Bevaringsværdige bygninger
Find aktuelle anmeldte nedrivninger og nedrivningstilladelser
Info inden du skal ansøge
Inden du starter en ansøgning, er det en god ide at finde ud af, hvad der gælder på din ejendom:
- Hvis der findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, er det i denne, du kan læse, hvilke bindinger og muligheder du har for udnyttelsen af din ejendom.
- Hvis der ikke findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, skal du kigge i kommuneplanen og i bygningsreglementet for at finde ud af, hvad du som udgangspunkt kan udnytte din ejendom til.
- Du skal altid være opmærksom på, om der er særlige tinglyste servitutter/deklarationer, der gælder for din ejendom.
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplaner kan blandt andet indeholde regler for byggeriets udseende, placering og omfang af byggeriet, veje, friarealer m.m.
Se lokalplaner i Aalborg Kommune
Byplanvedtægt
En plantype, som blev udarbejdet i kommunerne indtil slutningen af 1970’erne. En byplanvedtægt indeholder, ligesom en lokalplan, bestemmelser om et områdets anvendelse, bebyggelse m.v. I dag udarbejdes der kun lokalplaner.
Gældende byplanvedtægter kan ses på Aalborg Kommunes lokalplansite
Kommuneplanramme
Kommuneplanrammer styrer den overordnede arealanvendelse og danner rammen for indholdet i nye lokalplaner.
Se kommuneplanrammerne i Aalborg Kommune
Tinglyste forhold
En tinglysning er en registrering af de bindinger, der knytter sig til en bestemt ejendom.
Der kan være bindinger såsom servitutter/deklarationer, der er pålagt din ejendom på tinglysningen
Bygningsreglementet
Det fremgår af bygningsreglementet, hvilke regler der gælder for byggeri generelt. Hvis der i en lokalplan eller byplanvedtægt er bestemmelser, der ligger ud over de generelle bestemmelser i bygningsreglementet, er det disse, der gælder for din ejendom.
Du kan finde bygningsreglementet her
Digitalt byggesagsarkiv (www.weblager.dk)
Inden du skal ansøge om en byggetilladelse, eller inden du vil ombygge, er det en god ide at orientere dig om, hvilke byggesager der har været på din ejendom.
Se alle afsluttede byggesager i Aalborg Kommunes digitale byggesagsarkiv
MinKloak.dk
Find oplysninger om kloakforhold og din ejendom
Ansøgningportalen
Portalen for bygge- og miljøansøgninger
Om- og tilbygning
Hvis din ejendom er bevaringsværdig, skal du være opmærksom på, at du skal respektere din ejendoms stilart og karakteristika, hvis du vil bygge om eller til.
Tilbygning til beboelse kræver altid byggetilladelse
Nedrivning
Bygninger med bevaringsværdi 1-6 må ikke nedrives, før kommunen har givet en nedrivningstilladelse.
En bevaringsværdig bygning må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og offentligheden har haft mulighed for at gøre indsigelse mod nedrivningen. Fristen for at komme med indsigelser er på 4 uger. Er ejendommen omfattet af en bevarende lokalplan kræver nedrivning dispensation fra lokalplanen, som skal ansøges i forbindelse med ansøgning om nedrivning.
Efter fristens udløb skal kommunen beslutte om der skal gives nedrivningstilladelse, eller om man vil nedlægge et forbud mod den ansøgte nedrivning. Hvis nedrivning forbydes, skal kommunen efterfølgende udarbejde en lokalplan for ejendommen.
Sammen med ansøgning om nedrivningen skal du også anmelde bygge- og anlægsaffaldet. Nederst i ansøgningen om nedrivning af bygninger finder du en fane, der hedder "Orientering om bygge- og anlægsaffald samt PCB". Under denne fane kan du anmelde byggeaffaldet.
Ansøg om nedrivningstilladelse
Digitalt byggesagsarkiv
Se alle afsluttede byggesager i Aalborg Kommunes digitale byggesagsarkiv.
NB: Nogle sager i byggesagsarkivet er ikke tilgængelige for offentligheden. Dette skyldes, at de enten indeholder følsomme personoplysninger eller fortrolige oplysninger.
Bevaring af bygningers arkitektur ved renovering
Skal du foretage en ændring eller renovering af dit hus, kan du søge råd og vejledning i Aalborg Kommunes stilblade.
Stilbladene fortæller på en enkel og inspirerende måde om stilartens karakteristika, og der gives anvisninger på, hvilke materialer mv., du bør anvende, når der foretages ændringer på din bygning.
Publikationerne beskriver stilarterne:
- Den historicistiske villa
- Den nationalromantiske villa
- Den klassiske historicistiske villa
- Bedre Byggeskik-huset
- Nyklassicistiske huse
- Funkisvillaen
- Funkisbungalowen
- Den danske funktionelle villa
- Statslånshuset
- Murermestervillaen fra 50'erne
- Typehuset
- Den modernistiske villa
Skriv til os hvis vi skal sende dig publikationerne.
Angiv titlen 'Stilblade Byggeri' i emnefeltet.