Grundlovsceremoni
OBS! Alle pladser til grundlovsceremoni den 8. og 9. september er optaget.
Ved grundlovsceremonien bydes ansøgere om dansk statsborgerskab velkommen. Ansøgeren skal til ceremonien underskrive en erklæring om, at ansøger vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Folketinget har den 23. juni 2020 vedtaget lovforslag nr. 180 – Der vil ikke blive stillet krav om, at ansøgerne skal udveksle håndtryk i forbindelse med deltagelse i grundlovsceremonier for at blive danske statsborgere.
Aalborg Kommune holder grundlovsceremonier på følgende datoer:
- 8. september 2021 (lukket for tilmelding)
- 9. september 2021 (lukket for tilmelding)
Aalborg Kommune har valgt at ceremonierne skal holdes på Aalborg Rådhus, Gammeltorv 2, 1.sal, 9000 Aalborg.
Rådhuset er en lille bygning og lokalerne er ikke store, så derfor kan du under de nuværende forhold kun tage to gæster med til ceremonien. Vi forventer ceremonien tager max én time.
Tilmelding
Tilmelding sker ved at skrive en sikker mail til Borgerservice – brug linket ”Skriv sikkert til Borgerservice” i højre side. I emnefeltet bedes du skrive ”Tilmelding til grundlovsceremoni”, og i mailen bedes du oplyse:
- Ønsket dato
- Navn
- Fødselsdato
- Telefonnr.
- og om du medbringer én, to eller ingen gæster
Tidspunktet for ceremonien får du oplyst i tilmeldingsbekræftelsen fra Aalborg Kommune, det kan tage op til 10 dage før du modtager bekræftelse i din digitale postkasse.
Tilmeldingsfrist den 13. august 2021
Erklæringer
Før du deltager i ceremonien, skal du udfylde og indsende "Erklæring til brug for afgivelse af oplysninger på tro og love om eventuelle strafbare forhold begået her i landet eller i udlandet" til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Ministeriet skal have modtaget den underskrevne erklæring før du deltager i en ceremoni.
Til ceremonien skal du medbringe blanketten ”Erklæring til brug for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Danmark”, som du har fået tilsendt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Bemærk at du først skal underskrive blanketten ved grundlovsceremonien.
Legitimation
Ved ceremonien skal du legitimere dig ved forevisning af gyldig legitimation med foto.
Som gyldig legitimation kan du bruge et af følgende:
- opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark
- pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
Hvis du ikke har den nævnte legitimation, kan du søge om tilladelse til at benytte en anden form for legitimation. Du skal sende en mail til ministeriet på indfoedsret@uim.dk og bede om tilladelse. Tilladelsen skal medbringes til ceremonien.
Det kan fx være relevant, hvis du som britisk statsborger ikke har anden legitimation end dit britiske EU-pas. Da dette efter Brexit ikke længere er gyldigt som legitimation ved ceremonien.
Du kan læse mere om Grundlovsceremonien på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside
Yderligere oplysninger
Hvordan kan jeg få dansk statsborgerskab ved naturalisation - dvs. ved lov?
Hvis du som udenlandsk statsborger ønsker at få dansk statsborgerskab ved naturalisation, dvs. ved lov, skal du opfylde en række betingelser, som drejer sig om:
- afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet
- tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark
- ophold
- kriminalitet
- gæld til det offentlige
- selvforsørgelse
- danskkundskaber
- indfødsretsprøven af 2015
- deltagelse i kommunal grundlovsceremoni.
I særlige tilfælde er det muligt at få dispensation fra visse af betingelserne. Din ansøgning vil blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, som vurderer, om du kan få dispensation.
Hvordan ansøger jeg?
Hvis du er over 18 år og ansøger om dansk statsborgerskab, er det normalt obligatorisk at ansøge digitalt, hvis du ikke er fritaget for digital selvbetjening.
