NemID er din personlige signatur, og det betyder, at du ikke må give andre adgang til at bruge dit NemID.
Hvis du er under værgemål, skal din værge anvende sit eget NemID til at logge på den tjenesteudbyder (fx Skatteforvaltningen eller netbank), som du ønsker hjælp til.
Tjenesteudbyderen skal herefter give din værge mulighed for at vælge, om værgen agerer på egne vegne eller på vegne af dig.
Det er endnu ikke alle systemer, som tilbyder den mulighed, og det er op til den enkelte tjenesteudbyder, om det skal være muligt i netop deres løsning.