Carport, garage og udhus
Info inden du skal ansøge
Inden du starter en ansøgning, er det en god ide at finde ud af, hvad der gælder på din ejendom:
- Hvis der findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, er det i denne, du kan læse, hvilke bindinger og muligheder du har for udnyttelsen af din ejendom.
- Hvis der ikke findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, skal du kigge i kommuneplanen og i bygningsreglementet for at finde ud af, hvad du som udgangspunkt kan udnytte din ejendom til.
- Du skal altid være opmærksom på, om der er særlige tinglyste servitutter/deklarationer, der gælder for din ejendom.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplaner kan blandt andet indeholde regler for byggeriets udseende, placering og omfang af byggeriet, veje, friarealer m.m.
Se lokalplaner i Aalborg Kommune
Byplanvedtægt
En plantype, som blev udarbejdet i kommunerne indtil slutningen af 1970’erne. En byplanvedtægt indeholder, ligesom en lokalplan, bestemmelser om et områdets anvendelse, bebyggelse m.v. I dag udarbejdes der kun lokalplaner.
Gældende byplanvedtægter kan ses på Aalborg Kommunes lokalplansite
Kommuneplanramme
Kommuneplanrammer styrer den overordnede arealanvendelse og danner rammen for indholdet i nye lokalplaner.
Se kommuneplanrammerne i Aalborg Kommune
Tinglyste forhold
En tinglysning er en registrering af de bindinger, der knytter sig til en bestemt ejendom.
Der kan være bindinger såsom servitutter/deklarationer, der er pålagt din ejendom på tinglysningen.
Bygningsreglementet
Det fremgår af bygningsreglementet, hvilke regler der gælder for byggeri generelt. Hvis der i en lokalplan eller byplanvedtægt er bestemmelser, der ligger ud over de generelle bestemmelser i bygningsreglementet, er det disse, der gælder for din ejendom.
Digitalt byggesagsarkiv
Inden du skal ansøge om en byggetilladelse, eller inden du vil ombygge, er det en god ide at orientere dig om, hvilke byggesager der har været på din ejendom.
Aalborg Kommunes digitale byggesagsarkiv
MinKloak.dk
Find oplysninger om kloakforhold og din ejendom
Ansøgningportalen
Portalen for bygge- og miljøansøgninger
Byggeri der kræver byggetilladelse
Du skal søge om byggetilladelse, hvis det samlede areal af sekundære bygninger på din ejendom er på 50 m2 eller derover. Du skal altid afvente tilladelse eller svar, inden du går i gang med dit byggeprojekt.
Vejledning til sekundærbebyggelse på tilsammen 50m2
Du skal søge om byggetilladelse, hvis der er tale om lovliggørelse af ulovligt opført byggeri, eller hvis der er tale om byggerier, der kræver dispensation, eller byggeri der overskrider byggeretten jf. bygningsreglementet.
Start ansøgning om byggetilladelse
Nedrivning af sekundærebygninger på 50 m2 eller derover kræver nedrivningstilladelse.
I landzone kan eksisterende garager, carporte og udhuse udvides til et samlet areal på 50m², uden det kræver landzonetilladelse. Bliver arealet over 50m² kræver det landzonetilladelse.
Start ansøg om landzonetilladelse
Byggeri der ikke kræver byggetilladelse
- De første 50m2 sekundære bygninger på din grund, kan bygges uden ansøgning om byggetilladelse, men du skal være opmærksom på, at det er det samlede areal af sekundære bygninger på grunden og ikke den enkelte bygnings areal.
- Hegnsmure ved skel mod nabo, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 m, kræver ikke anmeldes eller byggetilladelse. Her henvises til hegnsloven. Du skal være opmærksom på lokalplan og tinglysning på ejendommen.
- Nedrivning af sekundære bygninger, der ikke kræver byggetilladelse kan nedrives uden tilladelse. Du skal huske at ændre din BBR og at bygge- og anlægsaffaldet skal indberettes via www.bygogmiljoe.dk.
Husk at dit byggeri altid skal overholde bygningsreglementets bestemmelser, lokalplan, tinglyste bestemmelser m.v.
Du skal huske, at det er dit ansvar, at BBR indeholder de rigtige oplysninger.
Overkørselstilladelse eller asfaltrampe ved kantsten
Du skal søge om overkørselstilladelse samt etablering af asfaltrampe ved kantsten.
Ansøg om overkørselstilladelse eller etablering af asfaltrampe ved kantsten
Dispensation
Uanset om dit byggeri kræver tilladelse eller ej, skal du til enhver tid overholde Byggeloven, Bygningsreglementet og lokale bestemmelser i lokalplaner og servitutter, der gælder for din ejendom.
Du kan søge om dispensation ved at sende en begrundet ansøgning, men du skal være opmærksom på, at du ikke har krav på at få en dispensation. Det kan derfor anbefales, at du overveje at ændre dit byggeri, så det falder inden for det tilladte.
Du må ikke gå i gang med at bygge, før du har modtaget en dispensation. Når du ansøger om dispensation, skal kommunen af og til gennemføre en høring hos dine naboer, før du kan få svar på din ansøgning. Derfor skal du være opmærksom på, at der kan gå længere tid, inden du får din afgørelse.
Hvis dit byggeprojekt ikke kan overholde bygningsreglementets bestemmelser, kræver byggeriet byggetilladelse.
Start ansøgning om dispensation fra planloven (Planmæssig forespørgsel)
Start ansøgning om byggetilladelse
Digitalt byggesagsarkiv
Se alle afsluttede byggesager i Aalborg Kommunes digitale byggesagsarkiv.
NB: Nogle sager i byggesagsarkivet er ikke tilgængelige for offentligheden. Dette skyldes, at de enten indeholder følsomme personoplysninger eller fortrolige oplysninger.
Videovejledning til ansøgning i Byg og Miljø
Vejledning til ansøgning om byggetilladelse