Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Klima

Spar på energien og vær med til at påvirke klimaet. Se de gratis muligheder og få gode råd og inspiration til energibesparelser.

Du kan selv gøre noget for klimaet

Du kan være med til at bringe mere balance i vores klima. Ved at ændre dine vaner og følge en række gode råd kan du mindske CO2-udledningen i din hverdag. Nøgleordene er transport og energi. Du er godt på vej, hvis du flyver mindre, kører mindre i bil, spiser årstidens lokale grøntsager og spiser mindre kød.

Find en lokal energirådgiver samt råd til energirenovering

Se hvordan du kan spare på energien

Energistyrelsens har lavet en hjemmeside, som samler inspiration og gode råd om:

  • Energimærkning af din bolig
  • Energimærkning af apparater
  • Energirigtig renovering
  • Varmepumper.

Find inspiration og gode råd på sparenergi.dk

Energicenter Aalborg

Du kan få en uforpligtende snak om dine muligheder for at spare på ressourcerne og energien. Vi yder rådgivning inden for gas, el, varme, vand, kloak og affald.

Kontakt Energicenter Aalborg

Få styr på dit varmeforbrug

Der er fejl på op mod 50 % af alle fjernvarmeinstallationer. Derfor kan mange opnå store besparelser ved at få tjekket fjernvarmen.
 
Med Fjernvarmens Serviceordning indgår du en fast aftale med et VVS-firma, der giver dine installationer et hovedeftersyn hvert sjette år og et vedligeholdelseseftersyn hvert andet år.

Tilmeld dig Fjernvarmens Serviceordning

Spar penge og energi i dit sommerhus

Der er masser af energibesparelser at hente i dit sommerhus. Men hvor er det bedst at starte? Hvilke faldgruber er der, og hvordan kan du undgå fejlinvesteringer?

Mange sommerhusejere mangler kendskab til mulighederne og kan have svært ved at finde et sted, hvor de kan få et samlet overblik om mulighederne og få uvildige anbefalinger til energitiltag. Men nu er der hjælp at hente hos Det Økologiske Råd.
 
Få et samlet overblik over mulige energitiltag i dit sommerhus

Få et gratis klimatilpasningstjek af din bolig

Som boligejer kan du få et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. Miljøministeriet har indgået en aftale med fagfolk over hele landet. På Klimatjek kan du se listen over de virksomheder, som tilbyder gratis klimatjek.

Se liste over virksomheder, der tilbyder gratis klimatilpasningstjek

Del indhold

Energistyrelsen