Vejledning til ansøgning om nedrivningstilladelse
Vejledningen gælder for sager som omhandler ukompliceret byggeri.
Vi anbefaler, at du gør brug af muligheden for at afholde en gratis forhåndsdialog med en sagsbehandler.
Hvornår skal man ansøge om nedrivningstilladelse?
Du skal ansøge om nedrivningstilladelse til følgende bygninger:
- Enfamiliehuse.
- Sommerhuse.
- Dele af enfamiliehuse og sommerhuse.
- Udestuer, vinterhaver og orangeri.
- Kviste, karnapper og lignende.
- Terrasser og altaner som hæves mere end 30 cm. over terræn.
- Bygninger som er udpeget som bevaringsværdige og fredede i enten lokalplan, byplanvedtægt, tinglyst deklaration eller kommuneplansramme.
- Garager og carporte, der er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når den enkelte bygning har et samlet areal større end 50 m2.
Du skal ikke ansøge om nedrivningstilladelse til følgende bygninger:
- Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når den enkelte bygning har et areal på højst 50 m2.
Nødvendigt ansøgningsmateriale til en nedrivningssag
Følgende skal fremsendes til sagsbehandling:
- Underskrevet fuldmagt fra nuværende ejer.
- Situationsplan eller beskrivelse med bygningsnummer for hvilke bygninger, der nedrives.
Total nedrivning
Erklæring om hvilke tekniske forhold i Bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af:
- Kapitel 7 - Byggepladsen og udførelsen af Byggearbejder (§ 161 - § 165)
Delvis nedrivning
Erklæring om hvilke tekniske forhold i Bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af:
- Kapitel 5 – Brand (§ 82 - § 158)
- Kapitel 7 - Byggepladsen og udførelsen af Byggearbejder (§ 161 - § 165)
- Kapitel 15 – Konstruktioner (§ 340 - § 357)