Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Personale og ledelse

En attraktiv og udviklende arbejdsplads

De ca. 18.000 ansatte i Aalborg Kommune løser og videreudvikler kerneopgaverne og yder borgerne service af høj kvalitet. Aalborg Kommune er en attraktiv arbejdsplads. Vi har fokus på at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Det sker bl.a. gennem en tillidsfuld ledelsesstil, hvor medarbejderne involveres og har et stort selvstændigt ansvar for arbejdsopgaverne. Mottoet er bl.a. "Gennem gode relationer skabes gode resultater" og "Hver for sig kan vi meget, sammen kan vi endnu mere".  

For at værne om og fortsat udvikle Aalborg Kommune som en attraktiv og udviklende arbejdsplads gennemføres en række indsatser. Her følger et udpluk:

Social Kapital

Alle Aalborg Kommunes arbejdspladser arbejder med at udvikle Social Kapital. Social Kapital er at varetage kerneopgaverne gennem et godt samarbejde som er kendetegnet ved tillid og retfærdighed. Det udvikler kvaliteten, produktiviteten og trivslen til glæde for borgere og medarbejdere.

God ledelse og ledelsesudvikling

Det Fælles Ledelsesgrundlag danner rammen for god ledelse i Aalborg Kommune. Vi har fokus på at fremme leadership og relationel ledelse. For at understøtte dette, har vi igangsat lederuddannelse, ledernetværk, mentorordninger, lederevaluering og organisationsudvikling.

Innovation

Innovation er nye måder at gøre tingene på og er blevet et helt naturligt og uundgåeligt vilkår. Det kalder på kreativitet, nytænkning og endnu mere samarbejde på tværs. Vi arbejder på at fremme en innovativ kultur, hvor medarbejdere og ledere kan og vil gå nye veje, bl.a. ved at udvikle opgaveløsningen sammen med borgere, pårørende, frivillige, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder.

MED-organisation

MED-aftalen er et vigtigt grundlag for samarbejdet mellem kommunens ledere og medarbejdere om at udvikle kerneopgaven og arbejdsmiljøet. MED-udvalgene arbejder bl.a. med Social Kapital, fair processer, Klimamåling (trivsel, ledelse og arbejdsmiljø), arbejdsmiljøledelse og kompetenceudvikling.

Sortering:Alfabetisk
  DownloadFælles Ledelsesgrundlag
  DownloadFælles Personalepolitik for Aalborg Kommune
  DownloadAalborg Kommunes HR Strategi

 

Del indhold