Visse persongrupper skal ikke ansøge digitalt - de skal i stedet benytte et papirbaseret ansøgningsskema
Det drejer sig om:
- Børn, som søger som hovedperson (som hovedansøger) - dvs. børn under 18, som ikke ansøger sammen med sine forældre
- Statsløse født i Danmark
- Specifikke grupper af voksne
Disse børn har mulighed for at blive danske statsborgere ved lov som hovedperson (som hovedansøger):
- børn, som ikke har mulighed for at blive danske statsborgere sammen med en forælder
- visse adoptivbørn
- børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far fra 11. oktober 1993 til og med 30. juni 2014
- børn, som ikke er blevet danske statsborgere på grund af samlivsophævelse
- børn født statsløse i Danmark
Bemærk, at hvis én eller begge forældre er udenlandsk statsborger, vil det som udgangspunkt være til hinder for, at et barn ansøger om dansk indfødsret som selvstændig hovedperson. Det er underordnet, om barnets forældre ikke opfylder betingelserne eller i øvrigt ikke ønsker at blive danske statsborgere.
Statsløse født i Danmark
Der gælder særlige regler for statsløse født i Danmark, og der er særligt lempelige regler for børn under 18.
Følgende grupper skal bruge det papirbaserede ansøgningsskema til voksne:
- personer, som bor i udlandet og ikke har et NemID (ansøgningen skal indgives på den danske repræsentation i ansøgerens bopælsland)
- personer, som er repræsenteret af en partsrepræsentant (fx en advokat).
Hvordan behandles ansøgningen?
Hvis du opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab, bliver du optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som senere skal vedtages af Folketinget.
Din ansøgning bliver behandlet af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager din ansøgning om dansk statsborgerskab, undersøger ministeriet, om du opfylder betingelserne.
Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes af udlændinge- og integrationsministeren to gange om året – i april og oktober.
Hvis du opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab, bliver du optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Du modtager et brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at du forventes optaget på det næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis du fortsat opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab frem til, at lovforslaget bliver vedtaget.
Hvis du ikke opfylder en eller flere af betingelserne for at få dansk statsborgerskab, undersøger Udlændinge- og Integrationsministeriet, om din ansøgning kan forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, så udvalget kan tage stilling til, om du kan få dispensation fra en eller flere af betingelserne.
Der gælder særlige regler for børn
Et barn født fra og med den 1. juli 2014 får automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren, moren eller medmoren er dansk. For børn født før denne dato vil det afhænge af den lov, der var gældende, da barnet blev født.
Et barn kan som udgangspunkt kun blive dansk statsborger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som biperson – det vil sige sammen med én af sine forældre.
Et barn kan dog blive dansk statsborger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som hovedperson – dvs. alene – hvis barnet ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene.
Bemærk, at hvis én eller begge forældre er udenlandsk
statsborger, vil det som udgangspunkt være til hinder for, at et barn ansøger
om dansk indfødsret som selvstændig hovedperson. Det er underordnet, om barnets
forældre ikke opfylder betingelserne eller i øvrigt ikke ønsker at blive danske
statsborgere.
Herudover findes der særlige regler for visse grupper af børn, der kan blive danske statsborgere som hovedperson, dvs. alene. Dette gælder bl.a. visse adoptivbørn.
Der gælder særlige regler for statsløse født i Danmark
Danmark har tiltrådt FN’s konvention af 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention) og FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed.
I overensstemmelse med disse konventioner kan personer, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk statsborgerskab.
Hvis du vil klage
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, om man lever op til kravene og beslutter på den baggrund, om man skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Hvis man ikke opfylder en eller flere af betingelserne for at få dansk statsborgerskab, undersøger Udlændinge- og Integrationsministeriet, om ansøgningen kan forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, så udvalget kan tage stilling til, om man skal gives dispensation fra en eller flere af betingelserne.
Hvis udvalget beslutter, at der skal gives dispensation, modtager man et brev fra ministeriet om, at man vil blive optaget på det næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, forudsat at man på det tidspunkt fortsat opfylder betingelserne for at opnå dansk indfødsret.
