Grønne jobs i Nordjylland
Marts 2021
9.255 Grønne jobs
Nordjyske virksomheders grønne aktiviteter giver samlet set 9.255 grønne fuldtidsjobs. Det er en stigning på knap 1.500 jobs over fire år, hvilket svarer til en stigning på 19 procent. Nordjylland er således den region i Danmark, som har oplevet den største stigning i antal grønne jobs.
Figur: Stigning i grønne jobs fra 2015-2019 på regionsniveau
Kilde: Danmarks Statistik, 2019
Sådan fordeler grønne jobs sig på brancher
Halvdelen af samtlige grønne jobs i Nordjylland findes i industrivirksomheder. Herefter følger bygge- og anlæg samt landbrug og gartneri.
Figur: Grønne jobs i Nordjylland fordelt på brancher
Kilde: Danmarks Statistik, 2019
Grøn omsætning på 29,3 mia. kroner
Den grønne omsætning i Nordjylland rundede 29 mia. kroner i 2019. Det svarer til en stigning på 37 procent over fire år. Samtidig er Nordjylland den region, som har oplevet den største væks i den grønne omsætning.
Se flere detaljer om den grønne omsætning
Nysgerrig på flere detaljer?
Skriv til os på business@aalborg.dk så sender vi dig den fulde analyse i PDF format.
Der er BusinessAalborgs analyseteam, som står bag vores BEDREOverblik analyser. Her har vi har fingeren på pulsen i forhold til fakta om erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland.