SeniorDigital
Mere og mere kommunikation bliver digital. Det gælder også kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, hvis du skal skifte læge, melde flytning, søge om varmehjælp, boligstøtte o.lign.
Mange fordele ved at bruge IT
Der er mange fordele ved at bruge en PC, tablet eller mobil. Du kan f.eks.:
- modtage og sende digital post til offentlige myndigheder
- bruge de offentlige selvbetjeningsløsninger til skat, lægeskift, flytning osv.
- bruge netbank
- søge information og finde svar på spørgsmål på internettet
- læse nyheder
- sende og modtage e-mails
- se billeder f.eks. fra familiens fødselsdage, fester, ferier osv.
- spille spil
Hjælp til at blive digital borger
Aalborg Kommune hjælper dig med at blive digital borger. Du kan f.eks. få hjælp til den digitale verden af SeniorDigital, på nogle af Aalborg Kommunes aktivitetscentre, på bibliotekerne, på kurser eller i dit eget hjem.
Klik på bjælkerne i menuen nedenfor for at få flere infornationer.
SeniorDigital
SeniorDigital hjælper kommunens ældre borgere med IT. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i IT-tilbud på et af kommunens aktivitetscentre, kommer vi og hjælper dig i dit eget hjem.
Kontakt SeniorDigital på tlf. 2520 1426 eller 2520 1427 og få en snak om, hvordan vi bedst hjælper dig med din PC, tablet eller mobil.
Hjælp til IT på aktivitetscentrene
På flere af Aalborg Kommunes aktivitetscentre har vi frivillige IT-undervisere, som kan hjælpe dig med at blive digital borger.
Kurser i IT og digitalisering
Bibliotekerne i Aalborg Kommune afholder mange kurser om E-mail, skat, digital selvbetjening, NemID/MitID mv.
Ældre Sagen afholder også en lang række kurser, hvor du kan lære at bruge PC, NemID/MitID mv.
Få hjælp til IT i dit eget hjem
Hvis alder, sygdom eller gangbesvær medfører, at du ikke kan komme på biblioteket eller et aktivitetscenter, kan du få hjælp til IT i dit eget hjem.
Hvis du har en PC, tablet eller mobil, men har svært ved at komme i gang med at bruge den, kan du få hjælp.
Kontakt SeniorDigital på tlf. 2520 1426 eller 2514 1427 for at høre, hvordan du kan få hjælp til IT i dit eget hjem.