Betalingskort
For at gøre det let, hurtigt og simpelt at bruge kortet, har det ingen pinkode. Til gengæld har kortet billedlegitimation, der gør det svært for andre at misbruge.
Fordele ved at bruge
- Som forælder slipper du for at have kontanter liggende, og du kan i stedet tanke kortet op via internettet på din smartphone, tablet eller computer. Derudover kan du følge med i, hvad pengene bliver brugt til.
- Som elev undgår du kontanter i skoletasken og lange køer i skoleboden, når du skal betale for aktiviteter.
Betalingskortet er på størrelse med et dankort og forældrene kan indbetale penge på kortet løbende.
Læs mere i Quickguiden til Aalborg Kommune betalingskort.
Indbetal penge, tjek saldo mv.
På betalingskort-portalen kan du:
- Indbetale penge på et kort
- Tilmelde dig automatisk optankning
- Redigere stamdata
- Opsætte regler for brug af kortet
- Spærre et kort
- Bestille nyt kort
- Følge forbruget
Udbetaling af saldo, når elev stopper/flytter
Der opfordres til, at anvende saldoen inden eleven stopper/flytter. Hvis barnet har søskende på skolen, kan forældre selv overføre saldo til det andet barn.
Det er muligt at få udbetalt penge fra kortet ved at skrive sikkert til Skoleforvaltningen (se kontaktinfo i højre side). Der gøres dog opmærksom på, at der er en bagatelgrænse på kr. 25,00.
Hvordan får jeg et betalingskort?
Det første betalingskort bliver udleveret i skolen.
Forældre skal selv uploade et billede i systemet. Billedet kan altid udskiftes, hvis det behov opstår.
For at undgå, at betalingskortet kan misbruges af andre, bliver billedet vist på en skærm, når kortet bliver brugt.
Hvad kan jeg bruge betalingskortet til?
Eleven skal bruge betalingskortet til at betale fx mad, udflugter eller aktiviteter i skolen.
Hvor kan jeg bruge betalingskortet?
Betalingskortet kan bruges på følgende folkeskoler:
- Nibe Skole
- Hals Skole
- Mou Skole
- Byplanvejens Skole
- Filstedvejens Skole
- Frejlev Skole
- Gl. Hasseris Skole
- Gug Skole
- Seminarieskolen
- Sofiendalskolen
- Sønderbroskolen
- UngAalborg Uddannelsescenter, Enggaardsgade & Sejlflod
- Vejgaard Østre Skole
- Vester Mariendal Skole
- Vesterkærets Skole
- Farstrup Skole
- Sønderholm Skole
- Gistrup Skole
- Gudumholm Skole
- Herningvej Skole
- Højvangskolen
- Klarup Skole
- Mellervangskolen
- Sventrup Skole
- Tofthøjskolen
- Tornhøjskolen
- Gl. Lindholm Skole
- Kongerslev Skole
- Løvvangskolen
- Nr. Uttrup Skole
- Skansevejens Skole
- Sulsted Skole
- Vadum Skole
- Vestbjerg Skole
Hvordan indbetaler jeg penge på betalingskortet?
Du logger du ind på https://betalingskort.aalborg.dk og indbetaler et beløb på betalingskortet.
Det kan du gøre på din smartphone, tablet eller computer, så længe der er forbindelse til internettet. Der er mulighed for at oprette en fast overførsel til betalingskortet.
På siden finder du en kontooversigt, så du kan se, hvad der er blevet købt. Det er også her, du kan genbestille et betalingskort.
Der er ikke et maksimalt beløb på, hvor meget du kan indbetale ad gangen eller et maksimum på kortets saldo.
Kortet kan ikke overtrækkes.
Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit kort?
Hvis du har mistet dit betalingskort eller det er blevet beskadiget (knækket, kraftigt bøjet, et hjørne er knækket af eller det har fået fugt mv.), skal du logge ind på https://betalingskort.aalborg.dk og spærre det.
Herefter har du mulighed for at bestille et nyt betalingskort, som bliver sendt med posten. Det koster 25 kr. at genbestille betalingskortet. Saldoen på kortet skal derfor være på mindst 25 kr., for at du kan bestille et nyt.
Det er kortejerens ansvar, hvis kortet forsvinder.
Hvor henvender jeg mig, hvis jeg har problemer
Hvis betalingskortet ikke virker eller du har spørgsmål til portalen, kan du kontakte skolens kontor.
Vi er skilt
Det er muligt for mere end en forælder at indbetale penge på kortet, men der er kun en konto tilknyttet hver barn. Overskydende penge vil derfor blive udbetalt til den forælder, der står registreret i systemet.