vognen, skal være placeret så underkanten af parasollen er mindst 220 cm over jordhøjden.
Der må ikke spilles musik eller råbes.
Sælger skal rydde op efter sig og sine kunder, herunder fjerne affald og selv sørge for at transportere det væk, ellers vil Aalborg Kommune rydde op på sælgers regning.
Det er ikke tilladt at smide affald i kommunens skraldespande.
Ophør og forpligtigelser
Mobilt gadesalg må kun finde sted ved arrangementer efter aftale med arrangøren. Sælger skal altid uden varsel flytte sig, hvis et areal skal bruges til andre formål, som fx arrangementer, udendørsservering, faste stader, vejarbejde, renhold og lignende.
Sælger skal øjeblikkeligt efterkomme alle instruktioner fra politiet og Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune kan efter forudgående varsel helt nedlægge en stadeplads for mobilt gadesalg, hvis det skønnes nødvendigt på grund af færdslen, herunder trængslen eller for at sikre vejarealets øvrige funktioner som fx opholdsarealer og butiksforpladser.
Særlige retningslinjer for indregistrerede vogne
Ud over de generelle retningslinjer for mobilt gadesalg i Aalborg Kommune, gælder der følgende ekstra retningslinjer for indregistrerede vogne:
Stadepladserne kræver parkeringsdispensation såfremt, at salgvognen er et indregistreret køretøj.
Læs mere om parkeringsdispensation.
Der må ikke sælges ud til kørebane eller cykelsti.
Andre love og myndigheder
Forretningsdrift fra mobile salgsvogne skal følge gældende lovgivning, regler og retningslinjer for sin type erhverv, herunder bl.a. åbningstider. Indehaveren har selv ansvaret for at gøre sig bekendt med disse, samt indhente nødvendige tilladelser.
Ved salg af fødevarer skal der søges om næringsbrev, og vogn/bod til salg af fisk, ost, is, mv. eller tilberedning af madvarer skal godkendes af Fødevareregion Nordjylland.
Vejledning til brug af gader og pladser
Brug Byen - vejledning for skilte, gader og pladser
Etablering af udendørsservering
Udendørsservering kan kun tillades af Aalborg Kommune med politiets samtykke, og der gives kun midlertidige tilladelser.
Tilladelsen gælder fra den 1. april til den 31. oktober. Servering fra den 1. november til 31. marts kræver, at møblerne tages ind efter lukketid hver dag. Udendørsservering må som udgangspunkt kun etableres ud for den enkelte restaurant, café eller lignende.
Ansøgning om etablering af fortovsrestaurant (pdf)